Pragmatisk virksomhedskommunikation for praktikere

Christina Holgård Sørensen (red.), Godt sprog i organisationer, Hans Reitzel Forlag, 2014, 280 sider.

Pragmatisk virksomhedskommunikation for praktikere

Praktisk, afprøvet og først og fremmest pragmatisk. Godt sprog i organisationer sigter efter at “give en håndsrækning til dig der er sproglig rådgiver eller kommunikationsmedarbejder og står overfor at skulle gennemføre sproglige forandringer i en organisation”.

Bogens “tips og tricks” afleveres i 12 kapitler der hver belyser en af de mange problemstillinger man ofte kommer ud for i det praktiske sprogarbejde i private virksomheder og offentlige organisationer. Hvert kapitel kommer med forslag til konkrete analysemetoder, implementeringsredskaber og arbejdsgange læseren kan benytte i arbejdet med sproget. Konkrete cases danner udgangspunkt for eksempler til efterfølgelse – eller skræk og advarsel – hentet fra de 10 skribenters egne erfaringer med sprogarbejde. Fokus i bogen er dobbelt indstillet på funktion og modtager: Hvad skal sproget gøre og ved hvem?

Praktisk. En af bogens styrker er at den giver et indblik i sprogarbejdet på forskellige niveauer. I kapitlet “Organisér sprogarbejdet”, skrevet af Margrethe Kvarenes, kan læseren hente inspiration til den praktiske implementering af en ny sprogpolitik eller ændring i arbejdsgangen på organisationsniveau. Her udfoldes et sådan projekt i alle faser, både dem tilhørende projektbeskrivelsen, -organiseringen og -evalueringen. Kapitlet “Skab nye måder at samarbejde om skrivningen på” af Katrine Dahl Clement sætter derefter fokus på det praktiske og didaktiske værktøj respons som medarbejderen kan bruge i forbindelse med udformningen og forbedringen af en specifik tekst.

Annons

Afprøvet. At sprogarbejdet kan være vejen til succes og kan skabe afkast i form af enten forbedret image, arbejdsmiljø eller indkomst, giver bogen mange eksempler på. En af hovedpointerne i bogen er sprogarbejdets situationelle natur. Dette understeges af eksemplernes diversitet. Fx iværksatte SKAT en brugerundersøgelse der skulle afdække hvordan deres fagsprog blev opfattet – og om det overhovedet blev forstået af borgerne. Forsikringsselskabet Tryg valgte at sende over 3.000 medarbejdere på skrivekursus. EDC-mæglerne Vordingborg har haft stor succes med at bruge humor i deres boligannoncer, Kulturministeriet har en sprogrøgter ansat, og Forsvarskommandoen har forbedret ordlyden i deres brevskabeloner. De fleste eksempler stammer fra skribenternes konkrete sprogarbejde, og det giver læseren mulighed for at få indblik i reelle erfaringer frem for hypotetiske overvejelser. Det er en af bogens klare forcer.

Pragmatisk. Tilgangen til sprogarbejdet er altså retorisk forankret: Fokus ligger hele tiden på det mulige. I kapitlet “Analysér kommunikationskulturen og teksterne” peger Anne Katrine Lund på hvordan den organisatoriske kontekst har indflydelse på udformningen af den konkrete tekst. Tekster opfattes ofte som et produkt af medarbejdernes individuelle (in)kompetencer, men tekster er også produkter af medarbejdernes opfattelse af hvordan de forventes at udforme tekster i overensstemmelse med arbejdspladsens impli-
citte normer og eksplicitte sprogpolitik. Herefter får vi fremlagt en tekstanalysemetode til at afdække præcist hvor disse sproglige benspænd findes i tekster, og hvori de består. I bogen tages der i det hele taget hensyn til døgnkorte deadlines, manglende midler og modvilje hos ledelsen og medarbejderne.

Godt sprog i organisationer byder også på enkelte indsigtsfulde observationer der er interessante fra et teoretisk synspunkt, men er først og fremmest anvendelig i praktisk øjemed. Illusoriske idealer om sproglige utopier er sparet væk til fordel for virkelig og virksom virksomhedskommunikation inden for rammerne af det opnåelige, det overskuelige og det overkommelige.

RRRR