Retorisk historiedidaktikk

Mens begrepet historie viser til fortellinger om fortiden, viser historiedidaktikk til hvordan mennesker samhandler med fortellinger om fortiden og med hvilke konsekvenser. Didaktikken kommer til utrykk gjennom et stort mangfold tekster fra papirtekst til film, hypertekst, fysiske minnesmerker og personlige minner. Tekstene kan innebære komplekse samspill mellom nåtid, fortid og fremtid og mellom lesere, fortellere og forfattere, og grensene mellom disse er ikke alltid er like tydelige. For å kunne undersøke og forstå historiedidaktikk er det derfor ikke tilstrekkelig å bare finne dens betydninger, som i Jörn Rüsens narrative historiedidaktiske teori. Vi må også spørre hvem som gjør hva med historie – og undersøke det performative. I denne artikkelen viser vi hvordan historiedidaktikk kan forstås som retorisk handling med Kenneth Burkes dramatistiske teori og metode

Läs mer…

Den retoriske rammefortælling

Med udgangspunkt i Walter Fishers teori om det narrative paradigme diskuterer og opdaterer denne artikel et funktionelt perspektiv på narrativ retorik, hvor fortællinger forstås som meningsskabende, identitetskonstruerende og kulturbærende. Artiklen introducerer begrebet retorisk rammefortælling, der defineres som den blandt flere kulturelle fortællinger (masterplots), der indtager en styrende rolle i forhold til en retorisk ytrings udformning. Rammefortællingen som begreb giver den retoriske kritiker anledning til at beskrive både de interne og intertekstuelle dynamikker, som opstår i en tekst med flere indlejrede fortællinger

Läs mer…

Narrativ retorik

Hvilke funktioner tjener fortællinger i retoriske tekster, og hvordan analyserer man brug af fortællinger og fortællende elementer i retorisk diskurs? De to spørgsmål er blevet mere påtrængende i takt med, at fortællinger spiller stadigt større roller i mange forskellige typer af senmoderne kommunikation. Der består imidlertid et misforhold mellem fortællingers overrepræsentation i offentligheden og deres underrepræsentation i retorisk kritik, et misforhold, som artiklen tager skridt mod udbedringen af. Via nedslag i dels klassisk retorik, dels moderne retorik argumenterer artiklen for, at traditionelle retoriske tilgange til fortællingens former og funktioner mangler sikre greb om begge dele. Sådanne greb søges derefter udviklet i form af en tidssvarende bestemmelse og afgrænsning af, hvad og hvor fortællinger er i retoriske tekster. Det sker via en skelnen mellem fortælling og narrativitet samt via en skelnen mellem fortælling som narration, som eksempel og som masterplot. Disse greb bringes herefter i anvendelse i en analyse af brugen af fortællinger i Ronald Reagans tale ved mindehøjtideligheden for astronauterne fra rumfærgen Challengers forlis i 1986

Läs mer…

Den mytiska argumentationsbasen

För att vi ska kunna förstå ståndpunkter och argument behöver vi analysera deras bas, det vill säga den socialt och språkligt konstruerade kunskapsgrund som i en situation utgör referensram när språkliga yttranden tolkas, samt när vi tar ställning till ny kunskap och nya ståndpunkter. Ett sätt att synliggöra denna bas är att använda Roland Barthes teori om myter. Det innebär att vi utifrån ett semiologiskt perspektiv betraktar argumentation som mytisk snarare än logisk. I den här artikeln diskuteras mytbegreppet i relation till andra centrala begrepp inom ­retorikvetenskap, som doxa, topos och narrativ. Dessutom illustreras hur en mytorienterad analys kan genomföras genom en delanalys av Nya Moderaternas retorik under den ­svenska valrörelsen 2006.

Läs mer…