Sådan trækker du trafik til stemmeboksen

Hvis du vil have flere til at sætte deres kryds på valgdagen, må du vælge dit publikum, sikre dig et minimum af troværdighed hos dem og bygge bro til deres verden. Som opvarmning til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj får du tre gode råd om retorik der skaber stemmer.

Sådan trækker du stemmer til stemmeboksen

Simon Lund-Jensen

RM92 stemmeboksEuropa-Parlamentsvalget har de seneste 20 år trukket færre og færre danskere til stemmeboksen. Organisationer, institutioner, ildsjæle, partier og virksomheder læ!er tid, sved og kroner i kampagner der skal vende den udvikling og skabe flere stemmer. Opgaven er retorisk i sit væsen: Hvordan flytter vi mennesker fra apati til action? Fra sofaen til stemmeboksen?

I retorikken bruges genrerne stemmesamlende og stemmeflyttende til at skelne mellem typer af politisk retorik: Stemmesamlende retorik retter sine argumenter mod dem der i forvejen kan forventes at stemme på taleren.
Stemmeflyttende retorik retter sine argumenter mod dem der kan forventes at stemme på talerens modpart(er).
Men hvis målet er at få folk til overhovedet at stemme, har vi brug for en tredje genre: stemmeskabende retorik.

Hvad kendetegner retorik der skaber stemmer? Lad os ki!e nærmere på den seneste succes inden for genren.

Flere stemte ved kommunalvalget i 2013

Fra 1993 har hvert kommunalvalg trukket lavere stemmeprocenter end det foregående – den eneste undtagelse var kommunalvalget i 2001 som faldt sammen med folketingsvalget.
Men ved kommunalvalget i november 2013 steg stemmeprocenten med seks procentpoint, vel at mærke uden hjælp fra et folketingsvalg.

Hvad skete der? De politiske partier og deres lokale partiforeninger lagde traditionen tro masser af kræfter i at samle stemmer, og nogle forsøgte også at flytte stemmer. Men som noget nyt var der flere kampagner der udelukkende fokuserede på at skabe stemmer. Især to markerede sig: “Tænk dig om før du IKKE stemmer” som Kommunernes Landsforening stod bag, og “Stemmer på kanten” som blev til på initiativ af Lisbeth Zornig Andersen.

Her kommer tre råd baseret på eksempler fra de to kampagner.

#1: Svært ved at fokusere? Vælg dit publikum

“Stemmer på kanten” gik målrettet efter socialt udsatte, en gruppe der traditionelt har en lav stemmeprocent.
Samtidig allierede kampagnen sig med personer og institutioner som i hverdagen er i kontakt med denne gruppe borgere; fx blev der arrangeret debatmøder på væresteder og herberger. Det gav pote i områder med mange socialt udsatte, ikke mindst på Lolland hvor frontkvinde Lisbeth Zornig Andersen selv kommer fra. Her steg stemmeprocenten med hele ni procentpoint – altså halvanden gang så meget som på landsplan.

Hvis du ønsker en forandring, skal du altså først og fremmest tale til dem der kan få forandringen til at ske. Hvis du vil skabe nye stemmer, er det hensigtsmæssigt at fokusere din energi på folk der ikke stemmer, og på folk som har ind$ydelse på folk der ikke stemmer.

#2: Svært ved at få taletid? Lån troværdighed

Vivi Kofoed, en af de frivillige fra “Stemmer på kanten”, fortæller en interessant anekdote i dagbladet Information: Vivi var med til at arrangere en tur rundt på københavnske værtshuse hvor formålet var at få lokalpolitikere i dialog med udsatte borgere. Efter et vellykket arrangement på Café Betty spørger en af gæsterne Vivi hvorfor hun ikke stiller op; for så ville han stemme på hende. Hun svarer ham at hvis hun var trådt ind på Café Betty og havde sagt at hun var politiker, så ville han slet ikke have lyttet, og hun var i stedet blevet buhet ud for at være endnu en ung, uvidende djøf’er “der ikke ved en skid om hvordan virkeligheden hænger sammen”. Han svarer: “Ja, men du lyder som om du har sat dig ind i tingene.” Og Vivi siger: “Ja, men vi havde jo aldrig haft denne snak hvis jeg havde fortalt dig at jeg var politiker.” Til det siger gæsten: “Nej, det har du ret i.”
Lokalpolitikernes troværdighed var i bund, men med Vivi Kofoed som døråbner kunne de alligevel få taletid på Café Betty.

Med andre ord: Når du har fundet dit publikum, handler det ikke bare om at de kan høre dig. Det handler i højere grad om hvorvidt de gider lytte til dig. Hvis en taler har svært ved at få taletid over for et publikum, kan det skyldes at talerens troværdighed er for lav i publikums øjne. Troværdighed kræver almindeligvis tid at bygge op, men man kan slå genvej ved at hente hjælp hos en sponsor.
En sponsor er en person som Vivi Kofoed der opfattes som troværdig af målgruppen, og det er denne troværdighed man som taler kan ‘låne’ af.

#3: Stadig svært ved at trænge igennem? Byg en bro

Skuespilleren Thure Lindhardt er et af de kendte ansigter der optræder i kampagnen “Tænk dig om før du IKKE stemmer”. I et videoklip tilstår han at han forstår modstanden mod at stemme, for hvorfor skal man stemme på politikere der sidder og snakker i munden på hinanden? Her bygger Thure en bro til de borgere der ikke stemmer.
Thure står ikke på den anden side af en meningskløft og råber “kom herover!”. Med ord bygger han en bro på tværs af kløften, går over den og stiller sig ved siden af den modtager der ikke stemmer.

Har man allerede besluttet sig for at stemme, har Thures bro næppe nogen positiv effekt. Men med broen har Thure forbedret sine chancer for at modtagere der ikke stemmer, gider forholde sig til de argumenter han leverer bagefter.

… og find så argumenterne frem

Når publikum er valgt, troværdigheden etableret, og broen by!et, skal selve argumentationen fyres af: Hvorfor er det en god idé at stemme? Hvorfor skal vi overhovedet forholde os til det der foregår nede i Bruxelles og Strasbourg? Og hvorfor fanden bruger de stadig penge på det der rejsecirkus?

God fornøjelse med at skabe stemmer. I år kommer de ikke af sig selv.


Bibliografisk
Af Simon Lund-Jensen. Kommunikationsrådgiver og cand.mag. i retorik.

RetorikMagasinet 92 (2014), s 8-9
35092

Om skribenten

Lämna ett svar