‘How dare you!’ – anklager og mot-anklager på Facebook knyttet til Greta Thunbergs FN-tale 23. ­september 2019

I dette bidraget analyserer vi anklager på offentlige Facebook-sider i Danmark, Norge og Sverige i tilknytning til Greta Thunbergs tale i FN 23. september 2019. Disse anklagene er av tre typer: 1. anklager som forsterker og gjentar Thunbergs anklage i FN-talen, 2. anklager mot Thunberg og hennes støttespillere, 3. anklager mot dem som hetser Thunberg og hennes tilhengere på nettet. Ingen av anklagene er imidlertid det første trekk i en apologetisk diskurs. Vi argumenterer for at de retoriske funksjonene til slike anklager har to sentrale kjennetegn: 1. de tildeler ansvar til den som anklages gjennom å uttrykke en reaktiv holdning til ham eller henne, 2. anklagene uttrykker en vurdering av at den anklagede har gjort noe klanderverdig. Vi analyserer Facebook-anklagene knyttet talen til Thunberg i dette perspektivet, og karakteriserer de ulike retoriske funksjonene til de tre typene av anklager i materialet

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Karaktermord, angreb og selvanklager omkring Karl Ove Knausgårds Min kamp

I denne artikel studeres effekten af den flertydige anklageretorik i og omkring Karl Ove Knausgårds Min kamp 1-6 (2009-11). Romanseriens portrætter af en række navngivne personer og familiemedlemmer vakte en heftig debat om forholdet mellem kunstnerisk frihed og æreskrænkelse, om ansvar, skyld og skam, og igangsatte forhandlinger af kollektive normer og værdier i forbindelse med vidnesbyrd i selvbiografiske romaner. Med en analyse af de retoriske strategier bag familiens anklageskrifter ved udgivelsen, belyses indledningsvis de etiske dilemmaer anklagerne var med til at rejse i den offentlige debat. Dernæst studeres anklagerne i romanserien selv, og artiklen viser, hvorledes der er behov for at med­tænke, hvor forskelligt anklager optræder i og uden for romanens rum, idet den selvbiografiske romangenre etablerer en tvetydig udsigelse, som ikke genfindes i mediernes dækning

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Berørte kroppe: Forsinkede anklager, affekt og afmagt

Opsigtsvækkende anklager om krænkelser og overgreb, som ligger årtier ­tilbage i tiden, har med metoo-bevægelsen fyldt i den offentlige samtale. Gennem en læsning af et konkret eksempel fra 2018 reflekteres der i artiklen over, hvorfor mange af anklagerne først fremsættes længe efter det hændte. Afsættet for analysen er retsretorik i kombination med en affektteoretisk ­betoning af krop, affekt og følelsers betydning i offentlig retorik og for retorisk agency. Der peges på, hvordan det ikke er ligetil at fremsætte en anklage mod en foruretter, når krop og sind er stærkt berørt. Den forurettede kan, udover at mangle en igangværende samtale med en retorisk anledning og et kollektivt sprog, som faciliterer anklagen, befinde sig i en affektiv tilstand og forståelseskrise, hvor et narrativ om det hændte ikke lader sig konstruere

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…