Stemmen er troværdighedens talerør

Når du skal overbevise mundtligt, er det vigtigt at du udviser troværdighed over for dit publikum. Troværdighed handler ikke kun om hvad du siger, men også hvordan du siger det.

Stemmen er troværdighedens talerør

Lisbeth Holdt Jørgensen.

For at blive overbevist som tilhører til en mundtlig formidling må man opleve troværdighed og autenticitet hos taleren. Troværdighed er ikke et håndfast begreb som er nemt at definere, og der er mange facetter af at tro på et andet menneske. Hvad skal der til?

Grundlæggende handler det om klarhed og overbevisning. Om en person så rent faktisk taler sandt eller ej, er en anden diskussion. Som udgangspunkt må man sige at en talers troværdighed handler om følelse. Men hvad skal der til for at en sådan følelse opstår?

Når man arbejder med at optimere sin mundtlige overbevisningsevne, skal man også fokusere på stemmen og dens muligheder. Illustration: Jonathan Ovesen

Ubalance i kroppen svækker stemmen

Lad os gå helt ned på det grundlæggende niveau for at se hvordan den intuitive kommunikation opstår med et troværdigt udtryk – fundamentet under troværdighed i mundtligheden.

Hele udgangspunktet for at skabe troværdighed er en fuldstændig inddragelse af talerens fysiske fremtræden og tilstedeværelse. At formidle mundtligt er en total fysisk handling fordi man bruger hele sin krop som et instrument hvorpå meningen dannes – på samme måde som en musiker bruger hele sin krop til at skabe musik på sit instrument.

Ofte er det en ubalance i den måde vores muskler arbejder sammen på, som forhindrer stemmen og kroppen i at reagere og fungere hensigtsmæssigt.

En nuanceret stemme kommer når musklerne er i balance, såkaldt ’eutone’, og reguleres ved musklernes ’tonus’.

Tonus er den spændingstilstand musklerne befinder sig i, og er et udtryk for hvor parate de er til at udføre en given opgave. Man kan regulere tonus ved at rette direkte opmærksomhed mod specifikke dele af kroppen. Ved at mærke kroppens forskellige indre rum, ved at mærke knoglernes kraft i holdningen eller ved at tage kontakt til omgivelserne med huden og ens sanser.

Når man arbejder med at optimere den mundtlige formidling, er målet at finde frem til det der forhindrer stemmen i at have en god styrke med masser af dynamik. Det handler om at få overskud til at styre tempo og volumen og at få et talende kropssprog der underbygger hensigten bag ordene.

Til det formål er der nogle midler der kan bruges som en slags diagnosticeringsværktøj til at afdække hvor ubalancerne er. Midlerne kan også bruges til at arbejde hen mod en bedre muskel-balance. Det er dog vigtigt at huske at midlerne ikke er målet. Lad os i det følgende fokusere på to ingredienser man kan arbejde med – artikulation og åndedræt.

 

Husk artikulationen

Det indre rum i munden og svælget er den plads hvor klang, vokaler og konsonanter dannes. De skal dannes i et rum hvor de beriger hinanden, fordi konsonanterne får betydning fra de omgivende vokaler og omvendt giver klang til vokalerne. Rummet er noget der hele tiden skal være der, også når man holder en kunstpause. Ligesom klangkassen på et instrument også altid er til stede.

Det er vigtigt at se på sammenhængen mellem sproglydene frem for på enkeltdelene. Det er ikke så meget A og B, men måden hvorpå du kommer fra A til B der er vigtig. Det er når du sætter delene sammen at sproget får mening.

Ligesom musik ikke består af enkelte toner, men af sammenhængende fraser af flere toner. En hensigtsmæssig artikulation opstår i ét rum hvor alle lyde dannes. Hvis rummet forsvinder, forsvinder basis for at danne klang og lyd.

Det optimale rum dannes når musklerne i munden og den øveste del af svælget ikke har unødige spændinger eller er for slappe. De skal bringes i ’spændingsbalance’. En sammensnøret hals der forhindrer rummet i at danne lydene på en god og hensigtsmæssig måde, er et udtryk for at musklerne ikke er i balance. Ligesom det kan være tegn på en usund balance når du vågner med en hæs og sexet morgenstemme.

Om dette rum er til stede, kan registreres ved at sætte en pind på tværs mellem fortænderne og lytte efter om man kan tale på en forholdsvis forståelig måde. Når man bider i pinden, må man strække musklerne i munden og svælget, og derved åbner man for et godt klangrum.

Målet er at musklerne er i stand til at fungere frit og på den måde danne en klangfuld stemme hvor artikulationen kommer spontant med god balance mellem vokaler og konsonanter, og hvor talens melodik får en god dynamik.

Klang og dynamik giver stemmen masser af muligheder for at variere i udtryk og bidrager til en troværdig og overbevisende tale.

 

Åndedrættet er stemmens fundament

Fundamentet under stemmen er den luft der får stemmebåndene til at svinge. Stemmens funktion er bedst når der ikke er for meget pres på hverken indånding eller udånding. Men når man lægger opmærksomhed på selve åndedrættet, forandrer det sig og fjerner sig fra det spontane udgangspunkt.

Derfor er det vigtigt at arbejde med omstændighederne for at åndedrættet kan virke optimalt. Kroppens holdning er en stor del af at have et hensigtsmæssigt åndedræt. Derfor må man have en holdning der sikrer at intet forhindrer åndedrættet i at fungere frit, og skaber det indre rum hvor åndedrættet har plads. Ofte får vi hevet al for meget luft ind som bare vil ud igen uden at den bliver brugt til at lave lyd med. Ofte får man også presset luften for hårdt ud så stemmen bliver presset.

En måde at udforske sin åndedrætsfunktion på kan være at forsøge at gispe som en hund – både med luften strømmende gennem munden og næsen. Kan man gøre det hurtigt uden at hele brystkassen flytter sig op og ned, eller kan man gøre det uden at høre støj, er åndedrættet frit og bevægeligt.

Målet er et åndedræt hvor indåndingen er hurtig, lydløs og nærmest kommer som en spontan, ubevidst reaktion inden man begynder at tale, samt at den luft man bruger til at skabe lyd med, lige præcis har et tryk som passer stemmebåndene så de til gengæld kan svinge frit.

 

Hvert menneske er unikt

Jeg har her givet nogle eksempler på hvad artikulation og åndedræt skal kunne være i stand til at udføre for at kunne skabe en fri tale som troværdigheden er afhængig af i mundtlig formidling.

Hvordan man finder ind til det optimale, er en individuel vej. Hvert menneske er unikt, og hvad der skal til for at den enkelte kommer til at bruge sin artikulation og sit åndedræt bedst muligt, afhænger af den enkeltes formål og udgangspunkt.

Det er i nuancerne og i det balancerede udtryk at der kan skabes samklang mellem hensigten bag og formålet med talen. Det er derigennem troværdigheden opstår.

R

Læs mere:

Alexander, Gerda: Eutony – The Holistic Discovery of the Total Person, Felix Morrow, New York, 1985.

Mere litteratur om eutoni: www.eutoni.dk

R

 

Bibliografisk
Af Lisbeth Holdt Jørgensen. Voice-mentor i Voice Incorporated.

RetorikMagasinet 90 (2013), s 30-31
rm90

Lämna ett svar