sedan 1997
De senaste åren har jag blivit än mer förundrad över retorikernas tystnad. Under Covid-19 har forskare inom snart sagt alla områden med liv och lust gett sitt bidrag till att belysa pandemin, men retorikerna är tysta. Varför? Läs mer…
Forestillinger om dekorum har i hvert fald siden Cicero stået centralt i uddannelsen af offentlige talere såvel som i refleksionerne over, hvad offentlige samtale er eller bør være. Det aktuelle medielandskab er rigt på følelsesladede debatter om, hvad der er passende; i mange af tidens debatter udgør spørgsmål om det passende ikke marginale perspektiver på diskussionen af en sag, men er i stedet det, som debatten handler om. Denne artikel undersøger aspekter af anklager om brud på dekorum. Det sker ud fra antagelsen om, at kategoria ofte følger narrative logikker: En anklage kan retrospektivt fortælle historien om et brud på dekorum, mens den prospektivt kan bruge denne fortælling til at konstituere en identitet. Artiklen tager som sin genstand Trump 2016-kampagnens anklager mod Hillary Clintons kampagne i kølvandet på Clintons udsagn om, at halvdelen af Trumps potentielle vælgere kunne betragtes som overflødige eller uacceptable (”deplorable”).
Masseskyderier er et tiltagende problem i USA. Siden massakren Sandy Hook i december 2012 har der ifølge Vox og Gun Violence Archive været 1.847 masseskyderier med minimum fire sårede eller døde. Det svarer til 26 om måneden. Efter tragedier er det kutyme at præsidenten adresserer nationen i en tale der roser og giver hyldest til dem der er døde: en eulogi. Situationen kalder på et præsidentielt fitting response. Trumps krisehåndtering efter masseskyderiet den 14. februar er ikke et eksempel til efterfølgelse. Det er det ikke, fordi præsidenten gør sine modtagere til modstandere Läs mer…
USA’s nyeste førstedame, Melania Trump, er en fåmælt dame, men hendes fremtoning er blevet anklaget for at være både højtråbende og tonedøv hvad enten der er tale om den Dolce & Gabbana-jakke til over 300.000 kroner hun var iklædt til et G7-møde, eller det par Manolo Blahnik-stiletter hun iførte sig på rejsen til et katastroferamt Texas. Med en fortid som fotomodel var Melanias personlige interesse for stil og couture forventelig, og samtidig har medierne i stigende grad beskæftiget sig med indgående analyser af førstedamers tøjvalg i de seneste årtier. Men hvorfor har det overhovedet nogen betydning hvad en velhavende kvinde, der ikke er folkevalgt til et officielt embede, iklæder sig? Läs mer…