En folketaler med socialistisk patos

Martin Andersen Nexøs skabte med sin tale ved folkefesten på Dynæs 1913 sin egen retoriske stil der udviser stor lighed med hans litterære værker. Talen fremstår som en slags ur-tale i hans forfatterskab, et retorisk forrådskammer af tanker, argumenter og figurer, som Nexø trak på i sit lange virke som taler både i Danmark og flere europæiske lande. Nexø kombinerede grundlæggende tanker og symboler fra den grundtvigianske oplysningstradition med en socialistisk fattigdoms-topik. Hans patosappeller afspejlede ikke hans skiftende ideologiske og politiske tilhørsforhold men afhang af situationen og publikum (Condit 2013). Han skabte i Dynæs-talen sin etos som folketaler ved en mimetisk stil, præget af folkelige udtryk og vendinger, og en romantisk selvfremstilling som den ophøjede Digter. Artiklen argumenterer for at dikotomien mellem autenticitet og strategi, mellem litteratur og retorik, er falsk og overser den generaliserede patos i forfatterskabet (Madsen og Lund 2021), den emotionelle grundstemning i hans forskelligartede tekster

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Du kan føle i biografen, ikke i retten!

En juridisk afgørelse skal træffes med forstanden, ikke med følelserne. Af den grund siger mange jurister at patos-appellen ikke hører hjemme i en dansk straffesag. Men det synspunkt bygger på en fejlagtig opfattelse af patosbegrebet. Her præciserer vi følelsesappellens nødvendige funktion i straffesagen og kommer med vores bud på hvad der er hensigtsmæssig brug af patos i retten. Läs mer…

Aristoteles – den moderne reklames filosof

Vi støder på dem hver dag. I kiosken, ved busstoppestedet og hos frisøren. De trykte reklamer forfølger os overalt i vores hverdag og overbeviser os indirekte om at købe diverse produkter. Men reklamens evne til at overbevise sin modtager beror ikke, som man umiddelbart kan tro, kun på forførende visuelle udtryk, smarte buzzwords og fængende, melodiske ordsprog. Den moderne trykte reklame er nemlig proppet med klassiske retoriske virkemidler, og hvem er bedre til at afkode disse end Aristoteles? Läs mer…