Flere smartphones i historiske film, tak!
Filmskabere er blevet så dygtige at de kan bilde os rigtig meget ind. Lad dem bare fifle med historien, for filmen er jo netop præget af vores nutidige forståelse. Läs mer…
sedan 1997
Filmskabere er blevet så dygtige at de kan bilde os rigtig meget ind. Lad dem bare fifle med historien, for filmen er jo netop præget af vores nutidige forståelse. Läs mer…
Stemningen i en film og de følelser som fiktive personer, handlinger og hændelser vækker, afhænger i høj grad af musikken. Den slår filmens grundtone an, og den har stor betydning for hvordan vi tolker det der sker på lærredet. Derfor er filmmusik afgørende for hvordan film virker på os. Läs mer…
I 1940’erne var homoseksualitet ikke et oplagt tema til en dansk film. Alligevel finder vi masser af homoerotiske antydninger hvis vi ser med et fortolkende øje på film fra 40’erne. Så selv om karaktererne i filmene ikke åbent springer ud, bliver homoseksualitet latent behandlet Läs mer…
Personlig ethos, institusjonell ethos og persona. Roger Cherry plasserte i sin tid den litterært konstruerte persona og det utenomtekstlige ethos som to forbundne, men uavhengige punkter på samme linje. Imidlertid vokser ethos frem fra både personlige og institusjonelle kilder, mens persona må fungere i forhold til en sosialt og institusjonelt bestemt sjanger. En analyse av et korpus av norske filmanmeldelser viser at persona under visse forutsetninger er under anmelderens kontroll, mens ethos er langt vanskeligere å kontrollere på grunn av den institusjonelle komponenten. De to begrepene er dermed vanskelige å plassere på samme linje; et sterkere skille mellom personlig og institusjonell ethos er nødvendig
Tredje Rikets mest kända och kanske mest inflytelserika propagandafilm, Leni Riefenstahls ”Triumph des Willens”, skulle skildra partidagarna i Nürnberg 1934 för de tyskar som inte hade möjlighet att närvara, samtidigt som syftet var att mana det tyska folket till enighet och styrka Läs mer…
Talarstolen. (Shakespeares) Henry V / Konung Henrik den Femte “Agincourt, 25 oktober 1415”. Läs mer…
Diktatorisk retorik. Med sitt tal i Diktatorn (1940) levererar Charlie Chaplin en intensiv appell om fred. Filmen hånar samtidigt den tomma retoriken och problematiserar förhållandet mellan fiktion och verklighet. Läs mer…
Filmmediets publik har många och vitt skilda förutsättningar. Hitchcock förstod att den klara och enkla stilen – perspicuitas – hade långt större känslomässig effekt än den dunkla berättarstilen – obscuritas Läs mer…
Begrepsparret metafor/metonymi har en lang historie i retorikken, men inden for den semiotisk inspirerede filmteori er det ofte blevet anvendt med udgangspunkt i den tolkning Roman Jakobson fastlagde i 1950’erne. Forfatteren diskuterer nogle problematiske sider ved denne anvendelse