De fleste, der en gang imellem stiller sig op på en talerstol eller laver podcasts eller Prezi-præsentationer, ved, at deres stemme betyder meget for, hvordan publikum tager imod deres budskab. Men hvis du bare efterligner Obama, så risikerer du at få spændinger i halsmusklerne af konstant at sænke din strube for at tale lige så dybt som den levende legende, og ikke nok med det: du går glip af den etos, der kommer i spil, når du taler som dig selv.
Tal som dig selv
Thore Keitum Fisker
I min erfaring opfattes stemmetræning ofte som en serie af rettelser på en ‘forkert stemme’, der har til formål at skabe en ‘rigtig stemme’. Måske du har hørt, at dybe stemmer generelt fører til større troværdighed, eller at læsp får dig til at fremstå umoden. Men spørger man den berømte stemmetræner Cicely Berry, der blandt andet har arbejdet for The Royal Shakespeare Company, så ville hun sige: “No voice is wrong if it is communicating adequately…”
Retorisk stemmetræning går ikke ud på at gøre stemmen ‘rigtig’eller ‘lækker’. Vi træner stemmen, så dens ejer kan kommunikere bedre i de situationer, hun kommer ud for. I det perspektiv er en dyb stemme ikke et gode i sig selv, men det kan eksempelvis være med til at understøtte dit budskab og holdning, hvis du skal holde en alvorlig tale. Det er heller ikke et problem at læspe, hvis dine modtagere forstår dig, og du føler, du kan udtrykke dig, som du vil.
I et retorisk perspektiv deles stemmen op i fem grundlæggende parametre, de såkaldte mundtlighedskriterier,som jeg her omdøber for enkelheds skyld: volumen, artikulation, tone, tempo og klang. Afhængigt af dine specifikke stemmeopgaver kan det være en fordel at kunne tale med stor volumen uden at skade stemmen og med tydelig artikulation for at blive hørt og forstået, at kunne tale varieret med tryk, tempo og pauser for at frasere rigtigt – altså tale så det giver mening – og undgå monotoni, og endelig at tale med en klang, der understøtter dit budskab.
Så en god stemme er en fri stemme. Det er en stemme, der kan tilpasse sig kommunikationssituationen og taleren selv, så du taler til publikum som dig selv.
At finde sin egen stemme
Men ”bare vær dig selv…” er som bekendt sværere, end det lyder, så hvordan træner man sin egen stemme uden bare at kopiere? I mit bachelorprojekt på retorik fulgte jeg stemme- og taleundervisningen på Den Danske Scenekunstskole i Odense (DDSKS Odense) for at undersøge, hvordan skuespillere lærer at bruge deres stemmer i alt fra minimalistiske filmroller til Lady Macbeth på de store teaterscener.
Tilgangen til stemmeundervisning på DDSKS Odense minder på mange måder om en ældgammel retorisk undervisningsmetode: imitatio. Imitatio kan man kalde en form for mesterlære eller reflekteret efterligning af et forbillede, og det er altså med tryk på reflekteret. Allerede i antikken var retoriske tænkere som Cicero og Quintilian opmærksomme på faldgruberne ved ukritisk efterligning, hvor taleren glemmer at tage højde for situationen og sin egen talerposition. Den vigtigste modgift mod simpel kopiering er viden: som taler skal du vide, hvilke elementer af dit forbillede, du skal efterligne og hvorfor.
På DDSKS Odense, der hvert år uddanner 7-8 professionelle stemmebrugere, hedder stemmetræneren Merete Westh Risager. I undervisningen demonstrerer hun, hvordan øvelserne skal udføres, og det er hendes stemme, der bliver elevernes forbillede. I undervisningen er der et kontinuerligt fokus på, at formålet med de enkelte øvelser forklares, og eleverne får desuden til opgave at tilrettelægge deres eget opvarmningsprogram og udvælge personlige undervisningsmål. Det sikrer, at eleverne bliver selvstændige stemmebrugere, der ikke behøver at ringe til stemmetræneren, når de vågner op morgenen før en forestilling og er lidt hæse – det kan de selv tage vare på.
Men en skuespiller skal ikke blot have en sund og velfungerende stemme. Ligesom en taler på en talerstol skal kende situationen og sit publikum, skal en skuespiller kunne udforske sin rolle: hvad vil jeg opnå, hvem taler jeg til, hvordan er situationen? Svarene på de spørgsmål kan man finde ved en analyse af scenen, men ofte får skuespileleverne også meget ud af en rent teknisk tilgang, hvor man udforsker de stemmemæssige muligheder. I en sådan tilgang vil man typisk prøve hvert mundtlighedskriteriums variationsmuligheder af. Teksten eller talen kan få helt nye muligheder og gennemslagskraft, hvis nogle parametre skrues op og andre ned – og ganske ofte vil du finde ud af, at teksten kan præsenteres på en noget anden måde, end du oprindeligt forestillede dig.
Nedenfor har jeg sammensat et kort træningsprogram, der arbejder med at frigøre din stemme, og i øvelse 3 kan du se, hvordan den her tekniske tilgang fungerer. God fornøjelse!
Træningsprogram
Programmet kan laves umiddelbart før en præsentation eller som hverdagsøvelser.
1) Dyb og automatisk vejrtrækning (5 min)
Stå på tæer og stræk armene mod loftet, sørg for også at strække siderne af kroppen ved at strække armene først til den ene side og så den anden. Stil dig nu behageligt med hoftebreddes afstand mellem fødderne. Placér nu din ene hånd på maven under navlen og den anden hånd lige under det nederste ribben på siden af kroppen. Ånd nu kraftigt ud på ”ksss” i nogle sekunder og mærk, hvordan mavemusklerne spænder. Når der er gået 6-8 sekunder, eller når du næsten ikke har mere luft i lungerne, så stop ”ksss”-lyden, men hold spændingen i mavemusklerne i 1 sekund. Slip så spændingen og mærk, hvordan luften kommer ind af sig selv. Øvelsen kan også laves liggende med fødderne i gulvet, så knæene peger mod loftet. Det kan godt være lidt svært til at begynde med, men med lidt øvelse kommer luften helt af sig selv, så du kan tale i længere fraser uden at snappe efter vejret! Øvelsen er også god mod nervøsitet.
2) Tydelig artikulation (2 min)
Find et stykke tekst fra en tale, du skal holde eller en bog, du kan lide.
Læs et uddrag på ca. 20-30 sekunder højt. Bøj nu pegefingeren og før den ind i munden, så fortænderne i over- og undermund hviler mod pegefingerens over- og underside. Sig nu det samme uddrag igen og sørg for, at en eventuel lytter ville kunne forstå hvert et ord (mærk, hvordan tungen kommer på overarbejde). Prøv til sidst at sige teksten igen, nu uden fingeren, og hør forskellen! Husk: Tænderne skal blot hvile mod fingeren: Der må ikke være bidemærker i fingeren efter øvelsen.
3) Den gyldne middelvej (5-15 min)
Find igen et stykke tekst fra en tale eller en bog.
Læs et uddrag på ca. 20-30 sekunder højt. Prøv så at læse den første sætning igen, hvor du lægger tryk på det første ord den første gang, så det andet ord den anden gang og så videre. Læg mærke til, hvordan sætningen skifter mening – måske skal trykket placeres et andet sted, end du først troede? Eksperimentér gerne videre med tryk i resten af teksten.
Prøv så at overdrive din gestikulation i din oplæsning af teksten, så den bliver nærmest som et tegnsprog, der understøtter de ord, du siger. Det må gerne blive meget ’stort’, så du viser ordet ’jeg’ med dine tommelfingre pegende mod dig selv og så videre. Gå så langsomt tilbage mod et naturligt kropssprog, så du stadig overdriver, men gør det mindre og mindre. Målet er en gestik, der understøtter dine ord, så publikum bedre kan forstå dig. Selvfølgelig skal det ikke blive overdrevet, men mange talere ville have godt af at gestikulere lidt mere.
Prøv at eksperimentere på samme måde med volumen (stor stemme, hvisken mm.), tempo (meget hurtigt, meget langsomt, pauser), tone (dybt, højt, variation og monotoni) og artikulation (tydelig og slap). Hvis du ved, hvad klang er, kan du også eksperimentere med det, og hvis du ikke gør, ja, så kan du jo hyre en stemmetræner!
R
Thore Keitum Fisker, kandidatstuderende i retorik, stemme- og speaktræner hos blandt andre Zetland og Røst
Læs mere
Christina Shewell: Voice Work: Art and Science in Changing Voices. Wiley. 2009. (Hvis du rigtig vil nørde!)
Dorte Koch & Lone Kleinschmidt: Find din stemme. Hans Reitzels forlag. 2010.
Hanne Smith Pedersen & Louise Fischer-Nielsen: Fra øje til øre. Samfundslitteratur. 2017
Liknande artiklar:
Clinton gjorde WikiLeaks til internettets kriminelle
MAO – Kult og klasse
Giv stemmen sexappeal
Syrien-konflikten er en kamp om etos
Thore Keitum Fisker er ph.d.-stipendiat ved Sektion for Retorik på Københavns Universitet