Udtryk for skam er blevet fremtrædende i det offentlige rum. Det gælder særligt i udlændingedebatter, hvor borgere giver udtryk for at de skammer sig over hvordan nationen behandler indvandrere og flygtninge eller anklager andre for at de burde skamme sig over denne behandling. ­Artiklen undersøger retorisk brug af skamappeller samt gensvar og modangreb på sådanne appeller i en måneds dansk pressedækning. ­Studiet etablerer fire former for retorisk skam og tre former for gensvar. De fire former for retorisk skam er: følt individuel skam, påført individuel skam, samt følt kollektiv skam og påført kollektiv skam. De tre former for gensvar er: henvise sagligt til faktuelle omstændigheder, modangreb på tone og debatstil, samt populistisk anklage om elite-adfærd. Analysen peger på at retorisk brug af skam i offentlig debat hverken er effektiv eller bidrager til en god debat i deliberativ forstand. Studiet antyder også at brugen af skam som retorisk performativt sprogspil over tid kan ­bidrage til en retorisk bearbejdning som former rammerne for politiske holdninger og handlinger

Mette Frederiksens undskyldningstale til Godhavnsdrengene den 13. august 2019 har fået diskussionen om, hvorvidt en stat kan undskylde for fortidens hændelser, til at blusse op igen. Talen er dog i alt overvejende grad blevet vel modtaget i offentligheden og ikke mindst af Godhavnsdrengene selv. Talen rejser således spørgsmålet om, hvorfor den var så vellykket. Vi argumenterer for, at det skyldes, at talen både i et undskyldningsfagligt og retorisk perspektiv er virkningsfuld

Anmeldelse av Hans Gunnarson & Staffan Thulin. Talskrivarna. Om retoriken i politiken

Call for papers til temanummer ”Kategoria: anklagens retorik”, Rhetorica Scandinavica. Deadline abstract 20 december 2019, artikel oktober 2020.

Artiklen præsenterer et næsten glemt værk af den italienske jesuit og retorikprofessor Giovambattista Noghera (1719-1784): Della moderna eloquenza sacra e del moderno stile profano, e sacro, ragionamenti di Giovambattista Noghera della Compagnia di Gesù (Venezia: Stamperia Remondini 1753). Noghera skrev en lang række værker der udkom samlet i 18 bind efter hans død. Hans værk om kristen retorik og veltalenhed der er henvendt til hans studerende i Milano og Wien, er et livligt forsøg på at opdatere denne særlige tradition for kristen retorik. Noghera udvider kanon af tekster til imitation med moderne litteratur, filosofi og naturvidenskab, og han forsvarer retorikkens betydning for menneskelig erkendelse og kommunikation ved at insistere på fantasiens afgørende rolle. Han nævner aldrig Giambattista Vico (1668-1744), selvom han argumenterer på tilsvarende vis for retorikkens betydning for uddannelse og opdragelse til medborgerskab. Men mens Noghera står solidt plantet på den klassiske retoriks fundament, udvikler Vico den til en original kultur- og historieteori i Den nye Videnskab

Anmeldelse: The Oxford Handbook of Rhetorical Studies

Artikelrop/CFP: Tema Fred, konflikt og kommunikasjon

Christian Kocks afskedsforelæsning ved reception den 6. december 2018

I september 2015 skyllede middelhavets bølger en død tre år gammel dreng op på en strand ved Bodrum i Tyrkiet. Den lille Alan Kurdi havde sammen med sin familie forladt Syrien og flygtet til Tyrkiet. Tidlig om morgenen den 2. september gik familien og andre flygtninge ombord på en gummibåd for at komme til Grækenland. Båden var lavet til maksimum at rumme otte personer. De var 16. Efter kun fem minutters transport kæntrede båden. Alans far var den eneste i familien som overlevede

Må man ikke tale om alvorlige emner fordi man lyder ung? Eller er det dét at det er kvinder, der er problemet? Mørkeland er flere steder blevet nedgjort for at være køkkenbordssnak med værter der fniser og koketterer med egen uvidenhed. Alligevel har Mørkeland en imponerende stor lytterskare på det boomende podcastmarked der lige nu tæller mere end 2500 dansksprogede podcasts

Anmeldelse i RetorikMagasinet af Possing: Argumenter imod kvinder

Anmeldelse af Lund: ”Dansk, Dænsk, Darnsk – That’s the question”