Topik – debattens skjulte niveau

Debattører dyster tilsyneladende på argumenter når de søger vores tilslutning i verserende sager. Bag argumenterne gemmer der sig dog et andet niveau hvor der kæmpes om at bestemme vinklen på sagen. Med en topikliste kan man afvinkle dette skjulte niveau i debatten

Topik – debattens skjulte niveau

Christina Pontoppidan og Jonas Gabrielsen

---

Skal det være forbudt at bære burka i det offentlige rum? Skal købesex forbydes? Er tiden moden til en stormoské i Danmark?

Debatten om disse emner raser i dagens Danmark. I hver af de tre sager leverer tilhængere og modstandere argumenter for og imod – argumenter som man må forholde sig til hvis man vil vælge standpunkt i sagerne. Men skal man for alvor danne sig en kvalificeret mening i disse sager, er det ikke nok at vægte de fremførte argumenter over for hinanden. Mindst lige så væsentligt er det at forholde sig til de vinkler som tilhængere og modstandere lægger ned over sagen.

Ser vi nærmere på de tre sager, bliver det nemlig hurtigt klart at den samme sag kan fremstilles på mange forskellige måder, afhængigt af hvilken interesse man har i sagen. Det er eksempelvis åbenlyst lettere at bandlyse burkaer når de debatteres som et spørgsmål om kvindeundertrykkelse end som et spørgsmål om demokratiske frihedsrettigheder.

Det er lettere at få tilslutning til et forbud mod købesex hvis det fremstilles som en beskyttelse af udsatte kvinder, end hvis det fremstilles som et spørgsmål om kvindens ret til frit at vælge sit arbejde. Og det er ulige nemmere at afvise byggeriet af en stormoské hvis man tager udgangspunkt i den danske kultur, end hvis man gør det til en sag om religionsfrihed. Det er med andre ord ikke den samme sag de forskellige debattører – tilhængere og modstandere – beder os om at forholde os til.

Eksemplerne illustrerer den retoriske grundindsigt at overbevisning ikke kun er et spørgsmål om at fremføre gode argumenter for sit standpunkt i en sag, men i lige så høj grad handler om at vinkle sagen strategisk.

Topik: Se sagen fra rette sted

Den tanke at man gennem den vinkel man anlægger på en sag, kan præge publikums forståelse af sagen, er kernen i den 2500 år gamle lære om topik. Ordet topik er afledt af det græske ord topos der direkte oversat betyder ’sted’, men som i denne sammenhæng kan oversættes til ’vinkel’.

Eksemplerne illustrerer den retoriske grundindsigt at overbevisning ikke kun er et spørgsmål om at fremføre gode argumenter for sit standpunkt i en sag, men i lige så høj grad handler om at vinkle sagen strategisk.

Topikken indeholdt nemlig forskellige lister over gængse vinkler som man kunne se en hvilken som helst sag ud fra. Ved hjælp af disse lister kunne den klassiske retor relativt nemt afgøre hvor han stod stærkest i en given sag idet han systematisk genererede argumenter ud fra hver vinkel i listen. Listerne var altså et praktisk redskab til at sikre sig at man kom hele vejen rundt om sagen ved at se den forskellige ’steder’ fra så man ikke overså potentielt overbevisende argumenter.

Mange af de klassiske topiklister er imidlertid forældede fordi de var produkter af en anden tid og kultur. Skal topikken være anvendelig i dag, må man derfor opstille en mere tidssvarende, dansk topikliste. Vi har forsøgt at opstille en sådan liste over vinkler vi har konstateret går igen i den danske debat:

Økonomi
Miljø
Etik
Æstetik
Kultur
Religion
Individ
Samfund

De klassiske topiklister var som nævnt et redskab for retoren til at finde den stærkeste vinkel på en sag. Men topikken kan også vendes om og bruges som et kritisk redskab til at afsløre hvilke vinkler der bliver anlagt i en sag. Vi skal bruge listen til at vise hvordan man som modtager af retoriske budskaber kan bruge den topiske tankegang til at afkode – eller afvinkle – hvordan debattører forsøger at trække den samme sag i forskellige retninger, alt afhængigt af hvad der bedst tjener deres interesse i sagen.

Videoovervågning: Til gavn for individet – til skade for samfundet

Den tilbagevendende diskussion om videoovervågning i Danmark kan illustrere topiklistens kritiske funktion. Som i sagerne om burkaer, købesex og stormoské er der tilhængere og modstandere af videoovervågning.

Ud fra et topisk perspektiv er selve konstateringen af at der hersker uenighed, dog mindre interessant end at afklare hvordan henholdsvis tilhængere og modstandere forsøger at præge sagen ud fra hver deres vinkel. Også i denne sag er det nemlig kun tilsyneladende den samme sag de diskuterer.

Dansk Folkeparti skriver i en pressemeddelelse om videoovervågning:

”Ud over at bankerne naturligvis mister penge, er det en meget stor psykisk belastning for personalet at de altid skal føle sig usikre. Især når de genoptager deres arbejde i banken efter at have oplevet et røveri. Derfor er der altid nogle ansatte der aldrig kommer tilbage.”

Her ser vi topos’en individ i spil. Som fortalere for mere videoovervågning har Dansk Folkeparti en klar fordel af at se sagen ud fra det enkelte udsatte individs synsvinkel. Det er nemlig svært at være uenig i at den enkelte bankansatte bør kunne føle sig så tryg som muligt når han eller hun går på arbejde. Topos’en individ sætter altså Dansk Folkeparti – og andre fortalere for videoovervågning – i stand til at fremføre det relativt stærke argument at vi skal have mere videoovervågning fordi det beskytter den enkelte borger.

En anden vinkel på videoovervågning finder man i en udtalelse fra Enhedslistens retspolitiske ordfører Line Barfod. Hun udtaler om videoovervågning at: ”Vi har brug for en principiel diskussion af det overvågningssamfund der er ved at blive opbygget.”

I modsætning til Dansk Folkeparti fokuserer Line Barfod ikke på individet, men på hvilket samfund den øgede videoovervågning skaber.

Som modstander af videoovervågning har Line Barfod en interesse i at dreje fokus væk fra at handle om den enkelte bankansattes tryghed og i stedet gøre det til en principiel sag med fokus på konsekvenserne af videoovervågning for samfundet som helhed. Ud fra topos’en samfund er det nemlig muligt at fremføre argumenter om at videoovervågning er et brud på demokratiske frihedsrettigheder og en glidebane i retning af et Big Brother-samfund hvor alle overvåger alle. Her står hun – og andre modstandere af videoovervågning – stærkt i sagen.

Listen kan altså bruges til at gennemskue hvordan de forskellige debattører forsøger at vinkle sagen på en måde der sætter dem i stand til at fokusere på netop de sider af sagen de har en særlig fordel af at diskutere.

Dette er blot to mulige vinkler på sagen. På samme måde kunne man forestille sig, at stadsarkitekten vil fokusere på at videoovervågningskameraer ødelægger byrummet – altså vinkle sagen ud fra en æstetisk topos – mens forhandleren af videoovervågningsudstyr måske vil forsøge at gøre det til en sag om økonomi med det argument at det faktisk kan betale sig at investere i det dyre udstyr fordi det minimerer kriminalitet og hærværk. Til hver interesse i sagen vil der være en mere eller mindre ideel vinkel at anskue sagen ud fra.

Listen kan altså bruges til at gennemskue hvordan de forskellige debattører forsøger at vinkle sagen på en måde der sætter dem i stand til at fokusere på netop de sider af sagen de har en særlig fordel af at diskutere.

Strategiske vinkelskift

Somme tider kan man også iagttage hvordan en enkelt debattør strategisk udskifter en vinkel på sagen med en anden i et forsøg på at tilpasse sig omstændighederne. Anders Foghs tilgang til miljødebatten er et eksempel på et sådant strategisk skift i topos.

Da Venstre kom til magten i 2001, var hans tilgang til miljøspørgsmålet at det skulle kunne betale sig at gøre noget for miljøet, og at man skulle have ”mest miljø for pengene”. Han og partiet anlagde altså en økonomisk vinkel på miljøet. I sin sidste tid som formand for partiet valgte han imidlertid at anlægge en mere etisk vinkel på sagen. Nu talte han pludselig om at vi har en forpligtelse til at gøre noget ved miljøet.

Der er næppe nogen tvivl om at dette skift i topos er et udslag af at man har fundet det nødvendigt at imødekomme den stærkt voksende gruppe af danskere der ser de igangværende klimaændringer som en af vor tids største trusler. Disse vælgere når Venstre ikke med en gennemført økonomisk vinkel på sagen da deres bekymring betyder at de rent faktisk er villige til at betale for at begrænse klimaændringerne.

Listen kan altså ikke alene bruges til at gennemskue hvordan forskellige debattører vinkler den samme sag – den kan også bruges til at afsløre hvordan en enkelt debattør vinkler den samme sag forskelligt.

Niveauet bag argumenterne

Allerede sofisten Protagoras påpegede at enhver sag har mindst to sider. Det var udtryk for en filosofisk påstand om at sager ikke er entydige eller objektive, men derimod fleksible størrelser der fremstår forskelligt alt afhængig af hvorfra man ser dem. Protagoras drog dog den retorisk relevante konklusion at det derfor altid må være muligt at ”gøre den svagere sag stærkere” ved at ændre perspektivet. Det er den pointe retorikken har sat i system ved at opstille lister over gængse vinkler man kan anskue en sag ud fra.

Det afgørende er imidlertid ikke så meget præcis hvordan listen er konstrueret, som at man har et redskab til systematisk at trænge bag om debattens argumenter til det niveau hvor selve præmissen for debatten fastsættes.

Den liste over topiske vinkler vi her har præsenteret, gør (i lighed med de klassiske topiklister) ikke krav på at være fyldestgørende. Den angiver alene nogle vinkler der er tilbagevendende i den offentlige danske debat. Man vil altså kunne konstruere mange andre tidssvarende topiklister der fx medtager vinkler som jura, sundhed, historie, natur, teknik. Det afgørende er imidlertid ikke så meget præcis hvordan listen er konstrueret, som at man har et redskab til systematisk at trænge bag om debattens argumenter til det niveau hvor selve præmissen for debatten fastsættes.

Dermed er der større chance for at gennemskue at det næppe er tilfældigt når fortalere for forbud mod burkaer, købesex og stormoskéer fremfører argumenter om kvindeundertrykkelse, samfundets beskyttelse af udsatte kvinder og bevarelse af dansk kultur. Det gør de fordi de har en strategisk fordel i at gøre de tre sager til henholdsvis en etisk, Religion Individ Kultur Samfund en samfundsmæssig og en kulturel sag. Når modstandere af de samme tre forbud omvendt gør det til sager om demokratiske frihedsrettigheder, kvindens frihed og religionsfrihed, så er det fordi de har set en fordel i at anskue sagerne ud fra henholdsvis en samfundsmæssig, en individuel og en religiøs vinkel. Med topiklisten får man et redskab til at forholde sig kritisk til dette underliggende ofte skjulte niveau i debatten hvor debattørerne ikke strides om argumenter, men om at definere sagen. ◗

Læs mere
Jonas Gabrielsen, Topik. Ekskursioner i den retoriske toposlære, Retorikforlaget, 2008.

Forfattere:
Christina Pontoppidan Cand.mag. i retorik, ekstern lektor i retorik ved Københavns Universitet, og Jonas Gabrielsen Ph.d., adjunkt ved CBS.

RetorikMagasinet 74/2009, side 20-23.