Fornuftig uenighed
Tanker om deliberativt demokrati handler oftest om borgernes inddragelse i demokratiet som aktive retorer eller debattører. Og de handler ofte om veje til finde gensidig forståelse eller ligefrem konsensus. Denne artikel har en anden vinkel: Den vælger borgernes position som modtagere, ikke afsendere, af deliberativ retorik, og den accepterer at politiske debattører typisk vil forblive uenige. Den redegør for hvorfor det er sådan, og den søger med dette som udgangspunkt at formulere og eksemplificere normer for hvordan uenige debattører kan føre dialog, sådan at borgerne bedst muligt kan bruge dialogen som hjælp til at træffe deres egne valg mellem modstående standpunkter. Grundantagelsen er den enkle at debattører skal give eksplicitte argumenter for deres standpunkter og eksplicitte svar på modparters modargumenter. Der findes derfor to hovedtyper af forsyndelser: 1) at undlade at give argumenter for sine standpunkter, og 2) at undlade at svare på modargumenter. Begge slags forsyndelser skjules ofte med held med teknikker der sammenfattende kan betegnes som ”omvendt lommetyveri”, idet meningen er at tilhørerne skal acceptere et standpunkt uden argumenter, eller et svar uden modargumenter, fordi de ikke opdager at det er hvad de får. Det hævdes at især svar uden reelle modargumenter er en udbredt forsyndelse i nutidig politisk debat. Der opstilles en typologi over begge hovedtyper af debat-forsyndelse, og en række nutidige eksempler fra dansk og amerikansk politik analyseres