Eksistentiel kriseretorik – en prædikens eksempel på kropsliggjort tillid under pandemien
De første uger af covid-19 pandemien var en tid, hvor kroppen, for mange, blev affektivt påvirket af nedlukning og truslen fra en ukendt virus. Krisen kaldte ikke kun på sundhedsfaglige råd og politisk handling, men på eksistentiel fortolkning. Artiklen analyserer en prædiken transmitteret fra en nedlukket kirke på Bornholm og viser, hvordan talen – ved at tale med, om og til kroppen – søgte at bevæge de kollektive følelser i det lokale trosfællesskab fra frygt til fortrøstning. Med afsæt i Landau og Keeler-Jonkers studie af en tales affektive-emotionelle dimensioner og i en forståelse af tillid som noget, man føler og gør, argumenterer artiklen for, at den fremførte prædiken inviterede til taknemmelighed og indbyrdes tillid, gennem dens retoriske symbolicitet såvel som dens materialitet. Talen satte et eksistentielt eksempel til efterligning – et eksempel på tillidsfuldhed, som kunne lindre affekt og bidrage til at gøre konstruktiv handling mulig under krisen