Farveblinde følelser: Den retoriske marginalisering af den danske Black Lives Matter-bevægelse

Artiklen er en retorisk kritik af mediedækningen af de danske Black Lives Matter-demonstrationer i sommeren 2020 med fokus på, hvordan følelser som solidaritet, vrede og frygt klæber til bevægelsen. Analysen viser, at protesterne blev inkluderet i det retoriske fællesskab, som udgør den offentlige debat, i den udstrækning, de blev fremstillet som ’solidaritetsdemonstrationer’ med amerikanske ofre for racisme. Vrede, derimod, blev fremstillet som en farlig og illegitim følelse, og kritikken af bevægelsens ’vrede retorik’ manifesterede sig i en retorisk marginalisering. Mediedækningens betoning af solidaritet med amerikanske ofre for racisme som legitimt følelsesudtryk overfor vrede over racisme i Danmark som illegitimt, kan læses som et udtryk for en farveblind racisme, og giver anledning til at kaste et kritisk blik på en kulturel såvel som teoretisk tendens til at afvise ’sociale bevægelsers vrede’. Artiklen er et bidrag til forståelsen af hvordan følelser deltager i at marginalisere sociale bevægelser i den offentlige debat

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Making Angry Public Rhetorics Work Better for a Global ‘Us’

In the twenty-first century, as throughout human history, anger has played a pivotal role in governance and international affairs. This essay contributes to the substantial scholarly literature on public emotion by summarizing an integrative analysis of public anger built both on multi-disciplinary literatures theorizing emotion and upon three case studies surrounding the attacks now commonly labelled “9/11.” Examples from the rhetorics of Osama bin Laden, President George W. Bush, and Susan Sontag illustrate the predispositional complex of anger well, because the elements of that complex are evident among all three rhetorics, despite the dramatic differences in culture, ideology, and positionality of the rhetors from whom they emanate. The essay concludes by urging the development of conditions and rhetorical practices that would enable global anger to serve its valuable adjudicatory functions rather than to reprise endlessly its function of rallying peoples to attack each other

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…