rhetoric-arkiv • Retorikförlaget

Go stil dér!

Postades den1 december, 20093 juli, 2023FörfattareBirgitte Stougaard Pedersen

Artiklen præsenterer en overordnet historisk tilgang til stilbegrebet gennem både den retoriske og den kunstvidenskabelige tradition. Stilbegrebet kan anvendes med fornyet vitalitet i relation til et samtidsfænomen, nemlig hiphopkulturen, hvor det synes at stilbegrebet både får ny relevans og må gentænkes. Det er artiklens tese, at denne gentænkning med fordel kan ske gennem en forståelse af stil som et samspil mellem æstetiske virkemidler, retorisk argumentation og sociologisk, livsstilsmæssig forankring

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Konfliktløsningens retorikk

Postades den1 december, 20093 juli, 2023FörfattareTrygve Svensson

Artikkelen behandler den nære forbindelsen mellom retorikk og konflikt i lys av vestlig rettstradisjon og alternative konfliktløsningsprosesser. Hovedeksempelet hentes fra de nordamerikanske indianernes healing circles, der formålet med rettsprosessen er enighet og helbredelse av partenes forhold. Hva slags retorikk bør anvendes når hensikten er å skape enighet fremfor å fastslå skyld og straff? Artikkelen tar for seg de grunnleggende metaforene og narrativene som brukes til å konseptualisere konflikter. George Lakoffs kognitive lingvistikk og Johan Galtungs fredsforskningsteori anvendes i argumentasjonen for at de belyste rettsprosessene konseptualiserer konflikter forskjellig og at vi kan hente lærdom ut av hvordan dette påvirker løsningsmulighetene

Läs mer…

Når medierne taler med én stemme

Postades den1 juli, 20093 juli, 2023FörfattareBente Kristiansen

Nyhedsmediernes dækning i december 2004 af den danske rapport om PISA-undersøgelsen vedrørende danske skoleelevers præstationer var massiv. Med baggrund i en analyse af den omfattende, men ganske ensartede mediedækning peger artiklen på, hvordan en konkret journalistisk praksis kolliderer med det deliberative demokrati-ideal, hvor den samfundsmæssige samtale betragtes som væsentlig. Ensartethed i mediedækninger kan forklares ud fra teoridannelser om medierne som selvstændig politisk institution. Men hvor disse teorier kan pege på demokratiske landvindinger ved mediernes selvstændighed, viser denne analyse, hvordan en konkret journalistisk praksis kolliderer med retoriske og deliberative demokratiske idealer

Läs mer…

Fred Newton Scott’s Department of Rhetoric and Journalism

Postades den1 juli, 20093 juli, 2023FörfattareSharan Daniel

The unusual department chaired by Fred Newton Scott at the University of Michigan in the early 1900s offers insight into the compatibility of rhetoric and journalism as academic subjects. Though Scott’s Platonic rhetoric ultimately did not prove a good fit for journalism, the limitations of his theory may suggest a corrective for potential future interdisciplinary collaborations, as journalists reinvent their profession amid new media and public forums. Aristotelian rhetoric could provide a better basis for preparing journalists and other citizens to invent and participate in new forums that question such longstanding journalistic boundaries as those between news and opinion or professional journalists and their audiences

Läs mer…

Etos og offentlighed

Postades den1 september, 20073 juli, 2023FörfattareSigne Pildal Hansen

Siden avisens og dermed massemediernes gennembrud har fænomenet ’offentlighed’ påkaldt sig både filosofiens og social- og medievidenskabernes opmærksomhed. Det de diskuterer, er spørgsmålet om, hvad der virker i og på offentligheden, og hvordan medierne spiller ind i den sammenhæng. I denne artikel viser Signe Pildal Hansen, hvordan retorikken med etosbegrebet som omdrejningspunkt rummer en parallel til denne offentlighedsproblematik. Sigtet med artiklen er at undersøge, om man med etos som analytisk optik kan få et greb om fænomenet offentlighed – et analytisk greb, der er anvendeligt, når man med en samtidsdiagnose for øje søger at spore tendenser i tidens temaer og smagspræferencer

Läs mer…

Burkes motiv

Postades den1 juni, 20073 juli, 2023FörfattareTanja Juul Christiansen

Fra tekst til samfund. Motiv er et kernebegreb i Burkes dramatisme. Men hvad er motiv, hvordan finder vi det i teksten, og hvad kan den retoriske kritiker bruge det til? Gennem en dramatistisk analyse af to danske fagforeninger vil vi vise, hvordan Burkes begreb motiv bliver anvendeligt og giver den retoriske kritiker mulighed for at bevæge sig fra det tekstnære plan til konteksten og det samfund, teksten indgår i. Dette munder ud i en sammenligning med Lars Qortrups samfundsanalyse og en problematisering af den dramatistiske analyse i en hyperkompleks samtid

Läs mer…

Teksten er stjerne

Postades den1 mars, 20073 juli, 2023FörfattareAlan G. Gross

Retorikkens plads i studiet af videnskaberne. Artiklen beskriver hvordan retorikken har mindst to roller at spille i studier af videnskab: både som en udfyldning af andre grene af videnskabelige studier og som et supplement til disse.
Som et eksempel på en udfyldende rolle viser Gross hvordan et videnskabeligt begreb kan beriges gennem en retorisk analyse af en typisk kontrovers: Her gælder det den navnkundige sociolog Robert K. Mertons begreb om den kollegiale konkurrence i det videnskabelige samfund, som det manifesteres i prioritetsstrider. Begrebet uddybes ved en retorisk analyse af Newton-Leibniz debatten om opdagelsen af differential- og integralregning som matematisk analyse (”calculus”).
Som et eksempel på retorikkens supplerende rolle viser Gross at man ikke kan tage fat på problemstillingen med inkommensurable paradigmer – som først blev fremsat af Thomas S. Kuhn – uden at ty til retorisk analyse. I dette tilfælde tjener retorisk analyse både som en nødvendig teoretisk ramme og som en nødvendig bestanddel indenfor denne ramme. De to eksempler skal kraftigt antyde at et studie af videnskabelige værker som udelader retorikken vil være alvorligt mangelfulde

Läs mer…

Øjets frygt og ærefrygt

Postades den1 mars, 20073 juli, 2023FörfattareJens E. Kjeldsen

Om Helenas pris og modviljen mod retorik og visuelle appeller. Fra begyndelsen er retorikken blevet anklaget for at være en lære om effektiv og uredelig manipulation. Især har appeller til følelserne og sanserne været kritiseret, og da særlig appeller til øjet. Gennem historien er visuel retorik blevet betragtet som specielt problematisk, fordi den opfattes som stærkere og mere manipulatorisk end andre retoriske appeller. I denne artikel redegør Kjeldsen for ligheder i kritikken mod retorik og visuel kommunikation. Han beskriver dikotomier som gennem tiden har forbundet både verbal og visuel retorik med emotionelle appeller, overfladisk æstetisk form, ubevidst påvirkning, magtesløs modtager og magtfuld ytring. Artiklen viser, hvordan sådanne dikotomier, og (over)troen på veltalenhedens og det visuelles magt, allerede findes i Gorgias’ Helenas pris – lovtalen som rummer de første kendte teoretiseringer over veltalenhedens og det visuelles magt

Läs mer…

Om antropologisk forvaltning av språk og dialog

Postades den1 december, 20063 juli, 2023FörfattareIda Hydle

I denne artikkelen drøfter jeg dialogisme og grenser for dialogisme. Utgangspunktet er to møtesteder, i vid betydning, der antropologer studerer antropologers praksiser, inkludert deres ”forvaltning av utilgjengelighet”, for å hente et begrep fra Inger Altern. Det første møtestedet er diskusjonene som oppstod i kjølvannet av Marianne Gullestads bok ”Det norske sett med nye øyne”, som ble utgitt i 2002. Det andre møtestedet er mine egne erfaringer fra et konfliktfylt felt noen år tilbake. Reagerer antropologer som ”andre folk” når deres språklige praksiser blir studert?

Läs mer…

Retorikk, prinsipper og trillende terninger

Postades den1 december, 20063 juli, 2023FörfattareAnne Krogstad

I denne artikkelen analyseres to retoriske strategier i norske valgkampdebatter: selvhevdelser og personangrep. Analysen av politikernes retorikk sammenholdes med politikernes prinsipielle syn på strategisk valgkampkommunikasjon og med journalisters vurderinger av politikernes innsats. Hensikten er ikke å studere hva politikere sier, men hvordan de sier ting, med hvilke begrunnelser, og med hvilken virkning på journalister. Materialmessig dekker studien samtlige av fjernsynets valgkampdebatter i forbindelse med det norske stortingsvalget i 2001, til sammen 41 debatter.

Läs mer…

Melankoli og retorisk heroisme

Postades den1 december, 20063 juli, 2023FörfattareTord Larsen

Artikkelen beskriver den antropologiske gjenstandsdannelse i fire historiske perioder som hver har sine regler for identifikasjon av fagets studiegjenstander og modeller for konstruksjon av gyldige antropologiske tekster. Disse reglene legger premisser for forskjellige former for retorisk heroisme som har det til felles at de springer ut av en melankolsk livsfølelse. Artikkelen identifiserer felles retoriske figurer i antropologien, psykoanalysen og vitenskapshistoriografien, men hevder at slike retoriske analyser i vår tid ofte er del av et anti-retorisk emansipasjonsprosjekt. De siste 50 års tendens til subjektivering av ”den primitive” eller ”den tradisjonelle” avspeiler endrede relasjoner mellom den antropologiske viter og hans ”gjenstand” og bekrefter dermed retorikkens innsikt i erkjennelsens sosiale natur

Läs mer…

Overtalelse eller forskydning?

Postades den1 september, 20063 juli, 2023FörfattareMorten Knudsen

Om retorikkens og den systemteoretiske sociologis forskellige svar på kommunikationens kontingens. Systemteoretisk sociologi har de senere år nærmet sig retorikken på væsentlige punkter. Dels gør den kommunikation til genstand for sin analyse, dels deler den retorikkens udgangspunkt i en problematik om kommunikationens kontingens. Men samtidig lokaliserer den systemteoretiske sociologi ganske anderledes svar på kommunikationens kontingens end retorikken. Det er dette mix af fælles problematik og forskellige svar, som nærværende artikel udarbejder – ud fra et systemteoretisk perspektiv. Artiklen er ikke båret af en idé om at fusionere retorik og sociologi, i stedet lægger den op til at eksperimentere med de empiriske analysemuligheder, til at placere analyserne i en historisk-funktionel sammenhæng og til at styrke disciplinernes respektive foki gennem en gensidig iagttagelse

Läs mer…