Forbrugerteori med overmodig undertitel

Omtale i RetorikMagasinet 83 (2012)

Ole E. Andersen, Forstå forbrugerne – og bliv en bedre markedsfører, Samfundslitteratur, 2011, 253 sider.

Forbrugerteori med overmodig undertitel

forbrugerneForstå forbrugerne er en teoretisk gennemgang af forbrugeres forhold til markedsføring – fra kognitiv teori til spørgeskemaanalyser. Desværre føles det tungt fordi denne teoretiske basis ikke følges op af konkret værktøj til hvordan man kan føre sin viden om forbrugeren ud i praksis. Enkelte kampagneeksempler bruges illustrerende, men de er alle eksempler på vellykkede kampagner. Jeg savner kritik af problematiske kampagner, så man også kan lære af andres fejl. Det er i lidt for høj grad overladt til fantasien hvordan man forbedrer sin markedsføring med sin nye viden. Derfor er det nok kun bogens tiltænkte publikum – handelshøjskolestuderende – som vil få glæde af den. Her vil den med sin overskuelige opbygning fungere som en nyttig introduktion til forbrugerteori hvis den serveres med case-arbejde og undervisning.

 


 

Author profile

Redaktør på RetorikMagasinet 2012-2014

Lämna ett svar