På tværs af tid og rum

Intro i RetorikMagasinet 108 (2018)

På tværs af tid og rum

RetorikMagasinet 108

“Husk at kigge op på stjernerne og ikke ned på dine fødder.” Citatet stammer fra den verdensberømte fysiker Stephen Hawking der gik bort i foråret 2018. Hans liv og professionelle virke har været genstand for stor opmærksomhed, ikke mindst for hans forskning i sorte huller og galaksedannelse der som fænomener kan give hovedpine at begribe.


På tværs af tid, rum og kontekst kaster Hawkings citat et ekko tilbage til en adresse i Københavns nordvestkvarter i efteråret 2018. Her havde vi fornøjelsen af en samtale med Lea Korsgaard, Zetlands chefredaktør, om nogle af livets andre store spørgsmål. Spørger du hende, finder du ikke meningen med tilværelsen ved at grave i din egen navle. Til gengæld handler det om at være opmærksom og række ud til verden.


At række ud gør vi også i dette nummer af RetorikMagasinet når vi forsøger at gribe om begrebet ‘eksistens’ og trække det ned på jorden i lyset af retorikken. Denne gang kan du blandt andet få indblik i sprogbrug der både frarøver og tilskriver eksistens, og blive klogere på retorikkens skabende kraft. I et andet hjørne af universet kigger vi på superheltenarrativer og digitale billeder der narrer øjet. Trump betræder Talerstolen, mens den retoriske traditions glemte kvinde Aspasia søger hjem i Profilen. Endelig søger vi svar på hvad vi egentlig skal med retorikken. Alt dette og meget mere venter over de kommende sider.


Dette temanummer er særligt aktuelt, for et ny år og en ny begyndelse ligger ret forude. Også for RetorikMagasinet. I et digitalt medielandskab hvor mange printmedier har svære kår, har vi måttet acceptere at det også gælder for vores beskedne redaktion. Vi overgår derfor til et digitalt format fra 2019 efter 27 år med fysiske udgivelser og har derfor klædt dette sidste fysiske magasin i festligt sølv. Vi er stolte af de mange års printudgivelser med ikke færre end 108 magasiner. Det har kun været muligt takket være folk som dig – vores trofaste abonnenter og læsere.

Annons
Shadows in the Cave. Revisiting Mats Rosengren’s Doxology
Shadows in the Cave. Revisiting Mats Rosengren’s Doxology

Caves, images, and symbols are recurring topics in the work of Mats Rosengren, from his reading of Plato in his dissertation Psychagōgia – Konsten att leda själar, to his investigation of the world of paleolithic cave art in Cave Art, Perception and Knowledge. While other philosophers might have descended into the cave with the aim of guiding visitors back up into the blinding light of eternal truths, Rosengren seems to be at home in the underworld. Instead of dismissing the paintings that adorn its walls as merely shadowy copies or distorted images, or claiming that the truth of these pictures is readily available to us, Mats Rosengren invites any traveler joining him to understand them as different forms of sensemaking, forms which at first might appear foreign, but that, upon closer inspection, reveal themselves in all their complexity. In this volume, the contributors take on some of the key themes found in Rosengren’s work, mirroring the stylistic, generic, and topical range that characterizes it. The volume is titled “Shadows in the Cave”, signaling a focus not on eternal truth, but – alluding to Plato – on the shadowplay of our human caves. Läs mer...


Det kan være bittersødt hvis man har et ømt punkt for det stoflige, men RetorikMagasinet eksisterer fortsat med samme omtanke for kvalitet og udtryk. Desuden giver en ny form også nye muligheder, og vi kigger med andre ord mod stjernerne for nu at gentage Hawkings berømte ord som en afsluttende bemærkning.

Velkommen til RetorikMagasinet nummer 108, og tak fordi du læser med.

Tim Ammitzbøll Gudkov
Ansvarshavende redaktør

.

retmaglogo
Author profile

Redaktør på RetorikMagasinet 2016-2020 (ansv. 2017-2020)

Lämna ett svar