Gedigen undersökning av stilbegreppet
Recension: Marie Lund, An Argument on Rhetorical Style Läs mer…
sedan 1997
Recension: Marie Lund, An Argument on Rhetorical Style Läs mer…
I denne artikel kortlægges og analyseres de stilistiske greb, journalister bruger for at vække læsernes interesse på nettet. Her er konkurrerende historier kun et gratis klik væk, og rubrikkens form bruges derfor i udtalt grad til at fange og fastholde læserne. Analyserne viser, at journalister bruger en bred vifte af retorisk-stilistiske virkemidler for at pirre nysgerrigheden, bryde forventningen, aktivere forestillingsevnen og stimulere symmetrisk tænkning. Nogle af grebene er gamle kendinge fra antikke beskrivelser af ornatus, andre er nyere og mere mediespecifikke, heriblandt kataforer, der skaber spænding ved at tilbageholde information. Artiklen positionerer sig normativt ved kritisk at diskutere konsekvenserne af en sådan sproglig strategi, der sælger historien ved at sløre indholdet i rubrikken. Samtidig fremhæves en række fyndige alternativer, hvor rubrikkens form fremmer forståelsen og lever op til retorikkens klassiske stildyder, virtutes elocutionis
Artiklen undersøger taleskrivning for andre med nedslag i moderne retoriske teorier og antikke kilder, sidstnævnte med et særligt fokus på begrebet for dramatisk karakterdannelse: ethopoiia. Undersøgelsen foretages ud fra to perspektiver: det ene anskuer talen som en skræddersyet klædedragt der skal være tilpasset taleren, det andet anser talen for at udtrykke talerens personlighed. Særligt den sidste forståelse synes at dominere moderne taleskrivnings teori og praksis. Artiklen konkluderer at der er behov for et tredje perspektiv som tillader et mere dynamisk og konstitutivt grundlag for at forstå taleskrivning ud fra
Artikkelen presenterer en analyse av 15-åringers muntlige presentasjoner i klasserommet. Hensikten er å undersøke hvordan elevene uttrykker personlig engasjement i stoffet de formidler, og hvordan de søker å etablere kontakt med tilhørerne. Datamaterialet bygger på videoopptak av muntlige presentasjoner i 9. klasse, og analysen er multimodal. Vi ser på kombinasjonen av verbalspråklige ressurser, kroppslige ressurser (blikk, gester og positur) og materielle ressurser (særlig presentasjonsteknologi). Analysen identifiserer de retorisk vellykkede strategiene i elevenes presentasjoner, og løfter frem gode eksempler fra noen norske klasserom
Artiklen præsenterer en overordnet historisk tilgang til stilbegrebet gennem både den retoriske og den kunstvidenskabelige tradition. Stilbegrebet kan anvendes med fornyet vitalitet i relation til et samtidsfænomen, nemlig hiphopkulturen, hvor det synes at stilbegrebet både får ny relevans og må gentænkes. Det er artiklens tese, at denne gentænkning med fordel kan ske gennem en forståelse af stil som et samspil mellem æstetiske virkemidler, retorisk argumentation og sociologisk, livsstilsmæssig forankring
Selv om figurteorien har haft en fremtrædende plads i visse perioder af retorikkens historie, har den i de senere års retoriske kritik ikke haft stor bevågenhed som selvstændigt teoretisk område. Mens interessen for metaforer og enkelte andre figurer har blomstret inden for for eksempel litteraturteori, har retorisk kritik siden nyretorikken anset stil og retoriske figurer for at være underordnet argumentationen. Artiklen præsenterer en nyere retorisk teori, der behandler retoriske figurer som argumentation og samtidig giver dem et selvstændigt fokus. Denne retoriske teori sættes i dialog med moderne metaforteori, som den på væsentlige punkter er parallel med. De analytiske perspektiver udfoldes i en læsning af en debat mellem rapperen Niarn og forfatteren Hanne-Vibeke Holst