Din retoriske forglemmigej

Intro i RetorikMagasinet 106 (2018)

Din retoriske forglemmigej

 

Forsidefoto: Cecilie Bach

I krimithrilleren The Blacklist, en tv-serie der har holdt mig klæbet til skærmen siden 2013, følger vi FBI-agenten Elizabeth Keen der har indgået en umage alliance med forbryderkongen Raymond Reddington. I bytte for Reddingtons immunitet får agent Keen og hendes kolleger adgang til ‘The Blacklist’ – et hemmeligt katalog over særlige forbrydere der i årevis har haft held med at holde sig under myndighedernes radar. 

I sæson fire er makkerparret kommet til det 29. sortlistede navn, Dr. Bogdan Krilov, der er i høj kurs i den kriminelle underverden for sin ekspertise i erindringsmanipulation – en særlig nyttig egenskab for skruppelløse magtmennesker i højprofilerede retssager hvor hovedvidnerne på uforklarlig vis husker begivenheder der aldrig har fundet sted.

Der er langt fra fiktion til virkelighed, men måske er det ikke urimeligt at sige at vi indimellem fungerer som vores egen Dr. Krilov? Når vi formidler noget oplevet fra fortiden, er det underlagt subjektiv fortolkning, og vi bruger retorik til at gøre erindringen mere overbevisende, troværdig og underholdende. 

Den anekdotiske bevisførelse er bare ét aspekt af erindringens felt når vi over de kommende sider behandler temaets spænd fra erindring, hukommelse, minder og memoria. Blandt meget andet får du større indsigt i begravelsestalen, den sproglige erindring, nekrologen, krigserindringer og dronningens nytårstale fra Talerstolen.

Annons
Topos som meningsskapare
Topos som meningsskapare

Den här avhandlingens långsiktiga mål är att bidra till en högskoledidaktik som förmår hantera föränderlighet, motstridighet och mångsidiga problem. En sådan didaktik bör emellertid vara förankrad i en reflekterad teori om meningsskapande. Avhandlingen pr Läs mer...

Endelig kan du komme med til te og kage hos Ritt Bjerregaard der efter et langt liv i dansk politik og med en tredje erindringsbog på vej om nogen kan berette levende om rejsen fra arbejderbarn til magtens tinder der både har medført nederlag og store personlige og politiske sejre. 

RetorikMagasinet nummer 106 er din retoriske forglemmigej og indgangsbillet til et lille hjørne af erindringernes faglige univers. Velkommen, og tak fordi du læser med

.

Tim Ammitzbøll Gudkov
Ansvarshavende redaktør

 

.

retmaglogo

Author profile

Redaktør på RetorikMagasinet 2016-2020 (ansv. 2017-2020)

Lämna ett svar