Anmeldelse i RetorikMagasinet 107
Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard: Fake News – når virkeligheden taber. Gyldendal, 2017. 176 sider.
(Mis)informationens tidsalder
1835 opdagede videnskaben en særlig race af flagermusmennesker på månen. Det var i hvert fald, hvad den amerikanske avis The New York Sun trykte som en nyhed dengang, hvilket angiveligt gav et godt skub i avissalget. I Fake News – når virkeligheden taber nævnes dette som et eksempel på at fake news ikke er et nyt fænomen.
Alligevel er det højaktuelt her i en tid, hvor vi er rige på informationer, men fattige på opmærksomhed.
I et let og klart sprog leverer Hendricks og Vestergaard en overskuelig analyse af hvordan vi er rykket tættere på et postfaktuelt demokrati, hvor faktuelt misvisende narrativer erstatter kendsgerninger som grundlag for politisk debat og lovgivning.
Med sine små 176 sider er der sparsom plads til at behandle et så omfangsrigt emne i dybden, men overordnet giver bogen et spændende indblik i en række aktuelle tendenser i den globale nyhedsstrøm og en god sammenhængende forståelse for hvordan vi er endt her.
.
Liknande artiklar:
Find din stemme
Gakket politik er underholdende søndagslæsning
Retorik til tiden
Dronningen overrasker positivt
Redaktør på RetorikMagasinet 2017-2019