Anmeldelse i Rhetorica Scandinavica: Speechwriting in Theory and Practice.
Nu växer forskningsfältet environmental humanities. Mänsklighetens stora utmaningar när det gäller miljön kan inte lösas enbart med naturvetenskap och teknik. Humanistiska och kommunikativa perspektiv har visat sig fruktbara för förståelsen av varför människor väljer som de gör och vilka förutsättningar som krävs för förändring. Förvånansvärt lite retorikforskning handlar dock om hållbarhetsfrågor trots att retoriska begreppsapparater och synsätt har potential att ge viktiga bidrag. Den här översiktsartikeln handlar om vad fältet hållbarhetsretorik skulle kunna vara och bidra med. Den sammanfattar fältets historik, kartlägger forskningsfronten och lyfter fram tre exempel på särskilt intressanta teman. Dessutom diskuterar den ett förhållningssätt till relationen mellan forskning, utbildning och medborgarskap.
forfinet sine evner som orator, og vi har som befolkning lært at holde ørerne stive, når hun taler. På blot én måned har Dronningen talt til den danske befolkning hele to gange. Men hvad er det, der får os til at lytte til Dronningen, når hun taler?
Shitstorms er blevet en del af hverdagens mediebillede, hvor den ene digitale storm afløser den anden. I 2014 var shitstorms så meget på danskernes læber, at ordet kom på Dansk Sprognævns liste over særligt fremtrædende ord og udtryk fra året. Flyselskabet SAS, Jensens Bøfhus, Sportsmaster, Just-Eat og Michael Rasmussen er blot nogle af de virksomheder og offentlige personer, der har mærket shitstormens rasen de senere år – storme, der ofte har deres arnested på sociale medier med Facebook som tropsfører. Men hvordan kommer man så bedst ud af en shitstorm, når kritikken rammer?
Ännu fler retoriska eBöcker!
Kurt Johannesson, professor emeritus i retorik, Uppsala har gått bort i en ålder av 84 år.
Chaïm Perelmans Retorikens imperium nu även som eBok
Rabatt till hemmajobbare i coronatider
Partilederdebatter spiller en viktig rolle i å engasjere og informere velgerne i forkant av valg. Selv om eksisterende forskning gir en forståelse av de retoriske mekanismer som er i spill i debattsituasjoner, vet vi lite om hvordan seerne reagerer på forskjellige retoriske uttrykk og interaksjonelle og sjangerbestemte forhold som påvirker dem. Denne studien bøter på mangelen ved å gi en empirisk fundert forståelse av hvordan debatter oppleves av seerne. Artikkelen presenterer en retorisk resepsjonsstudie av 55 TV-seere som fulgte den avsluttende partilederdebatten på NRK i Stortings-valget 2017. Studien viser at publikum engasjeres av velformulerte og tydelig strukturerte innlegg. Motsatt faller respondentene av når det oppstår kamp om ordet og resonnementer fragmenteres. Oppmerksomheten flyttes da mot politikernes fremtoning, programformatet og debattledelsen. Funnene demonstrerer slik verdien av å kombinere kvalitative undersøkelser av publikums reaksjoner med retorisk nærlesning i kritisk retorisk debattforskning
Anmeldelse af Anders Johansen: “Komme til orde”
Udtryk for skam er blevet fremtrædende i det offentlige rum. Det gælder særligt i udlændingedebatter, hvor borgere giver udtryk for at de skammer sig over hvordan nationen behandler indvandrere og flygtninge eller anklager andre for at de burde skamme sig over denne behandling. Artiklen undersøger retorisk brug af skamappeller samt gensvar og modangreb på sådanne appeller i en måneds dansk pressedækning. Studiet etablerer fire former for retorisk skam og tre former for gensvar. De fire former for retorisk skam er: følt individuel skam, påført individuel skam, samt følt kollektiv skam og påført kollektiv skam. De tre former for gensvar er: henvise sagligt til faktuelle omstændigheder, modangreb på tone og debatstil, samt populistisk anklage om elite-adfærd. Analysen peger på at retorisk brug af skam i offentlig debat hverken er effektiv eller bidrager til en god debat i deliberativ forstand. Studiet antyder også at brugen af skam som retorisk performativt sprogspil over tid kan bidrage til en retorisk bearbejdning som former rammerne for politiske holdninger og handlinger
Mette Frederiksens undskyldningstale til Godhavnsdrengene den 13. august 2019 har fået diskussionen om, hvorvidt en stat kan undskylde for fortidens hændelser, til at blusse op igen. Talen er dog i alt overvejende grad blevet vel modtaget i offentligheden og ikke mindst af Godhavnsdrengene selv. Talen rejser således spørgsmålet om, hvorfor den var så vellykket. Vi argumenterer for, at det skyldes, at talen både i et undskyldningsfagligt og retorisk perspektiv er virkningsfuld
