Ud af ekkokammeret

Samtalesaloner gør det nemt for fremmede at falde i snak – og springe direkte til livets og samfundets helt store spørgsmål. 

Ud af ekkokammeret

Nadja Pass

Det meste af tiden lever de fleste af os i et ekkokammer hvor vi kun taler med dem der ligner os selv og er ret enige med os. Og selv når vi har chancen for at falde i snak med fremmede, misser vi den alt for ofte. På en lang togtur skaber vi tavst plads til sidemanden, og til fester styrer vi direkte hen til dem vi allerede kender, i stedet for at byde ubekendte op til snak. Og hvis vi så alligevel skulle falde i snak, bryder vi isen ved at spørge “Nå, hvad laver du så?”. Et spørgsmål der ikke alene spærrer samtalepartnere inde i deres velkendte båse resten af samtalen – men også et spørgsmål der ofte leder til forud-
sigelige samtaler. For det kedeligste i verden er at gentage det man har sagt 100 gange før – og at lytte til nogen der gentager noget de har sagt 100 gange før.

Stramme rammer sætter samtalerne fri

Den samtalekultur – eller mangel på samme – satte jeg mig i 2010 for at ændre på. Sammen med antropologen Andreas Lloyd udviklede jeg nogle grundprincipper og forskellige teknikker der tilsammen går under navnet “Samtalesaloner”. Den mest markante forskel på samtalesaloner og andre sociale sammenhænge er at værten ved en samtalesalon påtager sig ansvaret for at blande gæsterne og stille nogle overraskende spørgsmål der får gæsterne til at flytte pickuppen ud af grammofonpladernes vante riller. Og den mest markante forskel på samtalesaloner og forskellige faciliterede arbejdsprocesser og gruppearbejder er at de fleste af samtalerne foregår to og to. Så er alle nemlig nødt til at snakke med, og samtalepartnere kan nemt “kalibrere” ind efter hinanden og finde niveauet for hvor konkret eller abstrakt netop de to har lyst til at snakke sammen. Samtidig er de gode samtaler målet i sig selv. Der skal ikke “høstes” ideer eller synspunkter til sidst, så gæsterne skal ikke skrive ideer på post-it’s eller opsummere deres konklu-
sioner i plenum. Når samtalerne er fortrolige og ikke skal frem til et konkret mål eller en konklusion, udvikler de sig krøllet og overraskende.

Det historieløse rum

Optimalt kommer gæsterne alene, så de træder ind i et historieløst rum hvor ingen på forhånd ved hvem de er, og hvad de står for. Det er der to store fordele ved: 1) Når vi snakker med vores familie, venner og kolleger, har de meget ofte en fast forventning om hvordan vi er, og hvad vi har tænkt os at sige – og vi befinder os tit i nogle hierarkier der binder os på mund og hånd. Når vi taler med fremmede, kan vi tale mere frit og afprøve nye sider af os selv. 2) Når vi ikke på forhånd ved hvad vores samtalepartnere mener, lytter vi mere åbent. Så snart folk har bekendt politisk kulør, har vi det med at lukke ørerne. Og når vi ved hvad hinanden arbejder med, har vi straks nogle faste forventninger til hvad de så er for nogen. Når vi ikke ved det, lytter vi langt mere aktivt og nysgerrigt – og det holder gæsterne årvågne at de sammen udforsker nogle spørgsmål de næppe har stillet sig selv før – og undervejs sætter ord på noget for allerførste gang.

 

Styrk samfundssindet

Når det er så vigtigt at styrke samtalekulturen, er det fordi det gode, gammeldags samfundssind har trange kår i et mediebillede der fokuserer på uenighederne og konstant skruer op for konfrontationerne. Et samfundssind, der forudsætter at man tænker ud over sin egen næsetip og har forståelse for at andres behov kan være vigtigere end ens egne. Et samfundssind, der er en helt grundlæggende forudsætning for et frugtbart debatklima. For hvordan skal vi kunne debattere, argumentere og udvikle samfundet til fordel for det fælles bedste hvis vi ikke har forståelse for andre behov og syns-
punkter end vores egne?

Samtalesaloner bygger broer hen over grøfterne

Efterdønningerne efter folketingsvalget i 2015 viste kun alt for tydeligt hvor store skel der har udviklet sig mellem de forskellige landsdele, aldersgrupper og politiske blokke. Grøfterne blev dybere mens alle råbte højere for at tækkes dem de allerede var enige med, og bagefter blev dybt overraskede over at der på anden side af grøften fandtes nogle der mente det stik modsatte. Formålet med samtalesalonerne er at skabe nogle samlingspunkter hvor vi snakker åbent og fordomsfrit sammen for samfundssindets og det fælles bedste skyld. Og derigennem får større forståelse for hvorfor andre mennesker tænker, handler, prioriterer, lever og stemmer som de gør.


Hold dine egne samtalesaloner

Det er nemt og sjovt at holde sine egne samtalesaloner. Hemmeligheden bag en vellykket samtalesalon er først og fremmest at du tør træde i karakter som vært. Hvis du virker usikker på hvad der skal ske, eller ikke tør give klare instrukser, mister gæsterne den undskyldning for at tale med hinanden de er kommet for.

På samtalesaloner.dk kan du gratis downloade en salonværtsmanual og printe samtalemenuer – men her er et par af de vigtigste anbefalinger:

 

  • Vælg et emne alle kan snakke med om, og som ikke er et klassisk politisk emne hvor gæsterne vil møde op med forudindtagede holdninger. Hvis du gerne vil have vidt forskellige typer gæster, er det vigtigt at det hverken kræver forberedelse eller forkundskaber at møde op. Alder, beslutninger eller lyspunkter er gode eksempler på emner der på en gang er åbne og sætter masser af tanker i gang.

 

  • Komponér en drejebog der veksler mellem korte øvelser (fem minutter pr. samtale) og lange (30 minutter pr. samtale).

 

  • Find på nogle spørgsmål folk ikke er vant til at snakke om. Samtalerne bliver langt mere interessante når ingen af gæsterne har svar på rede hånd, men de er nødt til at udforske ukendt territorium sammen med deres samtalepartner.

 

  • Sæt gæsterne sammen to og to efterhånden som de ankommer, og giv dem nogle stikord at snakke ud fra indtil du er klar til at byde velkommen. Så når dem, der kommer tidligt, ikke at blive utålmodige, og du kan diskret indsluse dem der kommer lidt for sent uden at forstyrre stemningen.

 

  • Sørg for at slutte til tiden, men sørg så vidt muligt for at dem der har lyst, kan blive hængende og følge op på de afbrudte samtaler de har været en del af under salonen.

 

Hvis du gerne vil have gæster du ikke allerede kender, kan du slå dine samtalesaloner op i fælleskalenderen på samtaletid.dk.

R

 

Bibliografisk

Af Nadja Pass. Cand.mag. i Retorik. Medstifter af samfundslaboratoriet Borgerlyst og initiativtager til Samtalesaloner.

RetorikMagasinet 97 (2015), s 32-33.

Om skribenten

Cand.mag. i Retorik. Medstifter af samfundslaboratoriet Borgerlyst og initiativtager til Samtalesaloner. Redaktør på RetorikMagasinet 1994-1996 [#14-17 og igen #21-22]

Lämna ett svar