sedan 1997
“Der findes ingen uretorisk naturlighed i sproget” – “retorik er sprogets væsen”. Disse fyndige konstateringer af sammenhængen mellem sprog og retorik stammer fra Friedrich Nietzsches foredragsrække om retorik, “Darstellung der antiken Rhetorik”, fra 1874. Rhetorica Scandinavica publicerer i dette nummer en oversættelse af et afsnit fra disse “vorlesungsaufzeichnungen”. Med oversættelse til norsk af Espen Børdahl, introduktion af José Ramírez Läs mer…
Paul de Mans retorikbegreb er problematisk, for ikke at sige mærkeligt. Hvordan kan man hævde at kommunikation ikke er mulig – netop på grund af retorikken? Alligevel advarer forfatteren til denne tema-replik mod overfladisk at affeje den dekonstruktivistiske skepsis. Dekonstruktionen har været med til at synliggøre store erkendelsesmæssige problemer i vor tid – problemer som kun kan løses gennem en mere stringent og radikalt gennemtænkt retorik end den vi hidtil har kendt
Den meget udbredte, postmoderne skepsis over for begreber som ‘sandhed’ og ‘virkelighed’, som man også finder i Paul de Mans retorikinspirerede erkendelsesteori, er i grunden udtryk for et kun halvvejs gennemført opgør med positivismen, hævder Søren Kjørup i denne artikel. Inden for den retoriske tradition finder man imidlertid ansatser til en anden tænkning om sprogets rolle i forbindelse med sandhed og virkelighed, en tænkning man møder i moderne form i neopragmatikken med dens insisteren på erkendelsens konkrete, situationsbestemte karakter
Nietzsches berømte utsagn om at sannhet er “en bevegelig hær av metaforer, metonymier og antropomorfismer…” markerer ifølge Paul de Man et vendepunkt i tenkningen omkring språk, litteratur og retorikk. Som innledning til temaet i dette nummeret gir Ellen Mortensen her en introduksjon til dekonstruksjon og retorikk slik disse forstås hos Friedrich Nietzsche og Paul de Man