Juridisk genomslagskraft: inledning
# 1 Om bokens idé och hur boken kan läsas; från boken Gabrielsen & Høedt-Rasmussen: Juridisk genomslagskraft. Att övertyga muntligt som jurist. Läs mer…
Etikett: Jura
Retorik på prøve i Landsretten
Velkommen til Nordisk Processpil! Her kæmper jurastuderende fra hele Norden om retten til at kalde den nye fiktive digtsamling af Nahnah Hassan for enten racisme eller kunst – men hvor vigtige er deres retoriske evner, og er det ældgamle partnerskab mellem retorik og jura stadig aktuelt? Läs mer…
Ud af retssalen
I offentligheden er han kendt som manden der forsvarer alt fra christianitter og klimademonstranter til den kaprede besætning på skibet Danica White. Med sine egne ord er Knud Foldschack en advokat der ikke tror på retssale. RetorikMagasinet har sat ham stævne på hans kontor i Skindergade til en snak om hvordan man forhandler sig til en sejr i retssalen – uden for retssalen. Läs mer…
Sprogspilleri i retten
Anmeldelse i RetorikMagasinet 98: Gabrielsen et al. (red.), Retten i sproget. Samspillet mellem ret og sprog i juridisk praksis Läs mer…
Retstalen på komedie: Ciceros forsvarstale for Marcus Cælius
En spektakulær retssag udspiller sig mellem berømtheder i Roms politiske og mondæne liv. Ciceros forsvarstale er kendt for sit sprudlende vid og er et mesterligt eksempel på overtalelse der satser på etos og på at underholde Läs mer…
Det handler om os selv
værste af de værste – ondskab – rovdyr – fortjent – afslutning – afskrækkelse – fri vilje – uskyld – retten til liv – barbarisk – uciviliseret – inhumant – uigenkaldeligt. I USA er dødsstraffens største tabu ikke døden, men den dødsdømte. Derfor lader dødsstraffens retorik kun umennesker ramme af den mest umenneskelige straf. Läs mer…
Forhalingens retorik i Kafkas prosakunst
Ved første øjekast synes Kafkas litterære sprog præget af samme stringens og saglighed som vi kender fra juridisk kancellisprog. Men ved nærmere eftersyn fortaber fortællingerne deres tilsyneladende orden – og som læser kan det være vanskeligt at vide om man skal grine eller græde. Läs mer…
At løbe panden mod genremuren
Det pragmatiske genresyn forstår genrer som handlinger der fortolkes ud fra sociale konventioner. Følger man ikke konventionerne, risikerer man at ens udsagn opfattes som upassende. Sådan en socialt baseret genreforventning måtte præsident Clinton forholde sig til under Lewinsky-skandalen. Han måtte simpelthen skifte genre for at få opbakning af befolkningen Läs mer…
Fiktion for retten
Domstolen er udfordret når den skal dømme fiktion, og forfattere kan undgå sagsanlæg blot ved at skrive ’roman’ på forsiden. Men fiktionens verden er ikke så afsondret som man kunne tro – den er også en del af vores virkelige verden og en måde at kommunikere på. Tag bare den første linje i den her artikel: Forestil dig at … Läs mer…
Bliver man en klog jurist af retorik?
Retorik kan andet end at afhjælpe juristens kommunikative udfordringer i retten. De to fag har altid kørt parløb og lånt fra hinanden. Mange af de retoriske greb faciliterer derfor selve det juridiske arbejde. Läs mer…
Den menneskelige side af seksuelle overgreb, vold, mord, og modbydelighed
Karoline Normann har været konstitueret landsdommer og ministersekretær for tre tidligere justitsministre. Nu arbejder hun som forsvarsadvokat og har bl.a. været forsvarer for skikkelser som Peter Lundin og Brian Holm. Hun arbejder ofte ud fra et ugunstigt udgangspunkt: Der er minus på tiltaltes troværdighedskonto, publikum er på forhånd ofte afvisende over for at identificere sig med den anklagede, og så er der det todelte dommerpanel bestående af lægdommere og juridiske dommere som der må tages hensyn til, samt det faktum at retten sådan set ikke interesserer sig synderligt for tiltaltes motiv. Men ve ej, Karoline fører os sikkert igennem rettens morads af retoriske udfordringer. Läs mer…
Nødløgn – for præcist til det juridiske sprog
“Sproget er juristens vigtigste værktøj” er en påstand som er gentaget så mange gange i lærebøger om juridisk metode at den af mange opfattes som en banal sandhed. I juridisk praksis hænder det imidlertid at den juridiske sprogbruger glemmer at vedkommende deler værktøjskasse med helt almindelige mennesker, og overser en anden sandhed om forholdet mellem jura og sprog, nemlig at “jura er en ekskluderende måde at bruge sproget på”. Läs mer…