Væk med pænt sprog og politisk korrekthed. Internetbevægelsen Anonymous kæmper for ytringsfrihed, informationsfrihed og retten til at være anonym. Bag computerskærme og Guy Fawkes-masker taler debattørerne uden omsvøb.
Anonymitet sætter debatten fri
Lars Konzack.
“We are Anonymous
We are Legion
We do not Forgive
We do not Forget
Expect us”
Sådan lyder Anonymous’ slagord. Dette er selve kernen i bevægelsen uden leder. Det er en bevægelse der i december 2010 slog igennem i offentligheden da den i en støtteaktion for WikiLeaks angreb PayPals, VISA’s og MasterCards hjemmesider og lagde dem ned.
Anonymous er en bevægelse, en idé og et fællesskab der egner sig til internettet. Den består af unge mennesker der har tilpasset sig det 21. århundredes informationsteknologi og kæmper for ytringsfrihed, informationsfrihed og retten til at være anonym. De tager de sager op der handler om frihed og retfærdighed hvis de når til enighed – og når de sætter i bevægelse, henter de hemmelig information og lammer deres modstanderes brug af internettet.
Hvor andre opfatter anonymitet som en trussel, opfatter Anonymous det som en mulighed for ærlige diskussioner uden fokus på personen, men udelukkende på emnet – uanset om det er politisk korrekt eller ej. Derfor er det værd at kæmpe for.
Foto: iStockPhoto
Anonymitet giver uhæmmet ærlighed
For at forstå Anonymous må man først forstå at det aldrig var meningen at det skulle blive en verdensomspændende politisk aktivistgruppe. Tværtimod startede det som nogle netnørder der holdt til på det sociale medie 4chan hvor de udvekslede billeder og tekst. Her fik alle der havde lyst, mulighed for at diskutere frit fra det banale til det højtravende – og ofte med en bizar form for humor. Alle havde ret til at udtrykke sig, men til gengæld måtte man også finde sig i en til tider hård tone.
Grunden til at Anonymous fik sit navn, er at det på 4chan er muligt at skrive som anonym, og da alle gør det, står alle opført som ”anonymous”. Anonymous skriver det oprindelige indlæg, og det bliver besvaret af anonymous og anonymous og anonymous etc. Folk er ofte mere villige til at sige hvad de mener, når de kan gøre det anonymt. Anonymitet åbner op for uhæmmet ærlighed hvilket betyder at der kommer ting frem der ellers ikke ville komme frem med hensyn til kritik, humor og tabubelagte emner. Det vil sige emner der normalt ville blive holdt helt privat eller i små lukkede fora. Med den anonyme, uhæmmede ærlighed afgår også den politiske korrekthed ved døden. Folk kan bekende deres holdninger åbent hvad enten det er god tone eller lyder grimt – og derfra kan man begynde at diskutere emnet i stedet for tonen, mener bevægelsens medlemmer.
Det betyder masken:
Masken har sin helt egen historie. Katolikken Guy Fawkes forsøgte 5. november 1605 at sprænge det engelske parlament i luften hvilket heldigvis blev afværget. Den dag i dag fejrer englænderne stadig Guy Fawkes-dag ved at afbrænde hans figur på et bål og affyre fyrværkeri. Når Anonymous bærer masken, betyder det at de ønsker at deres modstandere skal fejle.
Not Your Personal Army
Anonymitet er helt afgørende for bevægelsen, men det er ikke det eneste de kæmper for. Øverst på dagsordenen er ytringsfrihed og informationsfrihed. Medlemmerne vil have ret til at sige hvad de vil, og de vil have ret til uenighed. Det sidste er lidt svært at håndtere i en bevægelse der gerne udadtil vil stå samlet, og det kan på længere sigt potentielt forårsage at bevægelsen bryder sammen på grund af manglende konsensus.
Selv om medlemmerne tænker Anonymous som et åbent, fælles kollektiv, kan ikke alle tillade sig at tale på vegne af Anonymous. Bevægelsen har et begreb som kaldes NYPA (Not Your Personal Army), og det betyder at man ikke må bruge Anonymous til sit eget private formål; hvis en person alligevel formaster sig til dette, risi-kerer vedkommende repressalier fra Anonymous.
Anonymiteten blev en nødvendighed da bevægelsen i begyndelsen af 2008 i sin første aktion satte sig op mod Scientology og den religiøse organisations hetz mod sine modstandere. Da Anonymous for første gang valgte at demonstrere offentligt, skjulte de sig derfor bag Guy Fawkes-masken. Forinden havde Anonymous sendt deres første trusselsvideo ud på YouTube. Den var lavet delvist for sjov, men det viste sig til deres overraskelse at de anonyme folk fra 4chan globalt gik på gaden for at demonstrere. Her gik det op for 4chan-brugerne at de med Anonymous havde at gøre med et meget magtfuldt politisk redskab. De kommende år begyndte de derfor at afsøge hvor langt de kunne nå med det.
Operation Payback: fra ophavsret til ytringsfrihed
Operation Payback begyndte i efteråret 2010 og var egentlig rettet mod de internationale antipiratgrupper der havde angrebet pirathjemmesider såsom The Pirate Bay. Det var en kamp om informationsfrihed versus ophavsretslovgivningen. Denne aktion blev ikke i særlig høj grad bemærket af massemedierne der ikke opfattede diskussioner om ophavsretslovgiv-ningen som noget der var relevant for den almindelige befolkning.
Det ændrede sig imidlertid da Operation Payback i december 2010 blev udvidet til også at omfatte WikiLeaks. WikiLeaks havde længe været en torn i øjet på USA, og derfor forsøgte de amerikanske myndigheder at lægge siden ned med internetangreb og at lægge pres på de banker der overførte penge til WikiLeaks, for at de skulle fryse deres transaktioner.
Anonymous udvidede Operation Payback til også at omfatte beskyttelse af Wiki-Leaks, og det resulterede i at PayPals, VISA’s og MasterCards hjemmesider samt svenske regeringshjemmesider blev lagt ned i en koordineret aktion. Dette blev et vendepunkt i bevægelsens historie. Nu var de ikke længere helt så anonyme. Deres aktioner blev ikke kun rapporteret i lukkede fora, men kom ud i mainstream-medierne. Året efter fulgte et engagement i Occupy Wall Street-bevægelsen hvor Guy Fawkes-masken gik hen og blev symbol på oprøret.
Anonymous er kommet for at blive
Frem til 2011 var alle Anonymousaktioner endt med at ingen blev straffet fordi ingen vidste hvem medlemmerne var eller for alvor interesserede sig for dem. Dette ændrede sig drastisk i 2012 hvor flere Anonymous-medlemmer blev arresteret i løbet af året. I foråret 2013 har Anonymous angrebet Israel og Syrien, og bevægelsen har støttet demonstranterne i Tyrkiet hvor flere har båret Guy Fawkes-maske og på den måde ladet sig associere med bevægelsen. Det ser ud til at Anonymous-bevægelsen er kommet for at blive – men selv hvis Anonymous dør ud på grund af manglende konsensus og lederskab, vil både Anonymous’ ideologi og metode være en inspiration for fremtidige bevægelser på internettet.
R
Bibliografisk
Forfattere: Lars Konzack. Ph.d. i informationsvidenskab og lektor i informationsvidenskab og kulturformidling ved Københavns Universitet i Aalborg.
RetorikMagasinet 89, side 24-25.