Melanchthon, epidektisk retorik og lejlighedsdigtning

Lejlighedsdigtningens popularitet i Danmark i anden halvdel af 1500-tallet skal ses som et direkte resultat af Philip Melanchthons store indflydelse på skole- og universitetsuddannelsen efter den ­lutherske reformation. Takket være de italienske renæssancehumanisters genopdagelse af sen­antikkens håndbøger i epideiktisk retorik vandt lejlighedsgenren hurtigt udbredelse til de ­nationale litteraturer. Melanchthon var en central formidler af sydeuropæisk renæssancehumanisme til det lutherske Nordeuropa. Med sit indblik i vidensstrømningerne sydfra, med sine lærebøger og med sin praktiske pædagogik instruerede han sine danske studerende i at skrive digte, der på ­klassisk latin og i et klassisk retorisk formsprog udbredte den lutherske lære