Ville du ‘like’ dit firmas Facebookside?

I det supertravle erhvervsliv glemmer man ofte at spørge hvorfor man sætter nye skibe i søen. I forhold til Facebook lyder forklaringen som regel at ”det gør alle de andre” eller ”det er billig reklame til mange mennesker”. Men man risikerer at blive slemt skuffet hvis man ikke fra begyndelsen har gjort sig klart hvor Facebook-skibet skal sejle hen, og hvordan man vil føre det.

Ville du ‘like’ dit firmas Facebookside?

Nadja Pass

nadjaDer er langt mellem de højt besungne gratis quick wins. Men er man villig til at sætte ind med et langt, sejt træk, er der til gengæld gode muligheder for at få en masse ud af anstrengelserne. En velfungerende Facebook-side kan give et godt og nuanceret indblik i virksomhedens interessenter som samtidig er relevant i forbindelse med consumer-insights, innovation, kundepleje og CSR. Her kan virksomheden sætte sin egen dagsorden, være rustet til at håndtere krisekommunikation og få større succes i forhold til at rekruttere nye medarbejdere fordi en Facebook-side siger meget mere om dagligdagen i organisationen end en HR-medarbejder nogen sinde når at forklare til en jobsamtale.
Tre grundlæggende råd til at komme godt i gang.

1: Færre produkter – større visioner

Alt for mange firmaer bruger Facebook-sider som et traditionelt pushmedie der fortæller kunderne om produkterne. De bruger marketingtricks som konkurrencer, produkttilbud og sportssponsorater, så de kan præsentere en stor bunke likes i kvartalsrapporterne. Men en velfungerende Facebook-side ser ikke likes som kunder; de er venner og medudviklere som deltager i dialogen fordi de oprigtigt er interesserede i produkterne eller virksomheden – ikke fordi det øger deres chancer for at vinde en iPad.
Derfor gælder det om at skabe en engagerende side der bygger på en vision som mange har lyst til at støtte op om. Og det må meget gerne være en sag der appellerer til flere interessenter – bestyrelse, medarbejdere, leverandører, kunder eller den brede befolkning – som liker siden eller deltager i dialogen. Et eksempel er Forbrugerrådet der har oprettet undersider som Madrevolutionen og Kemikaos. De provokerende navne skaber nysgerrighed når de spreder sig i strømmene, og interessenter liker dem på kryds og tværs af den traditionelle interessentanalyse.
Formår man at skrive sin virksomhed ind i en større sammenhæng, bliver Facebook-sidens vigtigste funktion at udvælge det relevante stof inden for feltet. Liker man siden, kan man forvente at få links til relevante artikler, blive inspireret af gode billeder og blive klogere på feltet gennem de mange opdateringer. Denne mangfoldighed af indhold er også en fordel for Facebookredaktøren fordi det udvider feltet, så man ikke løber tør for stof og gode ideer – det sker nemt hvis man nøjes med at skrive snævert om virksomhedens produkter og services og allerede har skrevet ”se vores nyeste is/armbånd/vindmølle/butik” i de første fem indlæg.
Det er derfor en god ide at have gjort sig klart hvad virksomhedens rolle egentlig er eller skal være i verden (eller i det mindste i branchen) – og dermed også hvad man vil i dialog om. Så spørg dig selv hvorfor nogen skulle have lyst til at like din Facebook-side. Og hånden på hjertet, ville du selv følge med hvis du ikke arbejdede for virksomheden?

2: Plads til personlighederne

Personlighed, autenticitet og umiddelbarhed er tre nøgleord på Facebook. Stoler man på at personen bag siden svarer ordentligt og opmærksomt på en kommentar man kommer med, vil man være tryggere ved at deltage i dialogen en anden gang. Selv som privatperson kan det være vanskeligt at balancere det professionelle, personlige og private. Og som virksomhed er det endnu mere komplekst. For hvem må udtale sig på virksomhedens vegne når nu mediet bevæger sig hurtigere end koncernkommunikation kan nå at klappe det af? Og hvordan lyder virksomhedens stemme egentlig når man ikke må copy-paste brandmanualens visioner?
De mest velfungerende virksomhedssider har typisk en ’hovedprofil’ der med virksomhedens navn og logo skriver de officielle opdateringer, mens en række medarbejdere så har carte blanche til at skrive mere personligt, spontant eller fagnørdet i deres eget navn. Det giver en klar fornemmelse af hvem man taler med, og giver plads til at medarbejdere med meget på hjerte der ellers normalt ikke blander sig i kommunikationen, kan være med til at tegne virksomheden udadtil.
Sammen kan de mange stemmer skabe en forbilledlig samtalekultur der sætter tonen, standarden og niveauet for de faglige samtaler på siden. Det viser hvordan siden – og virksomheden bag – taler sammen, lytter til hinandens synspunkter, anerkender og følger op. Det skaber en tryg atmosfære der gør det nemmere for alle andre at byde ind, fordi det kan være meget svært at være den første der skriver et indlæg hvis der ikke findes nogen gode eksempler at læne sig op ad.

3: Tid og tålmodighed

Det er en klassisk firmafejl at vente med at lave en Facebook-side. Typisk vil mange virksomheder vente med at klappe den af sted til en stor event eller kampagne skal launches.
Men det tager tid før man får en stor skare af likere, så i stedet handler det om at bygge siden stille og roligt op. Lidt efter lidt smider man forskellige statusopdateringer, quick polls, billeder, kommentarer og ideer ud i strømmen mens antallet af likere støt og roligt stiger. Og lidt efter lidt bliver man klogere på hvad der fungerer på netop denne side med netop disse interessenter der altså samtidig fungerer som medudviklere, fordi de er med til at gøre siden så relevant som muligt.
Når man først er i gang, gælder det så om at holde en vis frekvens på indlæggene. Alt for mange sider er kun aktive i de første 14 dage hvor kampagnen kører og ledelsen følger med. Men det er ærgerligt at miste en masse loyale likere, for det koster mere at opbygge en ny side og få nye likes end det gør at vedligeholde og udvikle den man allerede har.

Tålmodighed er en dyd på Facebook. Man bliver hurtigt skuffet hvis man satser på de gratis quick wins. For det er summen af de samlede opdateringer og antallet af loyale likere der vokser støt – jo længere man har holdt godt gang i siden – der tilsammen skaber den største værdi.   R

 

Bibliografisk
Forfatter: Af Nadja Pass. Cand.mag. i retorik, selvstændig konsulent og klummeskribent i Samvirke.

RetorikMagasinet 85 (2012), s 4-5
35085

Om skribenten

Cand.mag. i Retorik. Medstifter af samfundslaboratoriet Borgerlyst og initiativtager til Samtalesaloner. Redaktør på RetorikMagasinet 1994-1996 [#14-17 og igen #21-22]

Lämna ett svar