Nyckelord: musik

Politiska kamp(anj)sånger

Väljer politiska aspiranter rätt låt för sin kampanj samlar musiken röster, ­skapar positiva associationer – och kanske även underminerar motkandidaten på ett humoristiskt sätt. Politiker räds inte musik och oavsett om låten är ett hemmabygge eller ett smart lån från populärmusiken kan tonerna sätta sinnen i rörelse…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Forord – Metrik & musik

metrik

Introduktion Introduktion til bogen ”Metrik & musik”, Christian Kock (red.), Retorikforlaget 2002, s. 7. Bibliografisk Författare: Christian Kock är professor i retorik vid Köpenhamns universitet Förordet I mange metriske arbejder i de senere år er slægtskabet mellem metrik og musik kommer i forgrunden. Det er blevet et mere fremtrædende synspunkt at metrik har noget med…

Mozart som epideiktisk retor

Artiklen er inspireret af Kenneth Burke, der i Language as Symbolic Action (1968) beskriver epideiktisk retorik som en æstetisering, hvor skellet mellem retorik og poetik udviskes.1 I stedet for at forfølge Burkes retning fra retorikken mod det æstetiske felt, går jeg dog her den modsatte vej. Jeg har æstetiske værker som empiri og bruger den epideiktiske retorik som metode i min fortolkning af et tryk af I. C. Berndt og af operaen La clemenza di Tito af W. A. Mozart. Begge værker er knyttet til kroningsceremonier i slutningen af det 18. årh. og repræsenterer en type kunst, som er blevet temmelig stedmoderligt behandlet i det 19. og 20. årh., fordi den er så entydigt farvet af sin ceremonielle situation. Det er således også mit over­ordnede mål med artiklen at undersøge om den epideiktiske retorik kan fungere som en æstetisk nøgle, et led i en reevaluering, om denne type retorik kan afdække hidtil upåtalte aspekter ved værkerne og hermed åbne for nye fortolkninger af kunstprodukter med en repræsentativ funktio…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Følelsenes retorikk, henvendelsens form

Temporalitet og intensjonalitet i to lamenti av Claudio Monteverdi. Hver gang vi hører en stemme, er det som om den snakker til oss – eller i det minste til noen. Vår oppfatning av en stemme er uløselig forbundet med antakelsen om at den henvender seg, at den har noe den vil ha sagt. Så også med musikalske ytringer…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Fra inventor til fortolker

De første hofoperaers prologer i brydning mellen to kulturer. De første eksperimenter med opera omkring 1600 i Italien er påvirket af overgangen fra en mundtlig til en skriftlig kultur, der intensiveres i kraft af udbredelsen af det trykte partitur. Artiklen bringer en analyse af to af de første operaprologer fra henholdsvis Euridice (1600) af Jacopo Peri og Orfeo (1607) af Claudio Monteverdi, hvor de to meget forskellige former for notation diskuteres. Der stilles således skarpt på de individuelle signaler, som de to prologer sender til den fremførende sanger og de retoriske konsekvenser heraf…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Retorikkens musik, musikkens retorik

Den følgende artikel handler om musikkens placering i retorikken og om retorikkens indflydelse på musikken. Der er tale om en skitse. Og selvsagt kan det ikke være anderledes, for det er en overordentlig lang og kroget historie det drejer sig om her, en historie som strækker sig over mere end 2000 år, fra Platons Hellas til 1700-tallets Tyskland og måske endnu videre…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Der vollkommene Capellmeister

Johann Mattheson (1681-1764) var den tyske baroks førende musikteoretiker og ­
-kritiker. Han var selv sanger, musiker og komponist, men havde desuden en bred uddannelsesbaggrund og fungerede det meste af sit voksne liv som sekretær for den engelske ambassadør i Hamburg. Han udgav Critica Musica (1722-5), det første tyske musiktidsskrift, og skrev en række store værker om musik hvoraf Der vollkommene Capellmeister fra 1739 er det vigtigste. Matthesons gennemgående argument er her at musik må beskrives og vurderes i forhold til de affekter den udløser i tilhøreren. Bogen, som er en encyklopædisk oversigt skrevet i oplysningstidens ånd, gennemgår alt hvad en god kapelmester bør vide om musik og indeholder bland andet en række afsnit hvor kompositionsprocessen beskrives med udgangspunkt i retorikkens bearbejdningsfaser…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Retorisk pop

Scocco-grupp

Är Mauro Scocco retoriker? Jo, om man ser till hans låt “Tusen röster” kan man med fog påstå det. I den här artikeln visar Barbro Wallgren Hemlin hur Scocco och hans medhjälpare skickligt använder sig av retoriska verktyg när de i musikvideon “Tusen röster” försöker övertyga oss om att vi bör stödja Amnesty International.…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Musicus Poeticus

Barokkens komponist var ikke et ‘geni’, men derimod en ‘lærd’ med en bred videnskabelig baggrund. Hans opgave var ikke at udtrykke sig selv og sine følelser, men at få musikken til at udføre bestemte retoriske funktioner. For barokkomponsiten var retorikken både æstetik og et prak­tisk redskab i den musikalske skabelsesproces. Jette Barnholdt Hansen redegør her for barokkens komponistbegreb, musicus poeticus, og viser hvordan retorikken er en integreret del af det musikalske værk…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här