RetorikMagasinet Live er foredrag, diskussioner og andre arrangementer med retorikfagligt fokus.
Live: Undskyld?
»I år er det 100 år siden, Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA og satte et punktum for et grusomt kapitel i vores historie. Mange af Københavns smukke gamle huse blev opført for penge tjent på slavernes slid og udbytning på den anden side af jorden. Det er ikke en stolt del af danmarkshistorien. Det er skamfuldt, og det er heldigvis fortid.«
Sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale 1. januar 2017. 100-året for salget af De Vestindiske Øer til USA har for alvor sat gang i debatten om, hvorvidt Danmark skal give en officiel undskyldning for vores fortid som slavehandlernation. Men hvad er en officiel undskyldning egentlig? Hvad gør den? Hvem kan give den og til hvem? Og giver det overhovedet mening at undskylde for fortidens handlinger?
I selskab med lektor i retorik Lisa Storm Villadsen og idehistoriker Astrid Nonbo Andersen sætter RetorikMagasinet live fokus på officielle undskyldninger.
Alle er velkomne, det er gratis, og der vil være både lidt vådt og tørt.
Vi glæder os til at se jer!
Onsdag 19 april 2017 · kl 17.00-19.00
Københavns Universitet Amager – Karen Blixens vej 4, lokale 15A.0.13
RetorikMagasinet Live er arvtager til Retorikforeningen som afsluttede sin virksomhed i januar 2017. Målet er at arrangere 3-4 foredrag/debatter per år. Kom gerne med synspunkter og forslag på live@retorikmagasinet.dk
Liknande artiklar:
”Med vår talang är alla fel rätt”
Der skal være plads til alle – også dem, vi er uenige med
Troskabsløfter på offentlighedens skriftestol
Genvejen til grundlovstalen
Redaktør på RetorikMagasinet 2015-2017