sedan 1997
Reduplikk Författare: Erik Bjerck Hagen er førsteamanuensis ved seksjon for allmenn litteraturvitenskap, Universitetet i Bergen. Rhetorica Scandinavica 9 (1999), s 52-53. Dupliken är till Søren Kjørups replik till temanumret om dekonstruktion, Rhetorica Scandinavica 7 (1998) Replikk til Søren Kjørup Temaet for OSSA’s 7. konference var Dissensus & The Search for Common Ground. Konferencen afholdes hvert Läs mer…
Replik Författare: Søren Kjørup är professor i de humanistiske videnskabers teori vid Roskilde Universitetscenter och professor II i litteratur- og videnskabsteori vid Universitetet i Oslo. Rhetorica Scandinavica 8 (1998), s 65-67. Replikken er til temanummeret om dekonstruktion, Rhetorica Scandinavica 7 (1998) Replik till Dekonstruktionstemanumret Temaet for OSSA’s 7. konference var Dissensus & The Search for Läs mer…
Duplikk Forfatter: Erik Bjerck Hagen er førsteamanuensis ved seksjon for allmenn litteraturvitenskap, Universitetet i Bergen. Rhetorica Scandinavica 8 (1998), side 64-65. Duplikken er til Jørgen Holmgaards ”Replik” til temanummeret om dekonstruktion, Rhetorica Scandinavica 7 (1998) Duplikk til Jørgen Holmgaard Temaet for OSSA’s 7. konference var Dissensus & The Search for Common Ground. Konferencen afholdes hvert Läs mer…
Paul de Mans retorikbegreb er problematisk, for ikke at sige mærkeligt. Hvordan kan man hævde at kommunikation ikke er mulig – netop på grund af retorikken? Alligevel advarer forfatteren til denne tema-replik mod overfladisk at affeje den dekonstruktivistiske skepsis. Dekonstruktionen har været med til at synliggøre store erkendelsesmæssige problemer i vor tid – problemer som kun kan løses gennem en mere stringent og radikalt gennemtænkt retorik end den vi hidtil har kendt
Få litteraturvitenskapelige trender har blitt møtt med så mye ukritisk tilslutning og fordømmelse som dekonstruksjonen. Denne artikkelen forsvarer den litteraturvitenskapelige dekonstruksjonens retorikk-forståelse mot utfallene fra Brian Vickers, tar til orde for en pragmatisk tolkning av dekonstruksjonen og antyder til slutt hvordan dekonstruksjonen faktisk bør kritiseres.
Den meget udbredte, postmoderne skepsis over for begreber som ‘sandhed’ og ‘virkelighed’, som man også finder i Paul de Mans retorikinspirerede erkendelsesteori, er i grunden udtryk for et kun halvvejs gennemført opgør med positivismen, hævder Søren Kjørup i denne artikel. Inden for den retoriske tradition finder man imidlertid ansatser til en anden tænkning om sprogets rolle i forbindelse med sandhed og virkelighed, en tænkning man møder i moderne form i neopragmatikken med dens insisteren på erkendelsens konkrete, situationsbestemte karakter
Problemet med språkets mening är inte ett verkligt problem utan ett teoretiskt. För de Man finns det endast en mening med mening. Men i hans försök att visa att meningen inte kan förstås, glömmer han bort att vardagens meningar alltid förstås på det ena eller andra sättet. Michael Gustavsson visar i denna artikel hur de Man faller i samma språkuppfattningsfälla som den metafysik han kritiserar: att teorier inte kan förklara mening entydigt betyder inte nödvändigvis att människor inte kan
Nietzsches berømte utsagn om at sannhet er “en bevegelig hær av metaforer, metonymier og antropomorfismer…” markerer ifølge Paul de Man et vendepunkt i tenkningen omkring språk, litteratur og retorikk. Som innledning til temaet i dette nummeret gir Ellen Mortensen her en introduksjon til dekonstruksjon og retorikk slik disse forstås hos Friedrich Nietzsche og Paul de Man
Interessen for retorik som form, som stilistik, trives inden for litteraturkritikken. Det er naturligvis en torn i øjet på nyretorikerne som føler at litteraturfolkene lægger ved til fordommene om den ‘hule’ og ‘indholdsløse’ retorik. Et replikskifte mellem en litteraturforsker og en retorikforsker i et dansk litteraturtidsskrift sidste år1 gav Marie Lund anledning til at gå ind i problematikken. Lund er selv litteraturforsker og stærkt optaget af nyretorikken, men finder retorikernes indvendinger overfor litteraturkritikken uambitiøse og upræcise. Hun undrer sig over at de især retter skytset mod dekonstruktionen og ikke nævner nykritikken med ét ord. For netop i brændpunktet mellem nyretorik og nykritik er der meget at hente – for begge parter