reklame

Psst, dluk, dluk, dluk. Sådan lyder det når nogen i en Coca-Cola-reklame åbner en flaske, hælder væsken ned i et glas med isterninger og drikker med udtalt nydelse. Og det er langt fra tilfældigt. Faktisk kan lydene påvirke os så meget at vi tænker på Coca-Cola hver gang vi åbner en flaske – også selv om det er en Heineken-øl.

Mennesket vil gerne holde fast i ideen om at det har en fri vilje. Tanken om at vores adfærd bliver styret af firmaer, huer os derfor ikke. Men historien viser at vi kan programmeres til at opføre os på en bestemt måde. Vi styres. Vores frie vilje er blændværk

Kritiske fakta og fordomme om kvaliteten af maden på McDonald’s er velkendte. Og hvor mange af os siger med stolthed, at vi spiste et måltid (i ædru tilstand) på en af fastfood-kædens restauranter. Dagens skribent kunne aldrig drømme om det. Alligevel blev hun på magisk retorik-vis omvendt af en ny dansk reklame for McDonald’s. Hvordan i alverden formåede reklamen det?

Ghettoer skal promoveres som farverige turistdestinationer, hvis det står til reklamebureauer og mediehuse. Det gøres ved at finde ghettoernes gode historier frem. Kunstgrebet hedder “storytelling” – men fortællingerne er desværre ikke helt uden mangler

I det supertravle erhvervsliv glemmer man ofte at spørge hvorfor man sætter nye skibe i søen. I forhold til Facebook lyder forklaringen som regel at ”det gør alle de andre” eller ”det er billig reklame til mange mennesker”. Men man risikerer at blive slemt skuffet hvis man ikke fra begyndelsen har gjort sig klart hvor Facebook-skibet skal sejle hen, og hvordan man vil føre det.

Mange konkurrende virksomheder udbyder omtrent det samme til samme pris. Derfor bliver det stadig vigtigere for virksomhederne at skabe sig et unikt brand. Men det er farligt at love noget man ikke kan holde.

Public affairs associeres hurtigt med en uredelig aktivitet hvor halvskumle lobbyister forsøger at påvirke den politiske dagsorden. Men det er langt fra virkelighedens public affairs. Her er nøgleordene nemlig netværk og forberedelse, ikke manipulation og lyssky aftaler

Politisk marketing gør vælgere til forbrugere og stemmer til noget man handler med. Moderne politik bygger i mindre grad på politiske idealer og i højere grad på stemmeoptimering. Et demokratisk problem er under opsejling

Vi støder på dem hver dag. I kiosken, ved busstoppestedet og hos frisøren. De trykte reklamer forfølger os overalt i vores hverdag og overbeviser os indirekte om at købe diverse produkter. Men reklamens evne til at overbevise sin modtager beror ikke, som man umiddelbart kan tro, kun på forførende visuelle udtryk, smarte buzzwords og fængende, melodiske ordsprog. Den moderne trykte reklame er nemlig proppet med klassiske retoriske virkemidler, og hvem er bedre til at afkode disse end Aristoteles?

”Går du langt for miljøet? Hvorfor ikke køre?”. Det er sloganet på tusindvis af cafépostkort fra Amager-Øbro Taxi der som det første taxaselskab i Danmark kaster sig ind i klimakampen med tilbuddet om en C02-fri taxa. Klimaplatformen er de gode intentioners holdeplads, men billedet af en tidevandsbølge med klimakøbmænd og smarte fiduser tegner sig i det fjerne, og for os som vil være ansvarlige forbrugere, kan det være svært at gennemskue de reelle hensigter.