Den populistiske retoriks potentiale

Populistiske bevægelser har succes i Vesten, mens etablerede partier og institutioner som menneskerettighedskonventioner, frihandelsaftaler, EU og NATO bliver dyrket som folkelige fjendebilleder. Men hvad er populisme, og hvad kendetegner populistisk retorik? Gennem en læsning af Donald Trumps valgkampagne og de samtidige reaktioner på den udvikler denne artikel en topik over den populistiske retoriks kendetegn, herunder den populistiske retoriks særlige potentiale for at skabe uforudsigelig retorisk agency

Läs mer…

Retorisk feltmetode

Retorikken har i løpet av de siste ti årene erobret et nyt område, nemlig etnografisk funderte feltstudier. Metode har vokst ut av blant annet etnografisk metodologi og performancestudier med vekt på en kritisk til­nærming. Denne artikkelen argumenterer for at retorisk feltmetode kan skille seg tydeligere ut fra andre etnografiske metoder ved å basere seg på to grunnleggende elementer. Det ene er å fundere metoden på ­retorikkforskeren som en særlig kompetent deltaker som iverksetter sin retoriske fronesis, altså sin handlingsklokskap, in situ på et felt. Det andre er at retorikeren på feltarbeid undersøker og utvikler sin egen og de andre deltakernes retoriske kapasitet (agency) med henblikk på å styrke og utvikle deliberativt demokrati. I tråd med metodens epistemologiske grunntanke brukes en konkret case for å utvikle metodologien. Felt­studien er et stedsutviklingsprosjekt hvor et gammelt industriområde ­skulle få ny visuell identitet i form av en logo, og hvor artikkelens forfatter ble med i prosessen

Läs mer…

Emotionelle appeller i aktivistiske hashtags

”Det ku ha været mig” og ”jeg har oplevet” er sætninger eller fraser som de fleste kan høre sig selv sige. Udtrykkene beretter om indlevelse og genkendelse og henviser til tidligere hændelser uden eksplicit at identificere præcist hvilke hændelser det drejer sig om. I denne artikel belyser jeg hvordan disse udtryk, når de bruges som hashtags på Twitter, rummer særlige emotionelle appeller og derfor er velfungerende som mobilisering af retorisk handlekraft og skabelse af retoriske fællesskaber, der i disse ­tilfælde gælder så forskellige emner som hverdagssexisme og lægers arbejds­vilkår. Hashtagsenes gennemslagskraft forstærkes af en narrativ tilskyndelse til selv at bidrage med egen fortælling, men potenseres også i rækkevidde og mængde af deres transnationale og demokratiske funk­tionalitet

Läs mer…

When everything is NOT awesome

I 2014 gik en video fra Greenpeace viralt, som opfordrede Lego til at afbryde deres samarbejde med Royal Dutch Shell. Videoen rejste en uformel anklage og inviterede sit publikum til at støtte den, og det gjorde mere en million mennesker. En omdømmekrise blev påført de to globale virksomheder. Artiklen diskuterer den retorik, som muliggjorde den aktivistiske effekt og reflekterer over, hvorvidt Greenpeace satte et eksempel, der er værd at efterligne. Der argumenteres for, at videoens mobiliserende effekt ikke kan forklares alene ud fra dens spektakulære form og indhold. Vi må se også på klimakrisen som kontekst, og hvordan dens iboende affekt betød, at de følelsesmæssige appeller i videoen fik gennemslagskraft. Det var i høj grad den aktuelle klimakrise, sådan som den var indskrevet i videoen, der gjorde det muligt for Greenpeace at skabe en brændende platform for forandring i Lego og Shells adfærd. Artiklen retter den retoriske kritikers blik mod affekt som retorisk vilkår og krisen som en kontekst præget af destabilisering, hvor strukturer kan blive åbne for reform

Läs mer…

En helt tredje Charlotte

Gennem retorisk fremførelse kan man præge sit publikum, men man præger også sin egen karakter. Rækkevidden af denne klassiske lære bliver anskueliggjort i bogen Forklædt som nazist, den 21-årige Charlotte Johannsens fortælling om, hvordan hun infiltrerer et højreekstremt miljø i sin hjemby Århus for siden at beskrive sine oplevelser i samarbejde med to journalister. Johannsens muldvarpehistorie beror på en klar skelnen mellem et autentisk og et kon­strueret selv, men denne skelnen er teoretisk uholdbar og viser sig også vanskelig at ­op­retholde i praksis. Med reference til både klassisk retorisk imitatio-pædagogik og nyere tids performativitetsteori læses Johannsens selvfremstilling i stedet som efterlignende frem­førelse, der danner – og potentielt også korrumperer – retors karakter, hvormed skellet mellem det offentlige og det private selv opløses, og retoriske enkeltsituationer bliver ­vanskelige at afgrænse. I dette perspektiv præsenteres Johannsens dannelseshistorie som et typisk snarere end et exceptionelt eksempel på retorisk selvfremstilling

Läs mer…

Retorisk handlekraft hviler på tillid

Tillid er et underbelyst begreb i retorisk teori til trods for, at indbyrdes tillid faktisk er en forudsætning for retorik. I denne artikel ses på forholdet mellem tillid og retorisk handle­kraft, og det fremføres, at retorisk handle­kraft tilskrives i tillid til andre, selvet og sam­fundets institutioner. I tillids­kriser er de retoriske udfordringer derfor også betydelige. Når tilliden ­svigter, beskytter vi os selv snarere end at komme hinanden i møde, og det påvirker de retoriske ytringers udformning, mening og kraft til at ­virke

Läs mer…