sprog

I det daglige sprog er der en hel mængde udtryk og vendinger der tager noget for givet. De medvirker til vi kan kommunikere glat og let med hinanden. Men de kan også styre vores opfattelse af verden i bestemte retninger – som vi sjældent tænker over. Det skulle vi måske gøre. For den slags udtryk bliver også udnyttet. Artiklen her sætter lup på nogle af de måder hvorpå sproget bestemmer vores omverden – bag vores ryg.

Forfatter Andreas Vermehren Holm demonstrerer hvordan sprogbrug frarøver og tilskriver eksistens

Anmeldelse i RetorikMagasinet 108 Ole Thomsen: Frygt ikke frihed. Om humanisme og humaniora. Forlaget Vandkunsten, 2018. 222 sider. Et slag for humaniora I Frygt ikke frihed af docent, dr. phil. viser…

Retorikken kan hjælpe os til at forstå hvordan mennesket håndterer sin væren i verden. Men vi skal være på vagt. For den sproglige kraft ikke bare skaber det enkelte individ. Den udsletter det i en og samme bevægelse. 

Hvis du taler med dialekt, er du utjekket. Så kort kan danskernes holdning til forskellige dialekter og graden af dem opsummeres. Men der findes undtagelser til denne ringeagtelse af dialekter. Og en af dem findes i en 9. klasse i Sønderjylland

Retorisk stil er mere end regler om at tale varieret og passende. Retoriske figurer er mere end en formelsamling af mindeværdige formuleringer. Sprog og stil er vitale dele af meningen

Erindringen sidder i sproget. Ordets betydningsfylde kan afsløres gennem valg af kognater og synonymer, gennem brug af pauser og syntaksens særlige udformning

Omtale: Hans-Jørgen Schanz: Ånd

Omtale i RetorikMagasinet 100 (2016): Victor Klemperer: LTI – Det Tredje Riges sprog, en filologs notesbog

“Sproget er juristens vigtigste værktøj” er en påstand som er gentaget så mange gange i lærebøger om juridisk metode at den af mange opfattes som en banal sandhed. I juridisk praksis hænder det imidlertid at den juridiske sprogbruger glemmer at vedkommende deler værktøjskasse med helt almindelige mennesker, og overser en anden sandhed om forholdet mellem jura og sprog, nemlig at “jura er en ekskluderende måde at bruge sproget på”.

Anmeldelse i RetorikMagasinet 94: Christina Holgård Sørensen (red.), Godt sprog i organisationer

Omtale i RetorikMagasinet 92 (2014): Frederik Hjorth & Asmus Leth Olsen, Poligak