Denne artikel har som sit mål at fremlægge og diskutere nogle væsentlige områder hvor der er fælles orientering og interesser mellem retorik og kognitiv-funktionel lingvistik. Vi hævder at denne fælles orientering på den ene side kan kaste nyt lys over spørgsmålet om retorikkens normative fundering og på den anden side kan berige den funktionelle lingvistik…
Hos Pressbyrån kan du som kund välja om du vill ha ”kokt, grillad eller vegetarisk”. De prisvinnande korvarna på reklamaffischen samsas med en något mer oväntad banan i bröd. Vad säger egentligen den där bananen i brödet? Vilka budskap sänder Pressbyrån ut? Är det verkligen bara apor och vegetarianer som äter banan?
Antikens retoriker kämpade hårt för att systematisera retoriken. Ett resultat av vedermödorna är stasisläran: ett multiverktyg som kan användas för argumentation i alla ämnen. Med dess hjälp kan man sätta ihop slagkraftiga argument och säkerställa att åhörarna bygger
sina ställningstaganden på solid argumentation
Direction of fit – det sprogfilosofiske begreb for ytringers forhold til den omgivende virkelighed – undersøges i denne artikel som et muligt definerende perspektiv på retorisk argumentation. Standpunktet er at det er muligt at identificere retoriske momenter i en given argumentation ved at se på tekstens overordnede direction of fit (Searle). Dette eksemplificeres ved en…
Antikkens retorikere bestræbte sig ihærdigt på at sætte retorikken i system. Et resultat af deres indsats er stasislæren: et universalværktøj som kan bruges til argumentation i alle slags sager. Ved dets hjælp kan man sammensætte slagkraftige argumenter og sikre at tilhørerne bygger deres stillingtagen på solid argumentation.
Hur kan vi teoretiskt beskriva processer där vi uppfattar en ökad grad av retoricitet? Och när kan vi egentligen säga att något blivit retoriskt? I artikeln diskuteras processer av detta slag i termer av ”retorisering”. Författarna ger en beskrivning av hur termen traditionellt använts, men föreslår också en definition, där processen förstås utifrån förändringar i…
God argumentation har tre dimensioner: Den er faktuelt retvisende, den er relevant, og den er vægtig. Desværre slipper politikerne ofte af sted med mangelfuld argumentation fordi de forklæder den godt. Derfor får du her de vigtigste redskaber til at spotte uskikkene i politisk argumentation.
För att vi ska kunna förstå ståndpunkter och argument behöver vi analysera deras bas, det vill säga den socialt och språkligt konstruerade kunskapsgrund som i en situation utgör referensram när språkliga yttranden tolkas, samt när vi tar ställning till ny kunskap och nya ståndpunkter. Ett sätt att synliggöra denna bas är att använda Roland Barthes…
I argumentationsteorien opfattes billeder normalt som ude af stand til at argumentere. I denne tekst behandler Jens E. Kjeldsen antagelserne om at argumentation er bundet til eksplicit verbal kommunikation og at billeders semiotiske karakter umuliggør sådan argumentation. Frem for dette syn, skriver han, bør vi hellere betragte argumentation som handlinger; og eftersom billeder kan bruges…
Offentlig debat: normer og praksis – med den danske prostitutionsdebat som eksempel
De tre artikler i dette nummer af Merete Onsberg, Christian Kock og Charlotte Jørgensen udgør en tematisk helhed. De er udgået fra forskningsprojektet ”Offentlig debat” ved Afdeling for Retorik på Københavns Universitet. Artiklerne blev oprindelig præsenteret ved den Fjerde Nordiske Retorikkonference på Södertörn…
Offentlig debat: normer og praksis – med den danske prostitutionsdebat som eksempel
De tre artikler i dette nummer af Merete Onsberg, Christian Kock og Charlotte Jørgensen udgør en tematisk helhed. De er udgået fra forskningsprojektet ”Offentlig debat” ved Afdeling for Retorik på Københavns Universitet. Artiklerne blev oprindelig præsenteret ved den Fjerde Nordiske Retorikkonference på Södertörn…
Offentlig debat: normer og praksis – med den danske prostitutionsdebat som eksempel
De tre artikler i dette nummer af Merete Onsberg, Christian Kock og Charlotte Jørgensen udgør en tematisk helhed. De er udgået fra forskningsprojektet ”Offentlig debat” ved Afdeling for Retorik på Københavns Universitet. Artiklerne blev oprindelig præsenteret ved den Fjerde Nordiske Retorikkonference på Södertörn…