De seks mest magtfulde politiske blogs

Blogs kom for alvor frem i Danmark i slutningen af 90’erne, og siden er blogosfæren eksploderet og blevet aldeles uoverskuelig. En række blogs træder dog frem med en veludviklet etos og afsenderprofil; de bedste politiske bloggere er dagsordensættende. Med forskel i læsertal, målgrupper og fokus bringes her et overblik over tidens seks vigtigste danske blogs

De seks mest magtfulde politiske blogs

Moussa Theo Mchangama Jonsson.


Den provokerende: Jarl Cordua


”Jeg er ikke så imponeret,” sagde Berlingske Tidendes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, på Kommunikatørens Dag i 2007. Det er hun tilsyneladende en af de eneste i mediebilledet der ikke er. Jarl Cordua, uddannet cand.polit., har for alvor slået igennem som troværdig politisk blogger … Som erklæret liberal med et mangeårigt medlemskab af Venstre er han ikke bange for netop at kritisere partiet og især Claus Hjort. Han er ofte at finde i klummer, kommentarer og i politiske debatter og er derudover vært på radioprogrammet ”Cordua & Steno” på Radio 24-Syv.


Den bramfrie: Uriasposten


Modtager af Trykkefrihedsprisen i 2010 og kåret til Danmarks mest indflydelsesrige blog i 2007. Den nationalkonservative blog blev startet i 2003 som et modsvar mod den, ifølge ophavsmanden Kim Møller, overvejende røde presses dækning af især indvandring og islam. ”Festen er slut,” skriver han til de ”røde lejesvende” – og da der under vinterens spindoktor-gate er dukket nogle knap så røde journalister op, kan man ikke udelukke at Uriasposten har haft en vis indflydelse.


Den røde: Kristian Madsen


Som en af de mest læste og kommenterede bloggere i Pol.dk’s blogunivers har lederskribent Kristian Madsen slået sit navn fast med et kritisk blik og en skarp pen. Med en fortid i fagbevægelsen og som taleskriver for Helle Thorning-Schmidt er han ligesom Cordua ikke bange for at gå i kødet på sine egne … Hans, indtil videre, mest kommenterede indlæg handler om ”JP og Venstres useriøse jagt på Sohn”. Det fik han hele 455 kommentarer på.

Den idealistiske: Rune Engelbreth


Det er dog slet ikke nær så mange som Rune Engelbreth der kom op på 1.479 kommentarer på sit indlæg ”Nazificering?” fra 1. maj. Som en ”humanistisk blog med kritiske kommentarer til politiske begivenheder” er Engelbreth også en af dem der markerer sig på Pol.dk. Han er uddannet idehistoriker fra Aarhus Universitet, har en lang række bøger bag sig og har også tidligere markeret sig politisk: som stifter af det hedengangne Minoritetspartiet.

Annons
Kritisk retorikanalys
Kritisk retorikanalys

Behöver du verktyg för att genomskåda och förstå de olika slags budskap som omger och vill påverka oss alla? Både verbala, ickeverbala och visuella? Då är detta boken för dig.

Den främsta målgruppen är retorikstudenter på olika nivåer som står inför uppgiften att analysera retoriska objekt, från enskilda analyser till större uppsatser. Men även studenter från andra discipliner som intresserar sig för text- och bildanalys kan ha nytta av retorikens metodiska angreppssätt. Läs mer...

Kritisk retorikanalys, kapitel 1
Kritisk retorikanalys, kapitel 1

Brigitte Mral, Marie Gelang & Emelie Bröms: Kritisk retorikanalys. Text. Bild. Actio. Kapitel 1: Retorik som vetenskap Läs mer...

previous arrow
next arrow

Den elitære feminist: Anne Sophia Hermansen


”Meningsfissen Anne Sophia Herpes” blev hun kaldt af den ligeledes bloggende Bitterfisse Bethany, og dermed blev Hermansens blog på Berlingske.dk omdrejningspunkt for en heftig diskussion og en massiv mediedækning der – om ikke andet – nok har givet en masse nye læsere til begge. Som pressechef i ”den finansielle sektor” (også kendt som Alm. Brand) er udgangspunktet de betragtninger en liberal karrierekvinde i disse tider gør sig. Hun er også kendt som fast smagsdommer i DR2’ s program af samme navn og var kandidat til folketingsvalget i 2011 for Liberal Alliance. Den drøm måtte Anne Sophia Hermansen dog droppe da hun efter eget udsagn måtte sige ”Goddag stress, farvel Liberal Alliance”.

Den aktivistiske: Modkraft


I følge Modkraft selv læser 60.000 mennesker med på den venstreorienterede portal der favner alt fra ’queer’ til klimaforhandlinger og samler blogs fra forskellige venstrefløjspolitikere. Størstedelen af læserne er under 30 år gamle og selv aktive i diverse venstreorienterede miljøer, hvilket har givet portalen en stor rolle som intern debatgenerator i venstrefløjspolitiske kredse. R

Forfatter: Moussa Theo Mchangama Jonsson. Redaktionschef på Fashion Forum og retorikstuderende.

RetorikMagasinet 83/2012, side 27

Lämna ett svar