sedan 1997
Truslen som genre og voldshandling. Hvis vi vil forstå menneskelig interaktion – og dermed måske også vores samfund – bedre, så er vi nødt til også at prøve at forstå de dele af kommunikativ og retorisk praksis, som fungerer destabiliserende eller destruktivt i et samfund. Således undersøger projektet Truslers sprog og genre, som er støttet af Carlsbergfondet, truslers sproglige udformning og funktion. Läs mer…
Anmeldelse: Strategisk kommunikation på sociale netværksmedier Lisbeth Klastrup Läs mer…
På de sociale medier i 2017 er der ikke længere nogen der lægger en løberute på tre kilometer ud via Endomondo, men til gengæld poster vi gerne billeder fra målstregen ved Berlin Marathon. Vi lægger selfies ud fra vores besøg på Louisiana, men ikke alle de æselører vi har sat i første bind af Fifty Shades of Grey. At vi iscenesætter os selv og vores liv på de sociale medier, er langt fra breaking news, men ved at bruge sociologiens sprog kan vi komme bag om nogle dele af den (u)polerede overflade. Läs mer…
I årene 2010-2011 blev verden vidne til en række politiske protester og omvæltninger i den arabiske verden der senere blev kendt som ‘det arabiske forår’. Begivenhederne påvirkede hele verden og bidrog til en udvikling i anvendelsen og forståelsen af retorikken på de sociale medier. Online skal der kun et enkelt klik til for at et budskab spredes og kan danne ramme for nye fællesskaber der kæmper for en sag, en ændring, en revolution. Og det virker – online er verden dit publikum. Läs mer…
Du var en af dem der ændrede dit profilbillede til det franske flag efter det seneste terrorangreb i Paris. Du liker, deler og kommenterer opslag på de sociale medier – også når det handler om samfundsrelevante emner: om flere midler til forskning, bedre forhold for ældre, om ligestilling og ulandsbistand. Tillykke – du er clicktivist! Läs mer…
I dag er det nemt og bekvemt at deltage i kampagner og bevægelser og formidle sym- og antipatier med sit netværk. To gange to parallelle linjer på kryds og tværs er alt man behøver for at blive hverdagsaktivist. Sådan da. Hashtagget har for længst bevist sit retoriske værd på de sociale medier, og nu trækker det også onlineaktivismen ud i den materielle verden. Läs mer…
Renæssancens afstraffelsesmetoder er tilbage; offentlig ydmygelse lever i bedste velgående. Der er ingen helle, og det er alle mod alle. Chancen for, at din rapkæftede fætter står på FB-torvet og uddeler en sviner til én der sidder i en online-gabestok er stor. Han har muligvis været forbi Haderslev i går. Läs mer…
I statsministerens nytårstale plæderede Løkke for god tone i debatten på Facebook. Hvor dejligt! Det kunne jeg ikke være mere enig i. Pind tog den også op på sin FB-side og sagde alle er velkomne til at debattere på hans side, så længe tonen er god. Läs mer…
Omtale i RetorikMagasinet 88 (2013): Trine Nebel, Dit omdømme på sociale medier Läs mer…
I det supertravle erhvervsliv glemmer man ofte at spørge hvorfor man sætter nye skibe i søen. I forhold til Facebook lyder forklaringen som regel at ”det gør alle de andre” eller ”det er billig reklame til mange mennesker”. Men man risikerer at blive slemt skuffet hvis man ikke fra begyndelsen har gjort sig klart hvor Facebook-skibet skal sejle hen, og hvordan man vil føre det. Läs mer…
Diskussioner på nettet minder ofte om det vilde vesten hvor debattørerne taster før de tænker, og hvor moderatoren i krydsilden kæmper for et ordentligt debatklima. De lovløse debattører trænger til et slag over fingrene, sherifferne trænger til at tage et standpunkt Läs mer…
”Jeg brækker mig.” ”Luk røven.” Facebook er hurtigt blevet en del af Joachim B. Olsens image og har givet ham politisk taletid i diverse medier.
RetorikMagasinet har spurgt ham om hvor bevidst han er om sin brug af det sociale medie. Läs mer…