Denne artikel sammenligner fremstillingsformen i to skandinaviske historieværker på latin, Hans Svanings fra 1500-tallet og Tormod Torfæus’ fra cirka 1700. Begge værker præges af et fremtrædende ‘fortæller-jeg’, men indbyrdes er de meget forskellige. Artiklen argumenterer for at denne forskel afspejler historieskrivningens forandring i disse århundreder, fra kunstprosa til fagprosa. ‘Fortæller-jeg’ets forandring har at gøre med den måde hvorpå teksterne opbygger autoritet: mens autoriteten i 1500-tallets historieværker typisk ligger i en klassicerende stil der er ensartet og uden citater fra andre tekster, ligger den i 1700-tallet i et stort lærdomsapparat i form af citater og referencer, hvormed oplysninger bliver dokumenteret
Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital tillgång – 1 månad, Digital tillgång – Ett halvt år, Digital tillgång – Ett dygn or Retorikförlagets vänner. Allerede tilgang? log ind her