Frälsningsarmén och förlöjligandet

Frälsningsarmén kom från England till Sverige 1882 och blev snabbt en av de ledande ­folkrörelserna under slutet av artonhundratalet och början av nittonhundratalet. Användningen av färgglada uniformer, populärmusik, känslomässiga predikningar, och välgörenhet till fattiga och utstötta, möttes av såväl entusiasm som förlöjligande. Redan i samtiden var det tydligt att rörelsen var mer förlöjligad än någon annan folkrörelse, något som senare historiker också bemärkt. Detta förlöjligande kunde både undergräva det ethos som behövdes för att övertyga de ofrälsta och motverka medlemmarnas förtroende. Med hjälp av Michael Billigs begrepp “unlaughter” studerar jag Frälsningsarméns strategier för att motverka förlöjligande. Jag visar hur rörelsen å ena sidan proaktivt försökte undvika ­löjlighet och föreslog användning av allvar och tårar för att övertyga utomstående, och å andra sidan mobiliserade en martyridentitet, för vilken motståndarnas skratt, inom ­gruppen, kunde omkodas till ett tecken för den egna rättfärdigheten

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Biopolitisk deliberation: den færøske abortbevægelse som retorisk reproduktivt medborgerskab

En ny social bevægelse på Færøerne så dagens lys i 2018, da foreningen Frítt Val, der kæmper for fri abortret, blev stiftet. I denne artikel analy­seres bevægelsens kampagner som en form og udtryk for retorisk-­reproduktivt medborgerskab, eller hvad jeg med henvisning til Michel Foucaults forfatterskab kalder biopolitisk deliberation, og understreger hvordan institutionel magt kan forstås gennem modstanden til den. ­Gennem kampagner der fremhæver flerstemmige og mangfoldige op­levelser med abort, belyser Frítt Val den nuværende lovgivnings ind­skrænkende norm for reproduktion, og med afsæt i analyser af disse, plæderer jeg for at imødekomme Foucaults plads i retorisk tænkning, og hvordan begreber så som modhandlinger (contre-conduit) også bør finde vej i ind i retoriske analyser af sociale bevægelser

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Forløsende fortællinger: Fødselsberetninger på tværs af Skandinavien

Dramatiske og detaljerede fødselsberetninger har i de seneste år floreret i medier på tværs af Skandinavien. Beretningerne fortæller om alt fra ­kejsersnit med mangelfuld bedøvelse til taxature under aktiv fødsel og er eksempler på, hvordan borgere bruger erfaringsdeling til at kræve strukturel forandring. I denne artikel undersøger vi fire danske fødselsberetninger for at få et indblik i, hvordan mødre har brugt deres personlige erfaringer med at føde som afsæt for at kræve politiske forandringer i svangreomsorgen. I en analyse af de fire beretninger fremhæver vi affektpotentialet i genren og den moderlige subjektposition som retoriske greb, der forløser – men på sin vis også begrænser – mødre i realiseringen af retorisk agency. Vi inddrager løbende andre eksempler fra Skandinavien og viser, hvordan fødselsberetninger har haft en mobiliserende funktion og været med til at skabe momentum i bevægelsen for bedre fødsels­forhold

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

CfP: Sociale bevægelser og aktivisme i Norden

Vi er interesserede i forskning, som analyserer både historiske og samtidige nordiske sociale bevægelser og deres partikulære retoriske strategier; som bidrager til metodeudvikling for retoriske studier af sociale bevægelser og aktivisme; eller som skaber større forståelse for hvordan sociale bevægelser har påvirket centrale samfundsdebatter, den folkelige opinion og komplekse politiske kontekster Läs mer…

When everything is NOT awesome

I 2014 gik en video fra Greenpeace viralt, som opfordrede Lego til at afbryde deres samarbejde med Royal Dutch Shell. Videoen rejste en uformel anklage og inviterede sit publikum til at støtte den, og det gjorde mere en million mennesker. En omdømmekrise blev påført de to globale virksomheder. Artiklen diskuterer den retorik, som muliggjorde den aktivistiske effekt og reflekterer over, hvorvidt Greenpeace satte et eksempel, der er værd at efterligne. Der argumenteres for, at videoens mobiliserende effekt ikke kan forklares alene ud fra dens spektakulære form og indhold. Vi må se også på klimakrisen som kontekst, og hvordan dens iboende affekt betød, at de følelsesmæssige appeller i videoen fik gennemslagskraft. Det var i høj grad den aktuelle klimakrise, sådan som den var indskrevet i videoen, der gjorde det muligt for Greenpeace at skabe en brændende platform for forandring i Lego og Shells adfærd. Artiklen retter den retoriske kritikers blik mod affekt som retorisk vilkår og krisen som en kontekst præget af destabilisering, hvor strukturer kan blive åbne for reform

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…