Farveblinde følelser: Den retoriske marginalisering af den danske Black Lives Matter-bevægelse

Artiklen er en retorisk kritik af mediedækningen af de danske Black Lives Matter-demonstrationer i sommeren 2020 med fokus på, hvordan følelser som solidaritet, vrede og frygt klæber til bevægelsen. Analysen viser, at protesterne blev inkluderet i det retoriske fællesskab, som udgør den offentlige debat, i den udstrækning, de blev fremstillet som ’solidaritetsdemonstrationer’ med amerikanske ofre for racisme. Vrede, derimod, blev fremstillet som en farlig og illegitim følelse, og kritikken af bevægelsens ’vrede retorik’ manifesterede sig i en retorisk marginalisering. Mediedækningens betoning af solidaritet med amerikanske ofre for racisme som legitimt følelsesudtryk overfor vrede over racisme i Danmark som illegitimt, kan læses som et udtryk for en farveblind racisme, og giver anledning til at kaste et kritisk blik på en kulturel såvel som teoretisk tendens til at afvise ’sociale bevægelsers vrede’. Artiklen er et bidrag til forståelsen af hvordan følelser deltager i at marginalisere sociale bevægelser i den offentlige debat

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Berørte kroppe: Forsinkede anklager, affekt og afmagt

Opsigtsvækkende anklager om krænkelser og overgreb, som ligger årtier ­tilbage i tiden, har med metoo-bevægelsen fyldt i den offentlige samtale. Gennem en læsning af et konkret eksempel fra 2018 reflekteres der i artiklen over, hvorfor mange af anklagerne først fremsættes længe efter det hændte. Afsættet for analysen er retsretorik i kombination med en affektteoretisk ­betoning af krop, affekt og følelsers betydning i offentlig retorik og for retorisk agency. Der peges på, hvordan det ikke er ligetil at fremsætte en anklage mod en foruretter, når krop og sind er stærkt berørt. Den forurettede kan, udover at mangle en igangværende samtale med en retorisk anledning og et kollektivt sprog, som faciliterer anklagen, befinde sig i en affektiv tilstand og forståelseskrise, hvor et narrativ om det hændte ikke lader sig konstruere

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

En medrivende form for knibeøvelser

Homologisk analyse har spillet en rolle i retorisk kritik ved at afdække overraskende fælles former og tankemønstre i ellers forskelligartede ­grupperingers retorik. Artiklen her indkredser, hvordan man kan arbejde bevidst med homologier som diskursive prototyper, når man skal skabe medrivende former og ad retorikfaglig vej designe uventede løsninger på komplekse problemstillinger. Til illustration præsenteres to forskellige cases, der har bækkenbundstræning som fælles tema. Det gælder dels “Partiet Stram Kus”, der som et humoristisk, aktivistisk tiltag søgte at imødegå fremmedfjendtlig retorik fra partiet Stram Kurs under valg­kampen i Danmark i 2019 med koordinerede knibeøvelser, dels en aktuel samskabelsesproces mellem designere og mødregrupper om udfindelse af retoriske homologier, der konkret skal motivere kvinder til at lave knibe­øvelser i forbindelse med graviditet. Den formbevidste ideudvikling i de to kontekster analyseres for at belyse, hvordan retorisk homologisk tænkning kan understøtte både den kreative udvikling og kritiske evaluering af medrivende former, før de sættes i cirkulation som overraskende forslag til løsninger på små og store problemer i samfundet

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Att göra många till en – om populismens logik

Den här artikeln introducerar Ernesto Laclaus teori om populism för den skandinaviska retorikforskningen i syfte att adressera en befintlig brist på begrepps liga resurser för att analysera populistiska artikulationer. Laclaus teori om populism syftar till att förklara de retoriska processer inneboende i varje politisk kamp såväl som att förstå konfliktdimensionen som konstitutiv för demokratisk politik som sådan. Detta perspektiv på populism är relevant för retorikforskare intresserade av politisk retorik i allmänhet eftersom den populistiska logiken – att göra många till en – genomkorsar själva essensen av det politiska. Därmed kan Laclaus perspektiv användas för att analysera en myriad av politiska fenomen och praktiker, inte enbart de som antas befinna sig i politikens ytterkanter. Artikeln består av tre delar. För det första, en litteratur -genomgång av populismstudier, för det andra en presentation av Laclaus populismteori och, för det tredje, en exempelanalys som illustrerar användningen av teorins begrepp

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…