Underforstå mig ret

Hjernen er trænet til at søge en hensigt med ethvert budskab. Derfor kan der nemt opstå antagelser som ikke står i selve budskabet. Det er underforståelser. Underforståelser er nødvendige, men de kan også være tankeløse hvis de skjuler diskutable ideer og man kan tilmed forpasse chancen for at overbevise dem der er uenige.

Underforstå mig ret

af Christian Kock

Der var en god dansk forfatter der skrev under det korte navne Soya. Han levede 1896-1983, og hans korte, pointerede noveller, som han kaldte ”humoresker”, holder endnu. En af dem hedder ”Diernisses håreliksir” og handler om hvordan en hr. Diernisse nærmest ved et tilfælde får enorm succes med et produkt af dette navn. Målgruppen er mænd hvis hårvækst er på retur; på flasken sidder denne etiket, og den er den ene årsag til succesen (den anden er producentens latterlige navn).

Hvad sker der her? Der sker nok det at når en herre med vigende hårgrænse ser flasken, vil han automatisk antage at eliksiren fremkalder stærk hårvækst (det gør den slet ikke – da hr. Diernisses egen hårpragt er på retur, og han prøver sit eget produkt, får det en anden, helt uhyrlig virkning. Læs selv historien!).

Underforståelse

Det sproglige fænomen vi ser her, kaldes underforståelse. En lingvistisk term er implikatur – et udtryk indført af sprogfilosoffen H.P. Grice (1975).

Når man ser etiketten, antager man uvilkårligt at der er en grund til advarslen mod at spilde væske. Den mest nærliggende grund springer frem i bevidstheden helt af sig selv: at væsken nok vil fremkalde hårvækst. Ellers giver det hele jo ikke mening.

Antagelser som af sig selv opstår i folks hjerner når de møder et budskab, men som ikke står i selve budskabet – det er underforståelser. De opstår fordi hjernen er trænet til at søge en hensigt med ethvert budskab. Og hvis den hensigt ikke er sagt direkte, prøver hjernen at finde på den. Det sker gerne på et splitsekund og er i reglen ikke styret af vores bevidste vilje. Dette er smart for afsenderen. Det er smart for hr. Diernisse at folk tror hans mikstur fremkalder hår. Bl.a. fordi han aldrig har påstået dette – som jo heller ikke er sandt! Så kan man ikke anmelde ham til forbrugerombudsmanden. Det er endvidere smart fordi den hurtige, automatiske hjerneproces der foregår, normalt ikke involverer at vi overvejer sagen og tvivler eller kræver argumenter.

Reklamer spiller i høj grad på at der skal opstå underforståelser hos de forbrugere der ser dem. Vittigheder gør det samme. Og noget lignende kan også siges om politisk retorik.

Effektive politiske underforståelser

Et flot eksempel kan vi finde i Martin Luther Kings ”Dream”-tale. Han siger et sted ”Let freedom ring from … ” – og nævner bjerge i det nordlige og vestlige USA. Så fortsætter han: ”But not only that; let freedom ring from Stone Mountain of Georgia! Let freedom ring from Lookout Mountain of Tennessee! Let freedom ring from every hill and every molehill of Mississippi. From every mountainside, let freedom ring.” Her har hver eneste af de ca. 250.000 tilhørere med garanti automatisk underforstået at hans mening er: ”Let freedom ring in the Deep South” – hvor frihedsbegrebet mere end noget andet sted behøvedes. Men fordi de selv får lov at regne det ud, har det en helt anden inddragende og mobiliserende virkning end hvis han havde klippet det ud i pap.

Der er mange retoriske virkninger af underforståelser. Mange husker nok rapperen Natasjas nummer ”Giv mig Danmark tilbage”. I formen ”Giv os Danmark tilbage” blev sætningen brugt i en annoncekampagne fra Dansk Folkeparti.

Bemærk først: Det forudsættes at Danmark allerede er taget fra os (og det forudsættes at vi ved hvem ”os” er). Noget der på den måde er forudsat, kalder sprogforskere en præsupposition. Fænomenet ligner underforståelser. Men præsuppositioner er til stede i teksten på en måde som underforståelser ikke er. Underforståelse bliver der imidlertid brug for når vi skal forstå hvem der har taget Danmark fra os. Svaret herpå kunne underforstås ud fra sammenhængen: Det har muslimerne. Fx var der en annonce med overskriften ”Thi kendes for ret” og ordet ”Underkastelse” under et billede af en (muslimsk) kvinde i burka i et dommersæde med kølle i hånd. Det var fordi man dengang diskuterede om kvinder med tørklæde måtte bære det når de medvirkede i retssager som domsmænd. ”Giv os Danmark tilbage” stod med en art håndskrift nederst. Dette kunne kun have med sagen at gøre hvis man tolkede det som refererende til at ”muslimerne” har taget Danmark fra os – ligesom de åbenbart er ved at gøre når muslimske kvinder, med tørklæde, må være domsmænd. (Man kunne også spørge hvad en burka har med sagen at gøre – og her må man så underforstå enten at det er burkaer, ikke bare tørklæder, man vil tillade i retten, eller i det mindste at ”vi glider den vej”).

Reklamer spiller i høj grad på at der skal opstå underforståelser hos de forbrugere der ser dem. Vittigheder gør det samme. Og noget lignende kan også siges om politisk retorik.

Underforståelser spiller ind på mange måder i politisk retorik. Det er ikke altid at de virker så snedigt og bevidst som i burka-annoncen. Men det væsentlige er effekten på modtagere.

Vi skal huske at underforståelse (og præsupposition) er noget centralt i alle sprog; de ville ikke fungere uden. Det ville blokere kommunikationen totalt hvis vi altid skulle eksplicitere alt det forudsatte og alt det som modtageren uden videre kan regne ud selv. Alle ytringer ville svulme vildt op, og det ville være umuligt at vide hvad der var pointen – det nye og vigtige – i en ytring. Men: Både om det forudsatte og det underforståede gælder som grundprincip at det skal være noget som både afsender og modtager kan være #enige# om. Hvis man forudsætter eller underforstår noget der ikke er anerkendt, eller noget ligefrem kontroversielt, sker der sære ting. Tænk fx på hvordan det ville være hvis nogen sagde disse sætninger til dig: ”Nå, er du holdt op med at slå din kæreste?” (Præsupposition: Du har hidtil gjort det.) Eller: ”Nå, jeg ser du er ædru i dag.” (Underforståelse: Du er ofte fuld.)

Hvor bevidst var statsminister Lars Løkke Rasmussen (og hans taleskriver) om disse mekanismer da de formede de følgende sætninger fra nytårstalen 2016?

”Det udfordrer vores sammenhængskraft, når der kommer mange hertil fra helt andre kulturer. Fremmede over for de uskrevne regler og normer, der er så indlysende for os. Fordi vi er vokset op i en tradition med frihed, frisind, ligestilling og ligeværd.”

Igen ser vi hvordan vores automatiske stræben efter at få sammenhæng mellem sætningerne i en ytring får os til at høre en masse som ikke siges. Den anden af sætningerne i citatet her tager jo for givet at de der kommer hertil – og det gælder åbenbart alle der kommer hertil – er fremmede over for ”vore uskrevne regler og normer” (altså dem alle sammen). Hvilke regler og normer? Tjah, hvis det skal hænge sammen, må det være de værdier der opremses i den tredje sætning: ”frihed, frisind, ligestilling og ligeværd”. Hov, faktisk er der nu leveret foder til en underforståelse om at alle flygtninge og migranter vi får til landet, er fremmede for disse ting. Men det sagde Løkke ikke. Var det hvad han mente?

Ofte er vi ikke bevidste om at nogle af de mest diskutable ideer i det vi siger, er underforstået, ikke sagt. De er så at sige fejet ind under gulvtæppet, og vi går rundt oven på dem – hvis vi ikke tænker os om.

Tankeløse underforståelser

En studerende, Steffan Christensen, skrev d. 12.1.2016 en kronik i Information med titlen ”Holder du også mund, når din ven er utro?”. Her beskrev han hvordan han på en bytur med venner havde set at en af dem stod og kyssede en anden pige end sin kæreste – og Steffan foreholdt ham at det var forkert. Han skrev i kronikken blandt andet: ”jeg tillader mig ikke at være passiv, når en af mine bedste venner vælger at nedbryde sin karakter blot for at kunne komme af med sine frustrationer. Jeg lader ham ikke slippe af sted med at være umoralsk, blot fordi han er min bedste ven. Jeg tillader ham ikke at være et mindre menneske.”

Både om det forudsatte og det underforståede gælder som grundprincip at det skal være noget som både afsender og modtager kan være enige om.

Her må en hel del antagelser underforstås. Fx at det at kysse en anden end sin partner er lig med utroskab. Det er en synsmåde som i hvert fald fortjener at blive diskuteret. Og der er mere: Vi må underforstå at den ven som skribenten så, ved sit kysseri med en fremmed pige var ved at ”nedbryde sin karakter”, han var ”umoralsk” osv. Hvis ikke man som læser underforstår alt dette, hænger teksten ikke sammen; disse beskrivelser må jo være møntet på vennen der kyssede den fremmede pige, hvad skulle de ellers være med for? Men mange læsere vil nok tøve med at smække disse barske stempler på den beskrevne adfærd. Man kunne ønske belæg for dem. Men det giver artiklen ikke, og man må i stedet acceptere det underforståede for at komme videre i teksten.

Skribenten var nok ikke klar over at han bare underforstod netop de dele af sit budskab som han frem for alt burde have givet argumenter for hvis han skulle have overbevist nogle flere læsere.

”Omvendt lommetyveri” vs. argumentation

Vi kan heraf lære at hvis man strør om sig med underforståelser af diskutable ideer, er der for det første risiko for at man snyder og manipulerer sine modtagere til at acceptere noget de burde have haft argumenter for – et eksempel på det jeg vil kalde ”omvendt lommetyveri”. Det dækker over at vi kan liste diskutable opfattelser ned i lommerne på folk uden at de opdager det. Men der kan for det andet ske det at man ved at underforestå de diskutable ideer, frem for at argumentere for dem, forpasser chancen for at overbevise dem der virkelig er uenige. Og dermed snyder sig selv.

Hvorfor? Jo, de der decideret er uenige, vil næppe gå med på de usagte forudsætninger som byder dem imod – de vil tværtimod være på vagt over for dem, og det eneste der vil kunne overbevise dem (eller nogle af dem), er at man åbent tager konfrontationen med argumenter. Det skal sandsynligvis ske ved at man anerkender at de også har relevante argumenter på deres side, men at de argumenter man selv har, trods alt vejer tungere – og det skal man så gøre rede for grunden til.

At overbevise de decideret uenige – dem der mener det modsatte af én selv, ikke bare de indifferente – er svært, og det skal typisk foregå med ganske andre midler end ”omvendt lommetyveri” og anden smartness. Men det er umagen værd – for hvis det er en kunst at overbevise en ven, så er det en bedrift at overbevise en modstander.

 

R

Bibliografisk

Af Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet.

RetorikMagasinet 100 (2016), s 19-21

Author profile

Christian Kock er professor emeritus i retorik ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet

Lämna ett svar