Beskrivning
Indhold i dette nummer:
INTRO: Tema Forbrydelse og straf
Christian Stenz Kirkebæk & Marie Louise Plenborg: Forbrydelsen finder skæbnedramaet i det lille liv

Asbjørn With: Den gode journalist er mere vagthund end jagthund

Christian Kock: Den Teoretiske Side: Stasislæren – en schweizerkniv til argumentation

Katrine Barskov Jensen og Martin Skov Hyldahl: Forbrydercitater der fængsler og fascinerer
Bestialske mordere, gruopvækkende mafiabosser og skræmmende magtfulde diktatorer. Alle har de sagt ord som har skræmt os, overrasket os og fået os til at trække på smilebåndet. Vi har fundet – og vurderet – de bedste fra fiktionens og virkelighedens verden. Pas på, det er ikke for sarte sjæle.
Christine Isager: Det var min ildhu der gjorde det!
I undercoverjournalistik fører journalister per definition deres kilder bag lyset for at få fat i en historie. Dette indbyggede troværdighedsproblem skal løses når historien fortælles, og her kan journalisten bede om vores overbærenhed ved at pege på sit personlige, næsten skæbnesvangert stærke engagement: “Jeg var simpelt hen nødt til at gøre det her, og det blev faktisk værst for mig selv – okay?”
Hans Christian Gørup Nielsen: Sådan finder du din stærkeste forsvarszone

Janus Beyer: I retssalen kan fortællingen foregribe beviserne
Solide beviser og slagkraftige argumenter er ikke altid nok til at vinde en retssag. Men hvis anklageren kan kommunikere beviserne som en troværdig fortælling, kan han vinde rettens øre for sin sag – allerede inden bevisførelsen er gået i gang.
Jonathan Heldorf: Rapperens mikrofon har pistolens funktion
Mange tager teksterne i rapmusik så bogstaveligt at de bliver forargede. Men kriminalitet og onde ord er en æstetisk grundsten i genren fordi den netop handler om at konfrontere samfundet og hinanden med livets hårdeste sider. Selv om rapperen har ar i ansigtet og ikke kun taler om kærlighed, er det fiktion.
Lars Konzack: Anonymitet sætter debatten fri
Væk med pænt sprog og politisk korrekthed. Internetbevægelsen Anonymous kæmper for ytringsfrihed, informationsfrihed og retten til at være anonym. Bag computerskærme og Guy Fawkes-masker taler debattørerne uden omsvøb.
Mark A. Herron: Den nye mindetale gør skudofre til politiske argumenter
Massemedierne har gjort tragedien til allemandseje – og den nationale mindetale over ofrene forener sorg og samfundsrevision. Præsident Obamas opbragte taler over de amerikanske masseskyderier har gjort mindetalen politisk.
Hanne Roer: Talerstolen: Goebbels’ endelige løsning
“Wollt ihr den totalen Krieg?”, 18. februar 1943

Bogomtaler
Janus Beyer, Retorik i Retten. Bedre forelæggelse, afhøring og procedure, Hans Reitzels Forlag, 2013, 256 sider
Morten Sehested Münster, Personlig indflydelse. Sådan flytter du mennesker, holdninger og produkter, Frydenlund, 2013, 189 sider
Jonas Gabrielsen og Inger Høedt-Rasmussen, Juridisk gennemslagskraft, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2012, 152 sider
Jonas Langvad Nilsson, Amerikanske portrætter. 8 af USA’s bedste journalister om kunsten at beskrive et menneske, Rosenkilde & Bahnhof, 2013, 340 sider
Om dette nummer:
- Antal sider: 36
- ISSN: 0908-7923
- september 2013











