Temaintro: Efterligning!

Imitatio, temanummer av Rhetorica Scandinavca, nr 70 (2015)

Bibliografiskt

Författare: Christine Isager er lektor i retorik ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. Anders Sigrell er professor i retorik ved Institutionen för kommunikation och medier, Lunds universitet

Rhetorica Scandinavca, nr 70 (2015), s 9-13

Annons

Ad Herennium

De ratione dicendi ad C. Herennium.
En av de viktigaste läroböckerna i Västerlandets historia” (Kurt Johannesson). Läs mer...

Introduktionen

En grundlæggende teoretisk antagelse inden for retorikken er, at vores sprogbrug beror på mere eller mindre bevidste valg. Vi vælger fra det repertoire, vi på ethvert givent tidspunkt har at vælge fra, og derfor er det latinske copia, altså righoldighed, et nøglebegreb i den retoriske uddannelsestradition. Det er et livslangt projekt at opbygge et – med et afledt svensk ord – kopiöst forråd af såvel indholdsaspekter som sproglige vendinger (copia rerum et verborum), som akkumuleres og nuanceres, når vi læser og lytter og aflurer andre menneskers tankemønstre og talemåder.

Vi kopierer jo nemlig hinanden for nu at bruge en anden af copia afledt glose, der i mange kontekster er mere negativt ladet, fordi den konnoterer ren reproduktion.
I retorikfaglig sammenhæng er efterligningsprincippet imidlertid som udgangspunkt positivt ladet, og nøglebegrebet for selve efterligningsdynamikken er imitatio. Imitatio er også nøgleordet i dette temanummer af Rhetorica Scandinavica, hvor efterligning betragtes som en uomgængelig dynamik i retorisk praksis, der kan systematiseres og bruges reflekteret til gavn for vores uddannelse og udvikling som aktive medborgere. Gennem imitatio skal copia bygges!, kunne det fagligt indforståede slagord lyde.

Skandinaviske efterligningsstudier

Flere skandinaviske studier har i de seneste årtier sat fokus på temaet.

I år 2000 udgav Rhetorica Scandinavica to oversatte klassikere, der begge bærer titlen: Om efterligning. Her behandler henholdsvis “Europas lærer”, Quintilian (1. årh.), og “Tysklands læremester”, Philipp Melanchthon (16. årh.), værdien af imitatio som en central dimension af retorisk dannelse og uddannelse. Quintilian diskuterer blandt andet forholdet mellem efterligning og originalitet, og Melanchton udfolder blandt andet den pointe, at efterligning må angå tænkemåder, ikke bare stiltræk. Sidstnævnte tekst blev oversat og kommenteret af Christian Kock. Han har længe praktiseret og slået til lyd for imitatiobaseret undervisning på det skrivepædagogiske felt i Danmark og introduceret nærlæsning af velskrevne tekster som et konstruktivt bud på the missing link mellem læsning og skrivning i danskundervisning. Som imitatio-orienteret læser er man nemlig ikke primært interesseret i fortolkning. I stedet studerer man andres skrivehåndværk i praksis og styrker sit eget skrivehåndværk i processen.

På basis af Aristoteles’ udsagn, at “människan är det mest imiterande djuret” (fra Poetik, IV) har Sara Santesson og Anders Sigrell for nylig i svensk kontekst diskuteret, hvordan imitatio kan anvendes som pædagogisk grundprincip på universiteter og professionshøjskoler. I sidste nummer af Rhetorica Scandinavica nærmer også Cecilia Olsson Jers sig imitatiobegrebets betydning i konkret undervisningssammenhæng i sin artikel om respons på forskningskommunikation. Her afdækkes empirisk, hvordan ph.d.-studerende gennem indbyrdes respons overtager konstruktive kommunikative greb fra hinanden. Og på Södertörns Högskola har Lennart Hellspong og Annika Ström rammesat et kursus om akademisk opgaveskrivning med et skrift, der bærer titlen “Kreativt imitatio som pedagogisk metod”. Netop akademisk opgaveskrivning er et felt, hvor tanken om efterligning i høj grad falder naturligt på ondt (hvilket plagieringskontroller på nedslående vis kan bevidne) og på godt: Hvad har studerende på tidligere semestre gjort, og hvad kan vi lære af deres eksempler?

Et andet felt, hvor efterligning praktiseres både på godt og ondt, er journalistikken. Hvor Christine Isager har studeret den demonstrative, legende efterligning, der praktiseres inden for grene af den litterære journalistik, har Leif Becker Jensen problematiseret, hvad han betegner som journalistisk “automatskrift”, en ureflekteret, reproducerende mesterlære, der finder sted særligt i den nyhedsjournalistiske tradition. Becker Jensen efterspørger en mere funktionelt orienteret sprogforståelse i journalistisk uddannelse, og den tråd har Isager taget op i en sammenlignende retorisk kritik af to skrivehåndbøger, der opdyrker læserfællesskaber omkring eksempler på fejlagtig, ufrivilligt komisk sprogbrug for den enes vedkommende og efterlignelsesværdigt sprog for den andens. Her argumenteres for, at det sidstnævnte imitatio-orienterede princip er en konstruktiv vej at følge for at styrke studerendes bevidsthed om situation, funktion og intertekstlighed.

Endelig skal nævnes to nyere ph.d.-projekter, som undersøger både den imitatio-pædagogiske praksis og den retorik, den afføder: I 2013 forsvarede således Christina Matthiesen ved Københavns Universitet sin afhandling om Elevstyret imitatio, der udforsker, hvad der sker, når man overlader det til eleven selv at vælge sine modeltekster som supplement til en mere traditionel, lærerstyret praksis med fokus på kanoniserede tekster. Og i Martina Björks aktuelle ph.d.-projekt i latin ved Lunds Universitet, Ovid’s Heroides and the Ethopoeia, sættes der fokus på undervisningstraditionens påvirkning af den litterære tradition. Björk argumenterer for, at Ovids digtsamling Heroides er formet efter ethopoeia – den del af progymnasmata-øvelsesrækken, der fokuserer på persontegning – og diskuterer, hvad det betyder for vores forståelse af værket. Desuden bliver projektet et bidrag til den teoretiske forståelse for kreativ påskønnelse af imitatio inden for kunsten.

Efterligning med vilje: Seminar og temanummer

Forskningsmæssigt er mange tråde værd at samle op, og i marts 2014 skete dette kollektivt ved forskningsseminaret “Efterligning med vilje” på Københavns Universitet. I invitationen spurgte vi som arrangører både til imitatio-pædagogikken og den deraf følgende retorik: Hvordan bruges efterligningsprincipper i undervisningen på forskellige niveauer rundt omkring i Skandinavien – med hvilke formål og på hvilket teoretisk grundlag? Hvordan kan mere eller mindre reflekteret efterligning sætte sit præg på tekst og tale og med hvilke konsekvenser for kommunikationen? 30 deltagere endte med at samles om en hel dags oplæg fra både Norge, Sverige og Danmark. Foruden et oplæg til diskussion af forholdet mellem imitation og situation var der stof til tre tematiske sessioner: Det mundtlige rum; Brug af modeltekster: Det skriftlige rum samt Efterligning, etos og identitet.
Efterfølgende indkaldte vi artikler til dette temanummer, og det glæder os at kunne præsentere fire artikler, der alle tager afsæt i imitatio i klassisk forstand, men med fokus på aktuel pædagogisk praksis:

Anders Eriksson fra Lunds Universitet forankrer imitatio i den klassiske retorik under titlen “Läsa, lyssna, skriva, tala: Imitatio som progression i de retoriska övningarna progymnasmata”. Her specificeres det konkret, hvilke øvelser der træner hvilke færdigheder og kompetencer. Erikssons studie viser, at rækkefølgen af syv øvelser i progymnasmata-programmet – fra lectio (højtlæsning) til correctio (lærerens bedømmelse) – går igen i Quintilians Om en talers uddannelse, og afdækker, hvordan imitatio-dimensionen er bærende for den pædagogiske progression.

Christina Matthiesen fra Aarhus Universitet opdaterer i sin artikel “(U)synlig læring og modeltekster: Erfaringer med elevstyret imitatio i modersmålsundervisning” den pædagogiske diskussion ved at sammenholde imitatio-traditionen med den genrepædagogik, der i disse år er fremherskende i Skandinavien, og som har både forcer og faldgruber til fælles med imitatio-pædagogikken. Som et bud på en situationsorienteret pædagogik, der undviger en række faldgruber og aflejrer sig på produktiv vis i elevernes egne tekster, præsenteres i artiklen et empirisk studie i elevstyret imitatio, der bygger videre på førnævnte ph.d.-projekt, og som er gennemført i to danske gymnasieklasser. Et øvelsesark er inkluderet som bilag og giver konkret indblik i den grundøvelse i elevstyret imitatio, der dannede ramme om casestudiet.

I artiklen “Gør som jeg! Imitatio i retorisk stemmebrugsundervisning” træder vi ind i det mundtlige rum. Her giver Jette Barnholdt Hansen, Københavns Universitet, et praksisnært, erfaringsbaseret bud på, hvordan man som underviser i stemmebrug undgår at præge sine klienter eller elever alt for direkte med sin egen særegne actio, men i stedet værner om elevernes eget performative og stemmemæssige potentiale. Det gælder for eksempel om at metakommunikere, fordele rollerne klart med plads til udvikling samt at introducere alternative forbilleder ved hjælp af digital teknologi, der også tillader eleven at imitere de bedste sider af sin egen stemmefunktion.

Det mundtlige undervisningsrum i bredere, mere almen forstand belyses i nummerets fjerde bidrag: “Läraren som förebild: Tilltro som grundläggande villkor för förebildligheten som pedagogiskt stöd”. Her gennemtænker Tina Kindeberg, Lunds universitet, hvordan tillidsrelationen i undervisningsrummet er afgørende for, at en lærer i sin undervisningspraksis kan fungere som forbillede. Tilliden er betinget af, at lærer og elever – som på én gang biologiske, moralske og politiske væsener – etablerer et kollektivt perspektiv på undervisningssituationen. Desuden kan talens tidsmæssige dimension og venskabets dobbelte funktion bidrage til vores teoretiske forståelse af samme, klassiske relation.

Vi ønsker god fornøjelse med disse aktuelle studier, der forhåbentlig vil inspirere og informere pædagogisk praksis rundt om i Skandinavien og sætte eksempler for videre teoretiske studier. Det er en stående udfordring at etablere en forståelse af efterligning som en praksis, hvor efterligningen ikke sker hverken ureflekteret eller med gustne overlæg, men med vilje, med respekt for forbillederne og til stadig rigere udvidelse af vores fælles retoriske repertoire.

Litteratur

Becker Jensen, Leif: “Den journalistiske automatskrift – når sproglige normer bliver til sproglige dogmer.” Journalistica 1 (2013): 141-171.
Björk, Martina: “Från skolretorik till skönlitteratur: exemplet Ovidius.” Retorik och lärande. Kunskap – Bildning – Ansvar. Nordiska konferensen för retorikforskning (NKRF). Lund: Studia Rhetorica Lundensia, 2015: 111-123.
Harsting, Pernille: “Marcus Fabius Quintilianus om efterligning og om originalitet. Indledning til den danske oversættelse af Institutio oratoria X.2” Aigis 2 (2002). http://aigis.igl.ku.dk/2001,2/Harst.Quint.indl.pdf (besøgt 20.11.2015)
Isager, Christine: “Haderen, elskeren og læseren: Holdning, underholdning og pædagogisk potentiale i essayistisk skrivelitteratur”. Journalistica 1 (2015), 4-23.
Isager, Christine: “Playful Imitation at Work: The Formation of a Danish ‘Gonzo Thingummy’”. Literary Journalism Studies (2016). Under udgivelse.
Ishøy, Hanne: Kritik og retorik: Quintilians litteraturhistorie, Institutio oratoria X 1, 46-131. Oversættelse med essays om Alexandriatraditionen og den antikke poesi og prosa. Århus: Århus Universitetsforlag, 1996.
Jers, Cecilia Olsson: “Respons på forskningskommunikation”. Rhetorica Scandinavica 69 (2015): 46-68.
Kock, Christian (2001, 2013): “Imitatio: en bro mellem tekstlæsning og skriftlig fremstilling”. Dansk (2): 3-10. Optrykt i Christian Kock, Retorisk praksis. Ödåkra: Retorikforlaget, 2013: 103-12.
Kock, Christian: “Læsning som grundlag for skriftlighed”. Anglo-Files 139 (2006): 69-72.
Matthiesen, Christina: Elevstyret imitatio: En retorisk skrivepædagogik i teori og praksis. Ph.d.-afhandling. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 2013.
Melanchton, Philipp: “Om efterligning”. Introduktion og oversættelse ved Christian Kock. Rhetorica Scandinavia 16 (2000): 12-25.
Santesson, Sara, og Anders Sigrell: “Imitatio som pedagogisk princip”. Högskolepedagogisk reflektion och praktik. Proceedings från Humanistiska och teologiska fakultetens pedagogiska inspirationskonferens 2014. A. Maurits & K. Mårtensson (red.) Humanistiska och teologiska fakulteterna, Lunds universitet. Under udgivelse.
Quintilianus: “Om efterligning”. Introduktion og oversættelse ved Pernille Harsting. Rhetorica Scandinavia 16 (2000): 5-11.