Vellykket og grundigt kommunikationsleksikon på dansk

Omtale i RetorikMagasinet 77/2010

Redigeret af: Søren Kolstrup, Gundhild Agger, Per Jauert, Kim Schrøder, Medie- og Kommunikationsleksikon – 2. udgave, Forlaget Samfundslitteratur, 2010, 644 sider.

Vellykket og grundigt kommunikationsleksikon på dansk

Medie- og Kommunikationsleksikon fra Forlaget Samfundslitteratur er et omfattende opslagsværk. De i alt 644 sider rummer 460 opslag om kommunikations- og sprogteorier, videnskabsteoretiske ismer, samt centrale kommunikationsbegreber og -teoretikere. Emnerne fordeler sig på både journalistik, medievidenskab, film, sprogvidenskab og virksomhedskommunikation. Man har altså forsøgt at gabe temmelig højt. Leksikonet indeholder yderligere et stikordsregister, et forfatterregister og en litteraturliste der ville kunne gøre enhver censor blød i knæene. Forfatterne til opslagene er mestendels forskere og undervisere fra universiteter og højere læreanstalter i Danmark og Norden. Alle er de kapaciteter inden for deres felt, og en ganske stor procentdel har endda arbejdet så meget med det emne de skriver om, at de er i stand til at henvise til egne publikationer på området.

Og netop henvisningerne er en af de ting leksikonet fortjener ros for. I slutningen af de fl este opslag er der forslag til ”supplerende læsning”, der er mange krydshenvisninger opslagene imellem, og alle de akademiske værker der henvises til undervejs, kan findes i leksikonets bugnende litteraturliste. På minussiden kan nævnes enkelte ting. Nogle opslag er ikke helt blevet sprogligt nivelleret i forhold til det generelle stilniveau. Fx indeholder opslaget om fortællepositioner en passage som ”(…) en lingvistisk tilgang til narrationsproblematikken, der søger at gøre op med antropomorfi seringen af diskursen”, der (heldigvis) stikker udenfor rent stilmæssigt. En anden ting er redaktørernes tilsyneladende bevidste valg om at man ikke vil have kommercielle opslag. Der eksisterer således hverken opslag om iPhone, Facebook, Twitter, Google eller Wikipedia. Læseren er i stedet henvist til at slå op under mere neutrale begreber som fx ”sociale mødesteder” og ”søgemaskiner”. Det giver selvfølgelig god mening at forlaget ikke vil reklamere for bestemte produkter, men det virker alligevel besynderligt at tjenester som Facebook, Twitter og Google, der i den grad har været med til at revolutionere den måde vi kommunikerer og søger informationer på, ikke har fortjent at få deres egne opslag. Derudover kan man overhovedet ikke slå betegnelsen smartphone op (mobiltelefoner med mail-funktion, applikationer og typisk også en trykfølsom skærm) selvom dette produkt er spået at ændre måden vi tænker computere på.

Endelig bliver jeg som retorikstuderende nødt til at måbe over at Douglas C. Engelhardt – opfinderen af computermusen – tilsyneladende er så vigtig at han har fortjent sit eget opslag, mens Aristoteles – grundlæggeren af bl.a. logikken, psykologien, biologien, fysikken og selvfølgelig retorikken – ikke er blevet bevilliget et selvstændigt opslag. Aristoteles opfandt bl.a. begreberne logos, etos og patos som stadig bruges den dag i dag, og som i nærværende leksikon har fået under halvt så megen spalteplads som det øjensynligt væsentlige opslag om ”lokal- og nærradio”. Men når jeg så har slugt min faglige stolthed, peger denne prioritering af emnerne i leksikonet faktisk på en ret vigtig pointe. Redaktørerne af leksikonet har nemlig både prøvet at nå ud til såvel studerende som arbejdende kommunikationsfolk – folk med så forskellige baggrunde som retorik, lingvistik, journalistik, medievidenskab, it, tv og film.

Annons

Topos som meningsskapare

Den här avhandlingens långsiktiga mål är att bidra till en högskoledidaktik som förmår hantera föränderlighet, motstridighet och mångsidiga problem. En sådan didaktik bör emellertid vara förankrad i en reflekterad teori om meningsskapande. Avhandlingen pr Läs mer...

Når alt kommer til alt, har Forlaget Samfundslitteratur altså lavet et meget vellykket leksikon med grundige opslag om alt fra berettermodel og socialkonstruktivisme til argumentation og Bourdieu. Alle med interesse for kommunikation har fået et dansksproget opslagsværk som de ikke tidligere har kunnet finde magen til.