Om en fejlagtig festdag

SÅ ER DEN GAL IGEN! Den er faktisk næsten ikke til at slippe uden om: Vi har fundet Jan Gintberg og hans folkeejeværdige “Tale til nationen” fra 1. maj 1997 frem. Denne gang er den gal med arbejdernes internationale kampdag – også kendt som “det psykedeliske gedemarked”.

Om en fejlagtig festdag

Lene Tolstrup Christensen

Talen til nationen var et fast element i P3’s Tæskeholdet som blev sendt fredag formiddage i foråret 1997. Der blev i alt holdt 14 taler til nationen: Klokken præcis 11.30 åbnede Gintberg vinduet i studiet i Radiohuset, stak hovedet ud og holdt talen igennem en megafon til publikum på gaden nedenfor. Et publikum der fra at være et par forkølede forbipasserende efterhånden udviklede sig til en stor hujende skare. Der var sandsynligvis ikke mange af de fremmødte der kunne høre hvad talen handlede om – før de kom hjem om aftenen og hørte det i fjernsynet eller på kasettebåndoptageren.
Talerne fik hurtigt en fast struktur: De begyndte med ”kammerater” og ”så er den gal igen”, sluttende af med ”… og hvis ikke nogen gør sådan og sådan, så sker der det og det”.
Gintberg fortæller at han, efterhånden som talerne blev et fast højdepunkt i udsendelsen, faktisk brugte et par dage på at finde ud af hvad talen skulle handle om. Han erkender dog at talerne er meget ‘talte’ og tager sig mindre godt ud på skrift – han finder selv talerne ”hovedkulds dårlige”, når han læser dem.

Jan Gintbergs

Cirkus Maj – om en fejlagtig festdag, 2. maj 1997

Kammerater!
Ærede Tæskeholdslyttere og borgere i Danmark!

Så er den gal igen! Denne gang med dette lede cirkus til 1. maj!

Hva’ er der med det? Det har efterhånden udviklet sig til et psykedelisk gedemarked, hvor folk slipper alt hvad de har i hænderne, for at se finansminister Lykketoft stå og te sig som den skæggede dame på en ølkasse!

Annons

Og hvad er det for noget!

Hvis endelig økonomiens Münchausen skal deltage, så lad det dog være som fyld i en tønde til fastelavn, og så skal vi denondelynemig gi’ kampdagen en helt anden betydning!

Må jeg ha’ lov at sige: Man skal efterhånden være kulskovl eller kommunalarbejder for at få det fulde udbytte af en kampdag, hvor ingen af de fremmødte er ædru nok til at sætte to streger sammen til et kryds på stemmeseddelen.

Kammerater! Når tusindvis af russere døde i kampen for arbejdernes vilkår, så var det vel for fanden næppe nødvendigt, at en flok fladpandede danskere skal platte sig til en fridag i Fælledparken.

Kammerater! Mon Lenin havde fadøl, fisse og franske hotdogs i tankerne, da han ledte masserne frem til sejr?? Nej, næppe vel?

Hvis ikke dette inferno af fadøl og idioti stopper, og 2. maj bliver gjort til Tæskeholdskampdag, så er vi mange der lader det albanske riffelsyndikat tale og gå amok!

Tak!