I september 2015 skyllede middelhavets bølger en død tre år gammel dreng op på en strand ved Bodrum i Tyrkiet. Den lille Alan Kurdi havde sammen med sin familie forladt Syrien og flygtet til Tyrkiet. Tidlig om morgenen den 2. september gik familien og andre flygtninge ombord på en gummibåd for at komme til Grækenland. Båden var lavet til maksimum at rumme otte personer. De var 16. Efter kun fem minutters transport kæntrede båden. Alans far var den eneste i familien som overlevede
Må man ikke tale om alvorlige emner fordi man lyder ung? Eller er det dét at det er kvinder, der er problemet? Mørkeland er flere steder blevet nedgjort for at være køkkenbordssnak med værter der fniser og koketterer med egen uvidenhed. Alligevel har Mørkeland en imponerende stor lytterskare på det boomende podcastmarked der lige nu tæller mere end 2500 dansksprogede podcasts
Anmeldelse i RetorikMagasinet af Possing: Argumenter imod kvinder
Anmeldelse af Lund: ”Dansk, Dænsk, Darnsk – That’s the question”
Anmeldelse af Kjeldsen, Kiewe, Lund og Barnholdt Hansen: Speechwriting in Theory and Practice
Recension. Lars Melin Stil – språkets svårfångade signalsystem, Morfem 2019.
Populistiske bevægelser har succes i Vesten, mens etablerede partier og institutioner som menneskerettighedskonventioner, frihandelsaftaler, EU og NATO bliver dyrket som folkelige fjendebilleder. Men hvad er populisme, og hvad kendetegner populistisk retorik? Gennem en læsning af Donald Trumps valgkampagne og de samtidige reaktioner på den udvikler denne artikel en topik over den populistiske retoriks kendetegn, herunder den populistiske retoriks særlige potentiale for at skabe uforudsigelig retorisk agency
På Mattias Tesfayes (S) Facebook-side får udsatte stemmer taletid og viral rækkevidde. Almindelige mennesker får en retorisk handlemulighed og tildeles stor etos gennem Tesfayes etablerede rolle, men han nyder også godt af danskernes autenticitet og virker jordnær og lyttende. I denne kommunikationsform findes et demokratisk potentiale
Ufrivillig barnløshed er et efterhånden velkendt fænomen og i Danmark bliver hvert tolvte barn i dag født ved hjælp af assisteret reproduktion. Danmark indtager i dag en nøgleposition både, hvad angår antallet af børn, der fødes efter et besøg på en fertilitetsklinik, og som aktør på det globale marked i sæd og reproduktive teknologier. I artiklen udvikler forfatterne en feministisk retsretorisk analyseramme og belyser, hvordan det danske lovmateriale om adoption og assisteret reproduktion samt Det Etiske Råds redegørelser konstruerer meget forskellige rammefortællinger om ”naturlige”, ”kunstige” og ”monstrøse” måder at få børn på. Afslutningsvis diskuterer forfatterne den feministiske retsretoriske analyserammes potentiale herunder dens evne til at kunne fremanalysere retoriske figurer og metaforer, der (il)legitimerer bestemte typer af slægtskaber, samt dens mulighed for at forholde sig til kønsligestilling i loven
Artiklen diskuterer græsrodsinitiativet Borgerlyst og formatet ”Samtalesaloner” ud fra en analyse med udgangspunkt i begreberne vernakulær offentlighed, retorisk medborgerskab og modalitet, og den undersøger projektets selvforståelse som ramme for semi-offentlige samtaler og udgangspunkt for handling på samfundsplan. Der argumenteres for at samtalesaloner ikke umiddelbart falder ind under gængse forestillinger om hvordan offentligheder etableres og mobiliseres, bl.a. fordi handlingsaspektet er diffust. Til gengæld viser analysen at betragtet som propædeutisk retorisk medborgerskab kan salonerne udgøre en proto-offentlighed og dermed en modus for vernakulær retorik
Retorikken har i løpet av de siste ti årene erobret et nyt område, nemlig etnografisk funderte feltstudier. Metode har vokst ut av blant annet etnografisk metodologi og performancestudier med vekt på en kritisk tilnærming. Denne artikkelen argumenterer for at retorisk feltmetode kan skille seg tydeligere ut fra andre etnografiske metoder ved å basere seg på to grunnleggende elementer. Det ene er å fundere metoden på retorikkforskeren som en særlig kompetent deltaker som iverksetter sin retoriske fronesis, altså sin handlingsklokskap, in situ på et felt. Det andre er at retorikeren på feltarbeid undersøker og utvikler sin egen og de andre deltakernes retoriske kapasitet (agency) med henblikk på å styrke og utvikle deliberativt demokrati. I tråd med metodens epistemologiske grunntanke brukes en konkret case for å utvikle metodologien. Feltstudien er et stedsutviklingsprosjekt hvor et gammelt industriområde skulle få ny visuell identitet i form av en logo, og hvor artikkelens forfatter ble med i prosessen
Snart går Rhetorica Scandinavica online
