Start » Dansk retorik » Intro til danske numre » Intro: Forbrydelse og straf

Intro: Forbrydelse og straf

av Christian Stenz Kirkebæk
35089

Intro i RetorikMagasinet 89 (2013)

Forbrydelse og straf

35089Det forbudte, fascinerende og frastødende er hvad RetorikMagasinet kaster sig over i denne temaudgave. Vi ser nærmere på den retorik der kommer i spil når en forfærdelig forbrydelse skildres, en fordækt sag skal opklares, og når gerningsmændene får deres straf.

Som regel tager det sidstnævnte sin begyndelse i retssalen hvor dommen afsiges, og arten og omfanget af straffen bliver afgjort. Hvad det ender med, har retorikken i langt de fleste tilfælde en betydelig indflydelse på. Ét er nemlig sagens beviser, vidnernes forklaringer og lovens paragraffer, noget andet er den måde som forbrydelsen bliver præsenteret for dommerne på.

Parløbet mellem retorik og jura er en tradition som går helt tilbage til antikken. Omkring 350 f.Kr. opfattede Aristoteles den juridiske tale som en af retorikkens helt centrale genrer, og der blev brugt megen tid på at overveje retstalens ideelle disposition, og hvordan man kunne fremlægge en sag mest hensigtsmæssigt.

I den græske bystat var man som borger selv ansvarlig for at føre sin egen sag, og derfor søgte mange råd hos professionelle taleskrivere og retorikere. Konsulenterne baserede blandt andet deres manuskripter og rådgivning på en systematisk fortegnelse over de forskellige strategier man kan vælge at argumentere ud fra – den såkaldte ’stasislære’. Denne lære er også anvendelig i dag. I dette magasin forklarer retorikprofessor Christian Kock at stasislæren ikke kun er et nyttigt argumentationsværktøj inden for retssalens fire vægge, og Hans Christian Gørup Nielsen følger op med praktiske anvisninger til at finde den optimale forsvarsstrategi hvis man er under anklage.

Annonce

Men argumentation gør det ikke alene. En overbevisende fortælling om sagens sammenhæng kan præge dommernes opfattelse og påvirke udfaldet allerede inden argumenterne kommer på banen. På baggrund af flere års arbejde med retorik i retten beretter Janus Beyer om fortællingernes potentiale på side 18.

Det er imidlertid ikke kun i retssalen at retorik og forbrydelser tørner sammen. Det foregår også når ugerningerne skal opklares – især hvis det er en journalist der står for gravearbejdet. Cavling-vinder Asbjørn With fortæller her i magasinet om forskellen på at agere jagthund eller vagthund, og Christine Isager forklarer hvordan det kan lade sig gøre at vinde læsernes overbærenhed og redde sin troværdighed når reporteren selv har begået den forbrydelse at føre sine kilder bag lyset.

Endelig er der de små og store forbrydelser som de fleste af os – heldigvis – kun oplever at få skildret i et fiktivt univers. I rapmusik nedgøres kvinder, kriminalitet hyldes, og forbrydere idealiseres. Selv om det er fiktion, kan det virke frastødende, men det er samtidig et vigtigt kunstnerisk virkemiddel, får vi at vide på side 22.

DR’s krimiserie ”Forbrydelsen” handler også om frastødende forbrydere, det ondskabsfulde de har begået, og kampen for at finde dem – og serien har trukket seerne til i hobetal søndag efter søndag. Vi har talt med manuskriptforfatter Søren Sveistrup om hvad der i den grad har fascineret og appelleret til os, og han svarer på hvilke virkemidler der har skabt succesen.

Hvad enten det drejer sig om en forbrydelse der skal skildres så medrivende som muligt, en sag der skal opklares og formidles, eller en dommers straf der skal påvirkes – så er der en rolle at spille for retorikken.

 

retmaglogo

 

Christian Stenz Kirkebæk

Redaktør på RetorikMagasinet 2010-2015 (ansv. redaktør 2013-2015)
Christian Stenz Kirkebæk

Latest posts by Christian Stenz Kirkebæk (see all)

You may also like

Kommentera

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. OK Læs mere