Nyckelord: rhetoric

Scandinavian Studies in Rhetoric – Introduction

  Jens E. Kjeldsen & Jan Grue introduces the anthology ”Scandinavian Studies in Rhetoric. Rhetorica Scandinavica 1997-2010”. The Introduction The Study of Rhetoric in Scandinavia In the spring of 1996, Kell Jarner Rasmussen and Peter Ström-Søeberg, two former students of rhetoric at the University of Copenhagen were planning a magazine for people interested in the…

Retoriske ressurser i elevers muntlige framføringer

Artikkelen presenterer en analyse av 15-åringers muntlige presentasjoner i klasserommet. Hensikten er å undersøke hvordan elevene uttrykker personlig engasjement i stoffet de formidler, og hvordan de søker å etablere kontakt med tilhørerne. Datamaterialet bygger på videoopptak av muntlige presentasjoner i 9. klasse, og analysen er multimodal. Vi ser på kombinasjonen av verbalspråklige ressurser, kroppslige ressurser (blikk, gester og positur) og materielle ressurser (særlig presentasjonsteknologi). Analysen identifiserer de retorisk vellykkede strategiene i elevenes presentasjoner, og løfter frem gode eksempler fra noen norske klasserom…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

At argumentere med billeder

I argumentationsteorien opfattes billeder normalt som ude af stand til at argumentere. I denne tekst behandler Jens E. Kjeldsen antagelserne om at argumentation er bundet til eksplicit verbal kommunikation og at billeders semiotiske karakter umuliggør sådan argumentation. Frem for dette syn, skriver han, bør vi hellere betragte argumentation som handlinger; og eftersom billeder kan bruges til at udsige og handle, kan de også bruges til at argumentere…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

God og dårlig debatadfærd

Offentlig debat: normer og praksis – med den danske prostitutionsdebat som eksempel
De tre artikler i dette nummer af Merete Onsberg, Christian Kock og Charlotte Jørgensen udgør en tematisk helhed. De er udgået fra forskningsprojektet ”Offentlig debat” ved Afdeling for Retorik på Københavns Universitet. Artiklerne blev oprindelig præsenteret ved den Fjerde Nordiske Retorikkonference på Södertörn Högskola 6.-8.10.2010 og er her ud­videt og bearbejdet. De tre artiklers fælles formål er at belyse typiske egenskaber ved offentlig debat om vigtige sociale emner. For at gøre ­dette fokuserer de på den aktuelle danske diskussion om prostitution – et spørgsmål der har skabt ophedet debat i de sidste år. Den første artikel (af Merete Onsberg) bruger et korpus af debatindlæg fra aviser til at påpege typiske træk ved debatten, og den påpeger blandt andet at en udstrakt brug af pathos går hånd i hånd med uklar forståelse af faktuelle forhold. Den anden artikel (af Christian Kock) ser nærmere på typiske argumentative ‘uskikke’ i debatten og skitserer i tilslutning dertil en generel normativ teori om offentlig deliberativ debat. Den tredje artikel (af Charlotte Jørgensen) illustrerer en normativ tilgang til offentlig debat gennem en indgående analyse af to debattekster der har samme standpunkt. Men hvor den ene eksemplificerer en række uproduktive uskikke, kan den anden stort set betragtes som et produktivt og anerkendelsesværdigt bidrag til en offentlig debat…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Retoriske uskikke i offentlig debat

Offentlig debat: normer og praksis – med den danske prostitutionsdebat som eksempel
De tre artikler i dette nummer af Merete Onsberg, Christian Kock og Charlotte Jørgensen udgør en tematisk helhed. De er udgået fra forskningsprojektet ”Offentlig debat” ved Afdeling for Retorik på Københavns Universitet. Artiklerne blev oprindelig præsenteret ved den Fjerde Nordiske Retorikkonference på Södertörn Högskola 6.-8.10.2010 og er her ud­videt og bearbejdet. De tre artiklers fælles formål er at belyse typiske egenskaber ved offentlig debat om vigtige sociale emner. For at gøre ­dette fokuserer de på den aktuelle danske diskussion om prostitution – et spørgsmål der har skabt ophedet debat i de sidste år. Den første artikel (af Merete Onsberg) bruger et korpus af debatindlæg fra aviser til at påpege typiske træk ved debatten, og den påpeger blandt andet at en udstrakt brug af pathos går hånd i hånd med uklar forståelse af faktuelle forhold. Den anden artikel (af Christian Kock) ser nærmere på typiske argumentative ‘uskikke’ i debatten og skitserer i tilslutning dertil en generel normativ teori om offentlig deliberativ debat. Den tredje artikel (af Charlotte Jørgensen) illustrerer en normativ tilgang til offentlig debat gennem en indgående analyse af to debattekster der har samme standpunkt. Men hvor den ene eksemplificerer en række uproduktive uskikke, kan den anden stort set betragtes som et produktivt og anerkendelsesværdigt bidrag til en offentlig debat…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Den danske prostitutionsdebat: Et signalement

Offentlig debat: normer og praksis – med den danske prostitutionsdebat som eksempel
De tre artikler i dette nummer af Merete Onsberg, Christian Kock og Charlotte Jørgensen udgør en tematisk helhed. De er udgået fra forskningsprojektet ”Offentlig debat” ved Afdeling for Retorik på Københavns Universitet. Artiklerne blev oprindelig præsenteret ved den Fjerde Nordiske Retorikkonference på Södertörn Högskola 6.-8.10.2010 og er her ud­videt og bearbejdet. De tre artiklers fælles formål er at belyse typiske egenskaber ved offentlig debat om vigtige sociale emner. For at gøre ­dette fokuserer de på den aktuelle danske diskussion om prostitution – et spørgsmål der har skabt ophedet debat i de sidste år. Den første artikel (af Merete Onsberg) bruger et korpus af debatindlæg fra aviser til at påpege typiske træk ved debatten, og den påpeger blandt andet at en udstrakt brug af pathos går hånd i hånd med uklar forståelse af faktuelle forhold. Den anden artikel (af Christian Kock) ser nærmere på typiske argumentative ‘uskikke’ i debatten og skitserer i tilslutning dertil en generel normativ teori om offentlig deliberativ debat. Den tredje artikel (af Charlotte Jørgensen) illustrerer en normativ tilgang til offentlig debat gennem en indgående analyse af to debattekster der har samme standpunkt. Men hvor den ene eksemplificerer en række uproduktive uskikke, kan den anden stort set betragtes som et produktivt og anerkendelsesværdigt bidrag til en offentlig debat…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Den tyranniske teaterkungen – Smädelser mot Gustaf III

I artikeln studeras handskriftcirkulerade smädeskrifter mot Gustaf III med fokus på nidbilden av teaterkonungen. Kungens teaterintresse var allmänt känt och teaterkonsten hade en historia av att anklagas för omoral, vilket gjorde kungens teaterprojekt ett tacksamt ämne för hans politiska motståndare. Syftet med artikeln är att undersöka hur smädeskribenterna ­skapade och använde sig av bilden av ”teaterkungen” samt att placera in verken i en västerländsk retorisk tradition.…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Gylden munn, urene ord

Oldkirkens historie er ikke i liten grad også en historie om selvdefinering i forhold til konkurrerende religiøse grupperinger. Dette ga tidlig opphav til en skarp polemisk tradisjon blant kirkens ledende menn både i forhold til indre fiender på den ene side, som ble definert som kjettere, og andre religioner, ikke minst jødedommen, på den andre. Som eksempel på trusselen som jødedommen ble oppfattet å representere, viser den betydelige kirkefaren Johannes Khrysostomos i sin aller skarpeste form med sine smedeprekener Adversus Judaeos. Denne artikkelen er en analyse av ­spotten i dissen prekenene.…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Go stil dér!

Artiklen præsenterer en overordnet historisk tilgang til stilbegrebet gennem både den retoriske og den kunstvidenskabelige tradition. Stilbegrebet kan anvendes med fornyet vitalitet i relation til et samtidsfænomen, nemlig hiphopkulturen, hvor det synes at stilbegrebet både får ny relevans og må gentænkes. Det er artiklens tese, at denne gentænkning med fordel kan ske gennem en forståelse af stil som et samspil mellem æstetiske virkemidler, retorisk argumentation og sociologisk, livsstilsmæssig forankring…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Konfliktløsningens retorikk

Artikkelen behandler den nære forbindelsen mellom retorikk og konflikt i lys av vestlig rettstradisjon og alternative konfliktløsningsprosesser. Hovedeksempelet hentes fra de nord­amerikanske indianernes healing circles, der formålet med rettsprosessen er enighet og helbredelse av partenes forhold. Hva slags retorikk bør anvendes når hensikten er å ­skape enighet fremfor å fastslå skyld og straff? Artikkelen tar for seg de grunnleggende metaforene og narrativene som brukes til å konseptualisere konflikter. George Lakoffs ­kognitive lingvistikk og Johan Galtungs fredsforskningsteori anvendes i argumentasjonen for at de belyste rettsprosessene konseptualiserer konflikter forskjellig og at vi kan hente lærdom ut av hvordan dette påvirker løsningsmulighetene…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Når medierne taler med én stemme

Nyhedsmediernes dækning i december 2004 af den danske rapport om PISA-undersøgelsen vedrørende danske skoleelevers præstationer var massiv. Med baggrund i en analyse af den omfattende, men ganske ensartede mediedækning peger artiklen på, hvordan en konkret journalistisk praksis kolliderer med det deliberative demokrati-ideal, hvor den samfundsmæssige samtale betragtes som væsentlig. Ensartethed i mediedækninger kan forklares ud fra teoridannelser om medierne som selvstændig politisk institution. Men hvor disse teorier kan pege på demokratiske landvindinger ved mediernes selvstændighed, viser denne analyse, hvordan en konkret journalistisk praksis kolliderer med retoriske og deliberative demokratiske idealer…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Fred Newton Scott’s Department of Rhetoric and Journalism

The unusual department chaired by Fred Newton Scott at the University of Michigan in the early 1900s offers insight into the compatibility of rhetoric and journalism as academic subjects. Though Scott’s Platonic rhetoric ultimately did not prove a good fit for journalism, the limitations of his theory may suggest a corrective for potential future interdisciplinary collaborations, as journalists reinvent their profession amid new media and public forums. Aristotelian rhetoric could provide a better basis for preparing journalists and other citizens to invent and participate in new forums that question such long­standing journalistic boundaries as those between news and opinion or professional journalists and their audiences…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Etos og offentlighed

Siden avisens og dermed massemediernes gennembrud har fænomenet ’offentlighed’ påkaldt sig både filosofiens og social- og medievidenskabernes opmærksomhed. Det de diskuterer, er spørgsmålet om, hvad der virker i og på offentligheden, og hvordan medierne spiller ind i den sammenhæng. I denne artikel viser Signe Pildal Hansen, hvordan retorikken med etosbegrebet som omdrejningspunkt rummer en parallel til denne offentlighedsproblematik. Sigtet med artiklen er at undersøge, om man med etos som analytisk optik kan få et greb om fænomenet offentlighed – et analytisk greb, der er anvendeligt, når man med en samtidsdiagnose for øje søger at spore tendenser i tidens temaer og smagspræferencer…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Burkes motiv

Fra tekst til samfund. Motiv er et kernebegreb i Burkes dramatisme. Men hvad er motiv, hvordan finder vi det i teksten, og hvad kan den retoriske kritiker bruge det til? Gennem en dramatistisk analyse af to danske fagforeninger vil vi vise, hvordan Burkes begreb motiv bliver anvendeligt og giver den retoriske kritiker ­mulighed for at bevæge sig fra det tekstnære plan til konteksten og det samfund, teksten indgår i. Dette ­munder ud i en sammenligning med Lars Qortrups samfundsanalyse og en problematisering af den drama­tistiske analyse i en hyperkompleks samtid…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Teksten er stjerne

Retorikkens plads i studiet af videnskaberne. Artiklen beskriver hvordan retorikken har mindst to roller at spille i studier af videnskab: både som en udfyldning af andre grene af videnskabelige studier og som et supplement til disse.
Som et eksempel på en udfyldende rolle viser Gross hvordan et videnskabeligt begreb kan beriges gennem en retorisk analyse af en typisk kontrovers: Her gælder det den navnkundige sociolog Robert K. Mertons begreb om den kollegiale konkurrence i det videnskabelige samfund, som det manifesteres i prioritetsstrider. Begrebet uddybes ved en retorisk analyse af Newton-Leibniz debatten om opdagelsen af differential- og integralregning som matematisk analyse (”calculus”).
Som et eksempel på retorikkens supplerende rolle viser Gross at man ikke kan tage fat på problemstillingen med inkommensurable paradigmer – som først blev fremsat af Thomas S. Kuhn – uden at ty til retorisk analyse. I dette tilfælde tjener retorisk analyse både som en nødvendig teoretisk ramme og som en nødvendig bestanddel indenfor denne ramme. De to eksempler skal kraftigt antyde at et studie af videnskabelige værker som udelader retorikken vil være alvorligt mangelfulde…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Øjets frygt og ærefrygt

Om Helenas pris og modviljen mod retorik og visuelle appeller. Fra begyndelsen er retorikken blevet anklaget for at være en lære om effektiv og uredelig manipulation. Især har appeller til følelserne og sanserne været kritiseret, og da særlig appeller til øjet. Gennem historien er visuel retorik blevet betragtet som specielt ­problematisk, fordi den opfattes som stærkere og mere manipulatorisk end andre retoriske appeller. I denne artikel redegør Kjeldsen for ligheder i kritikken mod retorik og visuel kommunikation. Han beskriver dikotomier som gennem tiden har forbundet både verbal og visuel retorik med emotionelle appeller, over­fladisk æstetisk form, ubevidst påvirkning, magtesløs modtager og magtfuld ytring. Artiklen viser, hvordan sådanne dikotomier, og (over)troen på veltalenhedens og det visuelles magt, allerede findes i Gorgias’ Helenas pris – lovtalen som rummer de første kendte teoretiseringer over veltalenhedens og det visuelles magt…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Om antropologisk forvaltning av språk og dialog

I denne artikkelen drøfter jeg dialogisme og grenser for dialogisme. Utgangspunktet er to møtesteder, i vid betydning, der antropologer studerer antropologers praksiser, inkludert deres ”forvaltning av utilgjengelighet”, for å hente et begrep fra Inger Altern. Det første møtestedet er diskusjonene som oppstod i kjølvannet av Marianne Gullestads bok ”Det norske sett med nye øyne”, som ble utgitt i 2002. Det andre møtestedet er mine egne erfaringer fra et konfliktfylt felt noen år tilbake. Reagerer antropologer som ”andre folk” når deres språklige praksiser blir studert? …

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Retorikk, prinsipper og trillende terninger

I denne artikkelen analyseres to retoriske strategier i norske valgkampdebatter: selvhevdelser og personangrep. Analysen av politikernes retorikk sammenholdes med politikernes prinsipielle syn på strategisk valgkampkommunikasjon og med journalisters vurderinger av politikernes innsats. Hensikten er ikke å studere hva politikere sier, men hvordan de sier ting, med hvilke begrunnelser, og med hvilken virkning på journalister. Materialmessig dekker studien samtlige av fjernsynets valgkampdebatter i forbindelse med det norske stortingsvalget i 2001, til sammen 41 debatter.…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Melankoli og retorisk heroisme

Artikkelen beskriver den antropologiske gjenstandsdannelse i fire historiske perioder som hver har sine regler for identifikasjon av fagets studiegjenstander og modeller for konstruksjon av gyldige antropologiske tekster. Disse reglene legger premisser for forskjellige former for retorisk heroisme som har det til felles at de springer ut av en melankolsk livsfølelse. Artikkelen identifiserer felles retoriske figurer i antropologien, psykoanalysen og vitenskapshistoriografien, men hevder at slike retoriske analyser i vår tid ofte er del av et anti-retorisk emansipasjonsprosjekt. De siste 50 års tendens til subjektivering av ”den primitive” eller ”den tradisjonelle” avspeiler endrede relasjoner mellom den antropologiske viter og hans ”gjenstand” og bekrefter dermed retorikkens innsikt i erkjennelsens sosiale natur…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här

Overtalelse eller forskydning?

Om retorikkens og den systemteoretiske sociologis forskellige svar på kommunikationens kontingens. Systemteoretisk sociologi har de senere år nærmet sig retorikken på væsentlige punkter. Dels gør den ­kommunikation til genstand for sin analyse, dels deler den retorikkens udgangspunkt i en problematik om kommunikationens kontingens. Men samtidig lokaliserer den systemteoretiske sociologi ganske anderledes svar på kommunikationens kontingens end retorikken. Det er dette mix af fælles problematik og forskellige svar, som nærværende artikel udarbejder – ud fra et systemteoretisk perspektiv. Artiklen er ikke båret af en idé om at fusionere retorik og sociologi, i stedet lægger den op til at eksperimentere med de empiriske ­analysemuligheder, til at placere analyserne i en historisk-funktionel sammenhæng og til at styrke disci­plinernes respektive foki gennem en gensidig iagttagelse…

Denna artikel är premium-material. Få tillgång till retorisk kunskap: Digital tillgång or Digital tillgång plus. Redan prenumerant? logga in här