Samtalesaloner som propædeutisk retorisk medborgerskab

Artiklen diskuterer græsrodsinitiativet Borgerlyst og formatet ”Samtalesaloner” ud fra en analyse med udgangspunkt i begreberne vernakulær offentlighed, retorisk medborgerskab og modalitet, og den undersøger projektets selvforståelse som ramme for semi-offentlige samtaler og udgangspunkt for handling på samfundsplan. Der argumenteres for at samtalesaloner ikke umiddelbart falder ind under gængse forestillinger om hvordan offentligheder etableres og mobiliseres, bl.a. fordi handlings­aspektet er diffust. Til gengæld viser analysen at betragtet som propædeutisk retorisk medborgerskab kan salonerne udgøre en proto-offentlighed og dermed en modus for vernakulær retorik

Läs mer…

Retorisk medborgerskap i Ludvig Holbergs liv og tekster

Artikkelen tar utgangspunkt i opplysningstiden og utvikler et historisk ­perspektiv på begrepet retorisk medborgerskap. Slik trekkes linjene fra vår tids ideal om den engasjerte medborger tilbake til en periode der slike forestillinger var under forhandling, eksempelvis i Ludvig Holbergs forfatterskap. Begrepet brukes også til å analysere Holbergs særegne posisjon som retorikkprofessor som kritiserte retorikken. To styrker fremheves med retorisk medborgerskap som begrep: 1) Det kan brukes til å ­studere forholdet mellom styrte og styrende. 2) Det impliserer at man anerkjenner verdien av uenighet i offentlig debatt. Et punkt tilføres begrepet: 3) Det bør legges mer vekt på institusjonenes rolle for retorisk medborgerskap. Holberg brukes som eksempel på hvordan institusjoner former en retorisk medborger og en retorisk medborger kan forme ­institusjoner.

Läs mer…

Fornuftig uenighed

Tanker om deliberativt demokrati handler oftest om borgernes inddragelse i demokratiet som aktive retorer eller debattører. Og de handler ofte om veje til finde gensidig forståelse eller ligefrem konsensus. Denne artikel har en anden vinkel: Den vælger borgernes position som modtagere, ikke afsendere, af deliberativ retorik, og den accepterer at politiske debattører typisk vil forblive uenige. Den redegør for hvorfor det er sådan, og den søger med dette som udgangspunkt at formulere og eksemplificere normer for hvordan uenige debattører kan føre dialog, sådan at borgerne bedst muligt kan bruge dialogen som hjælp til at træffe deres egne valg mellem modstående standpunkter. Grundantagelsen er den enkle at debattører skal give eksplicitte argumenter for deres standpunkter og eksplicitte svar på modparters modargumenter. Der findes derfor to hovedtyper af forsyndelser: 1) at undlade at give argumenter for sine standpunkter, og 2) at undlade at svare på modargumenter. Begge slags forsyndelser skjules ofte med held med teknikker der sammenfattende kan betegnes som ”omvendt lommetyveri”, idet meningen er at tilhørerne skal acceptere et standpunkt uden argumenter, eller et svar uden modargumenter, fordi de ikke opdager at det er hvad de får. Det hævdes at især svar uden reelle modargumenter er en udbredt forsyndelse i nutidig politisk debat. Der opstilles en typologi over begge hovedtyper af debat-forsyndelse, og en række nutidige eksempler fra dansk og amerikansk politik analyseres

Läs mer…