RetorikMagasinet #72 – 2009

40,00 kr

Rabatt? Är du medlem i Retorikförlagets vänner så får du 25% rabatt.
Logga in om du redan är god.

Beskrivning

Indhold i dette nummer:

INTRO: Kunst


Rune Barløse Jensen: Muldvarpen er blevet medievant – bag om PET’s nye mediestrategi

Væk er skægget – væk er de blå briller. Politiets Efterretningstjeneste (PET), som tidligere var en lukket organisation hvis typiske kommentar var ”ingen kommentarer”, står i dag som en stærk mediekommunikatør der ofte formår at sætte dagsordenen i de danske medier. Men kun de færreste tænker over hvad der egentlig styrer PET’s mediestrategi, nemlig terrorbekæmpelsen.


Heidi Jønch-Clausen: Kronprinsens comeback

Frank Jensen er Socialdemokraternes spidskandidat til den tunge overborgmesterpost i Københavns Kommune. Den evige kronprins bliver han kaldt. Efter to sviende politiske nederlag er det måske endelig tid for ham at demonstrere sine retoriske evner.


Maja Nyvang Christensen og Hans Christian Gørup Nielsen: Tal eller tale?

Kan man tale boligmarkedet i gang? Det spørgsmål stillede Sine Nørholm Just og Jonas Gabrielsen 24. februar 2009 på en konference om boligmarkedsretorik på Copenhagen Business School. Efterfølgende tog RetorikMagasinet en snak med Jonas Gabrielsen om retorikkens rolle på boligmarkedet.

Annons

Annie Schjelde Rasmussen: Gesundheit Macht Frei

De fleste har erfaret at vil man flytte holdninger, er det i det lange løb en god strategi at være konkret og informativ med præcise påstande i en høflig og imødekommende form. Blandt meningsfæller som i forvejen er enige i verdens- og fjendebilleder, kan man tillade sig mere og bruge en anden form; en stemmesamlende retorik der retter sig mod de allerede overbeviste. Men hvad sker der når den stemmesamlende retorik møder det offentlige rum? RetorikMagasinet ser nærmere på Kim Larsens ryge-kampagne..


Johanna Thomassen: Mysterier, modbydelige mænd og moral – Millennium-trilogien og læseren

Hvordan kunne tre svenske kriminalromaner på rekordtid blive bestsellere i millionklassen? Svaret skal findes i tekstlige greb og effekten de har på læseren. Især i mysterier som fascinerer og aktiverer læserne, melodrama der får os til at deltage i en krig mellem gode mennesker og onde mænd, og sidst, men ikke mindst, i den kriminelle karakter Lisbeth Salander som kan skabe diskussion.


Anne-Marie Donslund: Hvis det var flovt, så brug det sjovt

Tør du udlevere dig selv? Tør du fortælle en pinlig historie og gøre den endnu værre end den var i virkeligheden? Tør du udstille dine egne svagheder for en hel forsamling? Ja? Så er du en potentiel sjov taler, og dem kan vi ikke få nok af. Men pas på, det er en hårfin balance.


Christina Holgård Sørensen: Sprogrevolution i SKAT

SKAT har en glædelig nyhed til borgerne: Sproget i standardbrevene gennemgår lige nu en revolution. Fra at være afsenderorienterede skal brevene nu være modtagerorienterede. Projektleder på projektet ”Godt sprog i SKAT”, Christina Holgård Sørensen, fortæller hvordan et mere tilgængeligt sprog både gør processen nemmere for skatteyderne og SKAT selv.


Marianne Færch: En fucking klassisk konfrontation

Rap underholder sine modtagere ved at fortælle historier, ved at provokere og ved at udfordre det gængse. I dette nummers Talerstol guider Marianne Færch os gennem den talte sangs finurligheder og viser hvordan rappen både kan opildne feminister og give de unge fans en moralsk opsang.


Bogomtaler:

Peer: KOLLEKTION
Lisbeth Pilegaard, Lars Michael Sørensen, David Trads, Sæt ord på din rejse – gode råd om formidling der virker
Jørn Helder, Torbjörn Bredenlöw og Jens Lautrup Nørgaard, Kommunikationsteori – en grundbog


Om dette nummer:

  • Antal sider: 36
  • ISSN: 0908-7923
  • juni 2009