Forfatter Andreas Vermehren Holm demonstrerer hvordan sprogbrug frarøver og tilskriver eksistens
(Meditationer)
Andreas Vermehren Holm
… det er blevet sagt og skrevet og tænkt om dyr at dyret ikke har noget sprog fordi det ikke har nogen ord
… det er blevet sagt og skrevet og tænkt om dyr at de ikke har nogen bevidsthed fordi de ikke har noget sprog det er blevet sagt og skrevet og tænkt om dyr at de ikke har nogen følelser fordi de ikke har nogen bevidsthed
… det er blevet sagt og skrevet og tænkt om dyr at de ikke kan føle smerte fordi de ikke har nogen følelser overhovedet fordi de ikke har nogen bevidsthed fordi de ikke har noget sprog fordi de ikke taler
… det er blevet sagt og skrevet og tænkt om dyr at det ord dyr betegner alle dem og det er blevet gentaget og det er blevet brugt det ord og det bliver anvendt og det indebærer at dyret ikke lider og det indebærer at dyret ikke ser os fordi det ingenting ser fordi det ikke har nogen bevidsthed fordi det ikke taler og det indebærer at dyret ikke eksisterer og det betyder at vi kan gøre hvad vi vil
… det er blevet sagt og skrevet og tænkt om mennesket at det er skabt i Guds billede det er blevet sagt og skrevet og tænkt om mennesket at det er guddommeligt fordi det har ordet fordi ordet er Gud og det er blevet sagt og skrevet og tænkt om mennesket at det er hævet over alle andre levende skabninger fordi det er et menneske og ikke et dyr og det er blevet gentaget og når et menneske er umenneskeligt er det som et dyr og ikke et menneske en af dem og uden velsignelse et dyr et dyr og det er blevet sagt og skrevet og tænkt om mennesket at de navne som mennesket giver er sande navne er sandheden og det er blevet sagt om de mennesker som ikke er mennesker at de kan slås ihjel at de frit kan dræbes at det ikke er mord
… og det blev sagt om et menneske at det var hvidt og det blev sagt om et menneske at det var sort og det blev sagt om det hvide menneske at det var godt og det blev sagt om det sorte menneske at det var vildt at det var ligesom kød at det var mere dyrisk at det ikke var menneske og det blev sagt om de mennesker som ikke var mennesker at de frit kunne dræbes og det blev gentaget og det blev sagt om de mennesker som ikke var mennesker at de kunne dræbes uden at det var mord
… og det blev sagt om mennesket at det var skabt i Guds billede og det blev gentaget og styrket for hver gang ordet blev sagt for hver gang menneske blev sagt menneske menneske og dyr blev sagt dyr
… jeg drømte at der ingenting længere var velsignet i verden jeg drømte at et drab ikke længere var mord jeg drømte at vi klippede halerne af dem at vi skar pungen op og fjernede testiklerne at vi klippede næbbene over på dem at vi klippede næbbene over på dem og lyttede til lydene og lyttede til lidelsen men uden at høre ordene i vores mund at vi sagde menneske skar halsen over på dem og lod dem falde i en blodrød skakt at vi sagde dyr og lod dem ligge på et hårdt cementgulv i et hav af blod fra deres nærmeste jeg har en følelse af at gå til spilde jeg har en følelse af at det også er mig jeg har smagt blod og jeg kan stadig smage
… jeg drømte om hundens lyde en hel nat den lå under sofaen blundede drømte og hundens drømme jeg genkendte lyden af en der drømmer jeg drømte ikke om hunden men med de lyde den gav fra sig lydene fyldte mig helede mig gjorde mig større jeg var fuld af lyd som om det lille væsen var skjult i mig peb i mig i søvne som om dyret var indeni mig som om hele det lille væsen var indeni mig og jeg var forsvundet fraværende uden for mig selv jeg lå tæt op ad min egen krop jeg var i fuldkommen sikkerhed og kroppen bevægede sig i små ryk trykkede sig ind til mig jeg drømte du strøg mig over kinden og jeg vågnede R
Bibliografisk
Af Andreas Vermehren Holm, forfatter, oversætter og forlægger.
RetorikMagasinet 108 (2018), s 18-19
Liknande artiklar:
Retorik i dyreriget
Guldlok-argumentet
Ud af retssalen
Retorik fra dirigentpodiet
forfatter, oversætter og forlægger.