Elever i streik – skoleskulkere eller systemkritiske medborgere?

Sentralt i den offentlige debatten om de norske klimastreikene var spørsmålet om elevene skulle få fraværsmerknad for å delta eller om deres aktivisme skulle beskyttes av streikeretten. I artikkelen undersøker jeg hvordan politikere og andre aktører i den offentlige debatten argumenterte i saken. Derigjennom avdekker jeg betydningsfulle, men motsetningsfylte antagelser om barns plass i samfunnet og idealer for deres utøvelse av medborgerskap. I debatten omtales de unge aktivistene som umyndige individer som bør bli på skolebenken for å lære seg å bli systemlojale og samfunnsnyttige medborgere som følger etablerte demokratiske spilleregler og tjener samfunnet. Dette synet står imidlertid ikke uimotsagt, men utfordres av diskurser om de unge som myndige medborgere som fører en berettiget kamp for systemendring og utvidelse av egne demokratiske rettigheter. I artikkelen diskuterer jeg hvordan disse motstridende antagelsene om og idealene for de unges demokratiske deltakelse henholdsvis inkluderer eller ekskluderer dem fra det politiske og retoriske fellesskapet

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Retorisk eksklusion

Et retorisk fællesskab er et fællesskab som fremstår, forestilles og udvikles i retoriske ­tekster. Disse tekster afslører således hvem der er inkluderet i fællesskabet, og hvem der er ekskluderet. Hvor flere teoretikere har beskæftiget sig med retoriske fællesskabers manglende inklusion, har der været mindre fokus på, hvordan man udstødes fra et retorisk fællesskab. I denne artikel analyseres mediedækningen af en fest, der endte i hærværk i Hyskenstræde i det indre København i maj 2009, og heraf udleder forfatterne tre forskellige retoriske eksklusionstrategier, der fravrister hærværksudøverne mulighederne for at udøve retorisk agency. Forfatterne argumenter for, at der herved skabes et misvisende billede af begiven heden, idet festen bør ses som en fortættet folkelig diskurs, som retoriske handlinger udført af en modoffentlighed. Fremfor at ekskludere afvigende og afstandstagende retoriske handlinger fra det retoriske fællesskab, vil det være mere hensigtsmæssigt at inkludere disse som retoriske – uaf hængig af om man i øvrigt finder dem acceptable. Ar­tiklens kritik tager således afsæt et andet sted end retorisk kritik oftest gør, idet dens mål ikke er at vurdere, hvorvidt handlingerne var hensigtsmæssige, men alene argumentere for, at det var retoriske handlinger med motiv og formål

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…