RetorikMagasinet #76 – 2010

40,00 kr

Temanummer om visuel retorik

Rabatt? Är du medlem i Retorikförlagets vänner så får du 25% rabatt.
Logga in om du redan är god.

Beskrivning

Indhold i dette nummer:

INTRO: Tema om visuel retorik


Karsten Fledelius: Propagandaens mange facetter

Filminstruktøren Leni Riefenstahl er kendt af mange for at stå bag en af de helt store tyske propagandasucceser: Viljens triumf. Men hvorfor var filmen så effektfuld? En del af svaret er filmens interessante brug af kristen metaforik.


Christine Isager: Günter Wallraff: En mand ser rødt

Forklædt som tabloidjournalist, tyrkisk gæstearbejder, telefonsælger, fabriksarbejder, somalisk flygtning eller som hjemløs har Günter Wallraff gennem næsten 40 år oplevet og portrætteret Tyskland indefra og nedefra. Med indignation og en påfaldende ensidig rød retorik skriver han samfundets skyggesider frem i lyset..


Sanne Nørgaard Larsen: Naviger i det visuelle landskab

En god visuel fremstilling kan skabe overblik, vise sammenhænge og levere blikfang. Men hvordan gør man? Den praktiske side giver råd til at få din visuelle kommunikation til at hænge sammen..

Annons

Emilie Kjeldsen Kjær: Ikonbygningen – når arkitektur taler

Arkitektur har altid været brugt til at udtrykke budskaber. Et af de særligt markante eksempler på moderne arkitektur der kommunikerer, er ikonbygningen. Ikoniske bygningsværker forbinder historier, oplevelser og mennesker i et fællesskab. Berlins Jødiske Museum er et eksempel på ikonbygningens idé og virkemidler. Det Jødiske Museum i Berlin, udsnit af Eksilhaven.


 Christian Kock: Den teoretiske side: Billeder i hovedet

At få læseren til at se tekstens genstande for sit indre øje er en vigtig retorisk egenskab. Det klassiske begreb evidentia dækker over denne teknik der har haft stor betydning fra Homer til moderne feature-journalistik. Med en række eksempler beskriver professor i retorik Christian Kock hvordan konkrete detaljer kan få læseren til at leve sig helt ind i teksten.


Maja Nyvang Christensen og Rasmus Helsted:  En visuel fortælling til eftertiden

Professor og billedhugger Bjørn Nørgaard har skabt Dronning Margrethes og Prins Henriks gravmæle. Men hvordan ser et moderne gravmæle ud? Hvad skal det kommunikere, og hvilke retoriske overvejelser blev gjort i processen? RetorikMagasinet har interviewet en af Danmarks mest markante kunstnere og kulturpersonligheder.


Mads Tanghøje: Findes Paradise Hotel i virkeligheden?

Realityshowet Paradise Hotel befolkes af virkelige låsesmede, studerende og social- og sundhedshjælpere, men programmets visuelle udtryk signalerer ikke at det vi ser, er virkelige hændelser. Tværtimod henter programmet en del af sin appel og fascinationskraft ved at bruge sæbeoperaens billedsprog til at udfordre sin egen grundlæggende præmis om at skildre virkeligheden.


Julie Katrine Andersen: Hvilken skrifttype er du?

Tænker du over hvilken skrifttype du bruger? Det burde du måske, for din skrifttype afslører i høj grad hvilke værdier du ønsker at kommunikere. Her bringer RetorikMagasinet en grafikers forklaring på hvorfor det er dumt at overse skrifttyperne.


Hanne Roer: Talerstolen: Når billedet siger alt…

Årets vinder af den internationale konkurrence i professionel fotojournalistik, World Press Photo, blev afsløret i februar. Hovedprisen gik til den 30-årige italiener Pietro Masturzo hvis kamera havde fanget tre kvinder på et fladt hustag i en tæt bebygget by. I denne artikel fortæller lektor Hanne Roer ved Københavns Universitet hvordan fotoet visuelt agerer retorisk.


Bogomtaler:

Birthe Hougaard-Andersen og Nete Nørgaard-Nielsen, Gennemslagskraft og non-verbal kommunikation
Natasha og Jacob Friis Saxberg, Twitter – massekommunikation på 140 tegn
Mie Femø Nielsen, Strategisk kommunikation
Henrik Merkelsen (red.), Håndbog i strategisk public relations


Om dette nummer:

  • Antal sider: 36
  • ISSN: 0908-7923
  • juni 2010