sprog

Hvis du taler med dialekt, er du utjekket. Så kort kan danskernes holdning til forskellige dialekter og graden af dem opsummeres. Men der findes undtagelser til denne ringeagtelse af dialekter. Og en af dem findes i en 9. klasse i Sønderjylland

Retorisk stil er mere end regler om at tale varieret og passende. Retoriske figurer er mere end en formelsamling af mindeværdige formuleringer. Sprog og stil er vitale dele af meningen

Erindringen sidder i sproget. Ordets betydningsfylde kan afsløres gennem valg af kognater og synonymer, gennem brug af pauser og syntaksens særlige udformning

Omtale: Hans-Jørgen Schanz: Ånd

Omtale i RetorikMagasinet 100 (2016): Victor Klemperer: LTI – Det Tredje Riges sprog, en filologs notesbog

“Sproget er juristens vigtigste værktøj” er en påstand som er gentaget så mange gange i lærebøger om juridisk metode at den af mange opfattes som en banal sandhed. I juridisk praksis hænder det imidlertid at den juridiske sprogbruger glemmer at vedkommende deler værktøjskasse med helt almindelige mennesker, og overser en anden sandhed om forholdet mellem jura og sprog, nemlig at “jura er en ekskluderende måde at bruge sproget på”.

Anmeldelse i RetorikMagasinet 94: Christina Holgård Sørensen (red.), Godt sprog i organisationer

Omtale i RetorikMagasinet 92 (2014): Frederik Hjorth & Asmus Leth Olsen, Poligak

Omtale i RetorikMagasinet 92 (2014): Jørn Lund, Dansk i skred – 52 sproglige opstrammere

Godt sprog tager højde for den konkrete situation og bunder i viden om modtageren. Alligevel handler skriverådene i de fleste virksomheders sprogpolitikker ikke så meget om situationen og modtageren, men mere om hvilke ord og grammatiske former medarbejderne bør undgå. Det er på høje tid at lægge skriverådene på hylden.

Omtale i RetorikMagasinet 90 (2013): Thomas Thurah & Martin Kristiansen (red.), Sproget i de elektroniske medier

Omtale i RetorikMagasinet 86 (2012): Per Durst-Andersen, Bag om Sproget